2012

Nødvendig brobygning

Af Per Højbjerre, formand for Ingeniørforeningens Teknologiudvalg

Der er ingen tvivl om, at sammenhængskraften mellem danske virksomheder og forskningsinstitutionerne – herunder GTS’erne - er en grundlæggende forudsætning for at sikre, at især de små og mellemstore virksomheder kommer til at stå stærkere, konstant fornyende og mere interessante.

Men når vi går virksomhederne på klingen, så dukker der næsten altid endnu en udfordring op, nemlig kontakten til det offentlige Danmark som aftager af nye teknologier. Det gælder ikke mindst inden for sundhedsteknologi, hvor efterspørgslen efter teknologiske løsninger er stigende i både kommuner og regioner.

Det er virksomhederne udmærket klar over, og de er absolut også parat til at byde ind, men koblingen er mangelfuld. Her kan GTS’erne få en ny rolle.

Hospitalsbyggerierne er svære at komme i nærheden af. Kommunerne efterspørger alle sammen noget lidt andet end nabokommunen og når der endelig opstår en mulighed for samarbejde, så kan det give bagslag i form af manglende rettigheder til bagefter at deltage i et udbud. Resultatet er, at vi går glip af gode ideer til fremtidssikring af sygehusene, at kommunerne ikke får de bedste teknologier præsenteret fordi der mangler en business-case og at de udbudsregler, der skulle fremme en økonomisk effektiv offentlig sektor, kommer til at spænde ben for sig selv.

GTS’ernes hovedrolle er at bidrage til forsknings- og teknologibaseret vækst og innovation i især små og mellemstore virksomheder samt videnspredning.

Hvis strategien er, at man også skal have en åben og strategisk udvikling af kompetencer indenfor nye teknologifelter, forretningsområder og innovationsformer, så er dette måske et oplagt sted at se hen. Et eksempel kunne være, at GTS’erne faciliterer et udviklingsprojekt, hvor de små sundhedsteknologiske virksomheder sender ingeniører og udviklere i ”praktik” på et sygehus i 3 uger, for der at afdække, hvad der faktisk er af behov for teknologiske løsninger.

Efterfølgende sikres en afklaring af, om der er en business-case, fulgt af et tæt samarbejde mellem sygehus og virksomheder i udviklingen af produkterne. Resultatet kunne med lidt held blive et lidt bedre sygehus og en virksomhed med et hjemmemarked, hvilket er afgørende for, at kunne komme ind på eksportmarkederne.

Et andet eksempel kunne være at GTS’erne samler en stribe kommuner med interesse i at bygge bedre plejehjem til at udvikle fælles standarder for nye ønskede produkter og løsninger. Det ville give en bredere afsætningsmulighed for virksomhederne og dermed måske også lidt mere investeringsvillighed fra banken til at finansiere udviklingsomkostningerne af de nye produkter.

Og endelig kunne GTS’erne kortlægge erfaringer med små virksomheders samarbejde med det offentlige sundhedssystem. Vi har brug for et overblik over hvor tit det offentlige sundhedssystem indgår konkrete samarbejdsprojekter med de små virksomheder, hvilke barrierer der er for samarbejdet og hvordan kan den enkelte kommune og sygehus kan styrke samarbejdet med de små virksomheder, for eksempel gennem prækommercielle indkøbsmodeller og projektsamarbejder osv.

Kommentarer (6)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Resultatkontrakten og konkurrence fra det almennyttige GTS

Af njm (CemeCon Scandinavia A/S)

Resultatkontrakten og konkurrence fra almennyttige GTS institutter mod private udbydere. Avanceret overfladebehandling.

Af Christen A. Stræde, Niels J. Mikkelsen, Kurt Pedersen og Søren H Fynbo (CemeCon Scandinavia A/S)

Ifølge GTS retningslinjerne skal Resultatkontrakten og GTS institutterne udvikle teknologi ”… så virksomhederne har adgang til grundlæggende teknologisk kompetence, som de ikke selv råder over og som markedet ikke af sig selv ville udbyde.”, og det skal sikres, at ”resultatkontraktmidlerne anvendes uden at medføre strukturelle forvridninger af konkur¬rencen mellem udbydere på det teknologiske servicemarked”

Det er derfor afgørende for GTS institutternes og resultatkontrakternes fremtidige status og succes, at projektresultaterne og dermed GTS institutternes teknologiydelser ved markedsmodning, enten er kim til dannelse og vækst af innovative teknologivirksomheder, eller at GTS institutterner tilpasser ydelserne til markedet og søger samarbejde med eksisterende erhvervsvirksomheder inden for disse markedsområder.

