2012

Vand- og miljøteknologi

Teknologisk Institut vil udvikle og anvende nye high-end kemiske og bioteknologiske metoder til praktiske værktøjer, der kan adressere virksomhedernes behov for at udvikle deres produkter, tilpasse dem til nye anvendelser samt teste og dokumentere virkningsgraden. Ydelserne målrettes virksomheder, der arbejder med vandteknologi, produktkemi og bedre ressourceudnyttelse af affaldsstrømme.

Ny viden og serviceydelser

Aktiviteten adresserer teknologier til at fjerne uønskede stoffer og forurening fra vand, produkter og processer, samtidig med, at ressourcer bevares og udnyttes med størst mulig værdiskabelse. Fælles for mange vand- og miljøteknologiske løsninger er, at de er designet til at møde de tekniske behov, men at de kemiske og bioteknologiske virkningsmekanismer og muligheder ikke er fuldt afklarede og udnyttede. Forskning og teknologisk udvikling betyder, at nye ’high end’-metoder inden for bioteknologi, mikrobiologi og kemiske sensorsystemer gør det muligt at opnå en meget mere detaljeret viden om systemers kemi og mikrobiologi. Ved at kombinere denne viden med høj teknisk kvalitet, smarte løsninger og lavt energiforbrug skabes de rigtige muligheder for at udvikle nye innovative miljøteknologiske løsninger og produkter, som er konkurrencedygtige på pris og performance.

Inden for aktiviteten opbygges faciliteter og kompetencer til at dække hele spændet fra analyser over reagensglasforsøg til pilotanlæg og on-site-afprøvning på virksomhederne: Nye metoder til karakterisering af kemi og mikrobiologi kombineres med moderne at-line- og online-sensorteknologi og introduktion af nye enhedsoperationer med henblik på at opnå den bedste kombination af pris og performance for såvel vand- og miljøtekniske produkter og processer som for bæredygtige og miljøvenlige produkter og produktionsprocesser. Derved adresseres virksomhedernes behov for adgang til ny viden og teknologi, der kan udvikle deres produkter, tilpasse dem til nye anvendelser samt teste og dokumentere virkningsgraden og sikre skalerbarhed. Ydelserne er baseret på et stærkt fælles fagligt fundament og målrettes primært virksomheder, der arbejder med vandhåndtering, produktkemi (reduktion af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i produkter) og bedre ressourceudnyttelse af affaldsstrømme.

Vandhåndtering:

  • Biokorrosion: Modeller for biokorrosion til forebyggelse af gennemtæring i procesvandssystemer baseret på bedre viden og dokumentation af sammenhængen mellem materialevalg, kemi og mikrobiologi.
  • Drikkevand og vandhåndtering: Udvikling og dokumentation af teknologier til forbedret overvågning, forebyggelse og bekæmpelse af mikrobiologiske forureninger og problemer. Test, udvikling og dokumentation af avancerede membraner for selektiv filtrering (fx aquaporiner) og af skånsomme desinfektionsteknologier.
  • Spildevand: Procesoptimering gennem bedre analyser af mikrobielle samfund, blandt andet i forhold til omsætning af miljøfremmede stoffer i spildevandsanlæg. Dokumentationsfaciliteter til AOP (Avancerede Oxidationsprocesser) samt on-site-detektion af specifikke stoffer i spildevand. Udvikling og dokumentation af processer til biopolymerproduktion og til fosforekstraktion fra spildevand. Rådgivning og test af nye enhedsoperationer med henblik på øgning af gasudbytte fra slam og udvikling af mikrobielle brændselsceller, som kører på spildevand.
  • Mikrobiologisk kontrol: Udvikling af nye, mere miljøvenlige strategier til bekæmpelse af bakterier (eksempelvis bakteriofager som alternativ til biocidbaseret bekæmpelse af bakterier).

Reduktion af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i produkter:

  • Produktkemi: Kontrolleret frigivelse via intelligent indkapsling eller substitution af miljø- og sundhedsskadelige kemiske hjælpestoffer i produkter.
  • Dokumentation af produktegenskaber: Minimeret afgivelse (migration) af skadelige stoffer.
  • Rådgivning og analyser af proces- og materialekemiske aspekter ved substitution af indholdsstoffer.

Bedre ressourceudnyttelse af affaldsfraktioner:

  • Sensorteknologi: Udvikling til virksomheder, der arbejder med robot- og sensorteknologi til sortering og analyse af ressourcer udvundet af affaldsstrømme.
  • Sensorteknologi: Anvendelse af sensorteknologi til bedre sortering af fast affald.
  • Kemiske analyser af udgangsmaterialer og oprensede fraktioner til virksomheder, der ønsker at udnytte ressourcerne i affaldsstrømmen, samt optimering af disse virksomheders videreforarbejdning af affaldsfraktioner.