Det er således vigtigt, at resultatkontrakten ikke finansierer institutternes egen produktudvikling inden for områder, hvor teknologien ikke længere er på grundlæggende niche/prøve niveau, men er påbegyndt industrialisering og udbydes af markedet selv. Dette er desværre ikke altid tilfældet.

Et eksempel er vores teknologiområde. Vi er en uafhængig, privat, dansk SMV, som udvikler og industrielt udbyder avancerede belægningsservice. Hos et GTS institut udbydes tilsvarende udstyr og på samme markedsområder industriel belægningsservice tilsvarende vores. Inden for disse markedsområder finansierer bl.a. Resultatkontrakten Instituttets produktudvikling og formidling/markedsføring. I annoncer, seminarer og i presseartikler reklameres for belægningsydelser rettet direkte mod flere af vores markedsområder.

Samarbejde fra Instituttets belægningscenter og opbakning fra resultatkontraktarbejdet udebliver desværre. I stedet opleves udelukkelse fra projekter og teknologisamarbejder og konkurrence rettet mod os. Det er konkurrenceforvridende og væksthæmmende og falder ikke i spænd med lovgrundlaget for GTS, der bl.a. fokuserer på at fremme dannelsen og vækst af nye videnbaserede virksomheder. Samarbejde derimod vil være til gavn for alle og ikke mindst de mange kunder.

Almindelig konkurrence mellem ligestillede private erhvervsvirksomheder på markedet er sundt. Den afgørende forskel er, at der her ikke er tale om ligestillede parter. Vi er en privat erhvervsvirksomhed og en SMV. De offentligt støttede, EU godkendte, almennyttige og skattefritagede GTS institutter har derimod specielle privilegier og en speciel status.

Institutturnes privilegier forpligtiger, specielt i de situationer, hvor teknologierne er ude ovre niche/prøve niveau og er markedsmodnet/industrialiseret. Ellers bliver almennytten til egennytte, og privilegierne, bl.a. skattefritagelsen og resultatkontraktstøtten kan ikke længere forsvares og legalt opretholdes.

De almennyttige GTS institutter spiller generelt en vigtig rolle i samfundet, og vi har således også andet sted på denne portal udtrykt vores støtte til GTS, men det er vores legitime ønske, at GTS systemet og Ministeriet årvågent sørger for at alle aktiviteter hos GTS overholder almennytten og de gældende retningslinjer, og at resultatkontrakten og resultaterne deraf således ikke bruges i konkurrence mod private erhvervsvirksomheder.

Vi ønsker aktivt samarbejde, og at resultatkontrakten bakker op om dette. Skattemidlerne skal ikke bruges til at svække vilkårene for teknologierhvervene i den private sektor.

Vidennivauet og det teknologiske stades øges drastisk også hos de danske SMVér og GTS må tilpasse sig denne kendsgerning i vidensamfundet.

Vi har som eksempel været på markedet i 7 år, og inden for vores teknologifelt er det globalt en kendsgerning at den teknologiske service (avancerede beskyttende belægninger) industrielt udbydes af private erhvervsvirksomheder.

Vi foreslår derfor også følgende: I samtlige resultatkontrakt-projektforslag (omfattende den aktuelle) bør det være et krav, at institutterne i detaljer oplyser bevillingsmyndighederne om teknologiernes stade mht. markedsmodning. Indberetningen bør omfatter: En liste af samtlige teknologivirksomheder, som findes på markedet inden for området, en individuel beskrivelse af hver virksomheds kompetencer og en beskrivelse af konkurrence/samarbejdsforhold. Materialet offentliggøres i god tid forbindelse med ansøgningsrunden.

Danske muligheder i Latinamerika

Af Hellmuth Christian Stuven (Selvstændig pt.)

Goddag,

jeg bistår gerne de relevante GTS insitutter om hvordan de kan afsætte midler til udnyttelse af det enorme(uden overdrivelse)markedspotentiale, der findes i Latinamerika, særligt i Chile og Brasilien.
En del af argumentationen går på, at dansk systemeksport giver omsætning hos hele den danske rådgiverbranche, foruden hos udvalgte producenter af produkter til fjernvarme, varmepumper, kraftværker, affaldshåndtering, vindenergi etc.

Danske innovationsmidler kan bruges til igangsættelse af det omtalte markedspotentiale, hvor der etableres konkrete samarbejder mellem danske vidensinstitutioner, innovative danske virksomheder (særligt SMV'ere) og tilsvarende partnere i de relevante lande.
Og jeg skulle hilse og sige, at Danmark er mere end velkommen i Latinamerika.

Min egen forhistorie er, at jeg i 3 år har brugt kræfter på at udforske, rejse, netværke og promovere de enorme muligheder jeg ser i Latinamerika for den danske energisektor, især i Chile (men også i Brasilien og Argentina - med flere på vej).

Ministre, embedmænd, forskere, store selskaber og NGO'ere har vist interesse for hvad Danmark kan byde på inden vedvarende energi, energieffektivisering og energiplanlægning.
Disse inviterer til at udforme projekter, samfinansieret med midler fra regionen, alternativt på rent kommercielt basis.

Interessen er helt klart stor - ingen tvivl om det.

Imidlertid har barriererne for at for alvor komme videre været at finde i Danmark - overraskende nok.
Det er begrundet i manglende sproglige kompetencer herhjemme, manglende indsigt i hvad der rent faktisk sker dernede, manglende føling med hvor hurtig udviklingen går med hensyn til markedsmuligheder og overførsel af høj teknologi, viden om hvordan de forskellige samfund er skruet sammen, hvem man skal kontakte og sidst men ikke mindst en sørgelig mangel på handlekraft for at forfølge (endnu) eksisterende muligheder, inden lande som Tyskland, Spanien, Kina m.fl. tager dem alle.

En af mine planer var at organisere et erhvervs Ph.D. hvor dansk viden og teknologi indgår i et samarbejde med forskere og virksomheder i Chile.
Initiativerne er pt. lagt på hylden grundet utilstrækkelig finansiering.
Interessen og mulighederne i Chile (og Latinamerika i øvrigt) er dog intakte.

Jeg håber derfor, at initiativet om bedre innovation, fører til, at Danmark rent faktisk udnytter de eksisterende muligheder i udlandet, herunder i Latinamerika.
I så fald er man velkommen til at kontakte mig vedr. et samarbejde - gerne også vedr. et erhvervs-Ph.D.

Venligst
Hellmuth Christian Stuven

Nødvendig brobygning

Af Frans Henriques (Roskilde Tekniske Skole)

Hvis Danmark skal sikre hurtig brug af nye ideer, er det krævet, at der kommer en tættere forbindelse mellem erhvervsskoler, som fostre kommende virksomhedsejere og forskningsinstitutionerne. Men det kan også være med til at sikre forskerne reelle problemstillinger, som skal løses med nye processer, materialer og udstyr.
Samtidig er det et kendt fænomen, at mødet mellem håndværkere, som er åbne for nye løsninger og lignede åbne forskere kan åbne for innovatitive løsninger blot gennem dialogen.
Så lad os finde vejen for denne dialog og lad os lære hinanden at kende på forskellige "innovative" veje.
Frans Henriques Roskilde Tekniske Skole

Bedre Hjælp til nye opfindere

Af Susie Kierkegaard (***)

Synes nogle af pengene skal bruges til at give bedre hjælp til folk med kreative ideer - således at flere ideer rent faktisk realiseres.
I dag er det svært, som enkelt person at komme igennem med sine opfindelser, hvis ikke man har penge nok til at få et patent, få lavet teknologiske forundersøgelser, finde folk der kan hjælpe med produktionen osv.

Fordelings forslag

Af jmik (PowerA)

Jeg synes pengene skal fordeles til skattelettelser til ALLE virksomheder - så der bliver bedre råd til den innovation og teknologi der er vigtig for virksomheden - og ikke kun diverse smagsdommere.

Husk at vi lever i en social verden med nye muligheder

Af Minor Change Group (Minor Change Group)

Jeg er enig i dine betragtninger. Vi skal skabe nye pull-mekanismer og social kapital i vores erhvervsfremmeinitiativer.

Måske kan du bruge lidt inspiration fra metoden Quarterback Innovation som er udviklet af Minor Change Group og Teknologisk Institut på baggrund af projekt 2100.nu, hvor projektpartnerne stod for at teste movement metodikker og innovation i samme projekt - det var en stor succes. Se film om metoden på quarterbackinnovation.com

Det nye i metoden er de sociologiske metodikker i form af movementteknikker, hvor bevægelse, positionering, nye medier og lederskab er vigtige elementer. Fokus er på at skabe forandring og momentum i projekterne, hvilket gør projektet mere handlingsorienteret og dynamisk.

Sociale medier åbner op for en række nye muligheder og gør verden mere social. Lad os udnytte dette og få de sociologiske tilgange på banen i vores vækststrategier. Vi skal desuden udnytte de muligheder der er i horisontal innovation mere fokuseret og strategisk.

Jesper Minor

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012