Centrale aktiviteter

I samarbejde med virksomheder og universiteter etableres og udbygges de nødvendige faciliteter og kompetencer for at føre nye teknologier fra forskning i laboratorieskala over prototyper og pilotproduktion til industriel anvendelse. Konkret vil der blive:

  • Udviklet nye metoder til kemisk og mikrobiologisk analyse af råvarer og slutprodukter.
  • Udviklet og implementeret nye online-sensorteknologier til styring og overvågning.
  • Etableret faciliteter til pilotskalatest af kemiske og mikrobiologiske processer – herunder ekstraktions-, separations- og fermentationsprocesser.
  • Arbejdet med implementering og optimering af nye teknologier hos industripartnere.
  • Gennemført formidlingsaktiviteter i form af konferenceindlæg og artikler i relevante tidsskrifter og fagblade.

Rationale for indsatsen

Emner som bæredygtighed, miljøvenlighed og vandknaphed har i løbet af de seneste år fået en fremtrædende plads på den globale dagsorden. De danske virksomheder inden for sektoren omfatter både store etablerede virksomheder og et stort antal små og mellemstore virksomheder, specialiseret inden for hver deres teknologiske niche. Derudover henvender aktiviteten sig til danske produktionsvirksomheder generelt, idet miljøvenlighed og bæredygtige produkter og processer udgør vigtige konkurrenceparametre. Internationalt set har danske virksomheder et renommé for at levere gode og innovative produkter inden for disse segmenter. Den samlede eksport inden for miljøteknologi overstiger 50 mia. kr. årligt.

Den stigende internationale bevågenhed for aktivitetens områder betyder, at der er gode vækstmuligheder både på traditionelle danske eksportmarkeder og i de nye økonomier. Men samtidig er den internationale konkurrence øget, hvilket giver et behov for at styrke innovation, produktudvikling og -dokumentation inden for området. Aktivitetensens værktøjer vil primært blive udviklet til SMV med særligt behov for hurtig og effektiv overførsel af ny viden til deres produkter for at sikre konkurrencedygtighed på dette kompetitive internationale marked.

Mulige samarbejdspartnere

Teknologisk Institut vil fortsætte samarbejdet med store virksomheder samtidig med, at danske SMV inddrages i voksende omfang. De nære samarbejdsrelationer til alle danske universiteter og de relevante GTS-institutter (DHI, FORCE Technology og AgroTech) udbygges samtidig med, at nye internationale samarbejder etableres gennem EU-projekter. Både udviklings- og formidlingsaktiviteter gennemføres i et nært samarbejde med brancheforeninger som Dansk Miljøteknologi og Dansk Affald og ikke mindst med Innovationsnetværket for Miljøteknologi.

 

Kommentarer (31)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Reduktion af miljø sundhedfarlige stoffer.

Af Kemotextil (Kemotextil A/S)

Kemotextil A/S.
er et textilfarveri med stort forbrug af energi, vand samt udledning af spildevand.
Indkapslingsteknologi vil være konkkurencefremmende i forhold til idag. Vi ser gerne en løsning på brugen af flammehæmmere til flammesikrede textiler til eks. vis arbejdsbeklædning, boligtextiler, baby/børne tøj, auto o.s.v. I dag anvendes produkter der kræver st størrer vandforbrug, energi og specielt produktionsudstyr.
En løsning vil give mulighed for fremgang af eksport med textiler tilført egenskaber der påføres med indkapslingsteknologi.

Vedr. reduktion af miljø- og sundhedsskadelige stoffer

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære Kemotextil
Tak for jeres kommentar. Vi er helt enige i behovet for at finde nye løsninger til at håndtere flammehæmmere i tekstiler og i potentialet for at anvende indkapslingsteknologi til dette formål.
Med venlig hilsen Bo Frølund

Nye produkter

Af Aksel Heltoft (Egetæpper)

Målet for Egetæpper er at udvikle et gulvtæppe af syntetiske fibre, der opfylder kravene for anvendelse på passagerskibe givet af International Maritime Organization (IMO), samt til brug i opholdsrum og flugtveje i bygninger omfattet af byggelovgivningen. Byggelovgivningen opstrammes på flere af Egetæppers europæiske eksportmarkeder fra klasse Cfl-s1 til Bfl-s1 iht. EN 13501-1 og kan i dag kun opfyldes af uldtæpper. Syntetiske slidlag på gulvtæpper vil bidrage med væsentligt forbedrede brugsegenskaber mht. slitage, farveægthed mv., og ny-udviklede gulvtæpper vil derfor skabe betydelige konkurrencefordele. På området for passagerskibe forventes en omsætningsstigning på 10-15 % om året i en årrække, idet der først fokuseres på tæpper til kahytter og suiter, og derefter også offentlige områder på skibe som restauranter mv. Stigningen kan yderligere fastholdes derefter ved opbygning af nye markeder som f.eks. offshore
Derfor ser Egetæpper meget positivt på samarbejdet.

Vedr. nye produkter

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære Aksel Heltoft
Tak for kommentaren om jeres behov for at udvikle nye produkter, der både lever op til nye lovgivningsmæssige krav og er funktionelle i brug. Vi er opmærksomme på at udvikling af teknologier til reduktion af miljø- og sundhedsskadelige stoffer skal imødekomme et virksomhedsbehov for nye produkter, der lever op til fremtidige lovkrav samtidig med at brugskvaliteten opretholdes.
Med venlig hilsen Bo Frølund

Kommentar

Af SPoulsen (Dyrup)

Ansøgningen virker meget bredt beskrevet uden egentlige specifikke henvisninger til behov fra industrien. Der savner jeg noget mere konkret som f.eks anvendelse af biopolymerer, der kunne være interessant for os på Dyrup. Henvisning til fremtidig lovgivning, der driver udviklingen vil gøre ansøgningen endnu mere relevant. Hvad angår biocider er der pres på via Biocide Product Regulation som det kunne være relevant at kunne undgå i fremtiden. Andet kunne være skabelsen af nye mærkningsordninger som adresserer naturlige råvarer som er biobaserede. Her er Ecocert i Frankrig et eksempel.
Indoor Air Quality vil sætte pres på udvælgelsen af råvarer til indendørs anvendelse.
Dyrup vil være interesseret i projekter, der vil minimere udvaskning af stoffer fra facader og tilgang til mere biobaserede råvarer. Dette håber vi projektet kan bidrage til.

Vedr. kommentar

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære Søren Poulsen
Mange tak for din kommentar. Vi er bevidste om hvordan krav fra lovgivning kan drive udvikling og skabe specifikke behov i industrien. Vi er meget interesserede i projekter, der kan minimere udvaskning og bidrage til anvendelse af biobaserede råvarer, og vi vil meget gerne samarbejde med jer om dette.
Med venlig hilsen Bo Frølund

Effektiv Affaldssortering

Af KD (DanBørs A/S)

I DanBørs ser vi meget gerne et bredt samarbejde med producenter og affaldsselskaber, for at udvikle bedre sorterings muligheder for affaldsfraktioner, med henblik på en langt større genanvendelse af vores ressourcer.

Herunder muligheder for implementering af ny teknologi til effektiv efter sortering, for at få genanvendelige affaldsfraktioner ud af affaldsstrømmen.

Affaldssortering

Af Flemming Hansen (Eldan Recycling A/S)

Hos Eldan Recycling A/S ser vi et større behov blandt vores kunder og branchen generelt for at udvinde metaller og diverse plastikkvaliteter fra affald indenfor segmenterne kabel, MSW, SLF, WEEE, dæk.

Udvindingen af nævnte fraktioner skal imødegå stor renhed for hver affaldsfraktion, således at disse kan indgå til genanvendelse af enten samme eller nyt produkt.

Vi ser konstant på nye muligheder, der kan imødekomme kapaciteter, renheder og driftsikkerhed.

Vedr. affaldssortering

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære Flemming Hansen
Mange tak for din kommentar. Vi har stor forståelse for behovet for at opnå en høj grad af renhed i de sorterede fraktioner. Vi ser frem til at samarbejde med jer om at finde nye løsninger, der gør det muligt at opnå en højere grad af genanvendelse.
Med venlig hilsen Bo Frølund

Automatiseret sortering af affaldsressourcer

Af Dansk Affald (Dansk Affald A/S)

I Dansk Affald arbejder vi med sortering, behandling og afsætning af genanvendelige affaldsressourcer og ser samarbejde på tværs af værdikæden for affaldsressourcerne som en forudsætning for fremtidge bæredygtige løsninger til bedre udnyttelse af affaldsfraktionerne. Herunder også udvikling af teknologier med robotter og sensorer der øger effektivitet, kvalitet og arbejdsmiljø, der har stor interesse i forhold til vore planer om øget indsats indenfor for feltet automatiseret udsortering af blandende genanvendelige kommunale affaldsmængder.

Miljøteknologier til rensning/genanvendelse

Af Sara Egemose (Syddansk Universitet)

Denne aktivitet sætter fokus på flere meget relevante og aktuelle udfordringer. Der er brug for udvikling af nye og innovative løsninger indenfor bl.a. rensning af vand samt udnyttelse/genanvendelse af naturressourcer.

Det er paradoksalt, at fosfor i afstrømmende vand på den ene side er et eutrofieringsproblem for vandmiljøet og der er et stadigt fokus på at reducere udledningen via renset spildevand, regnvandsbetingede udledninger, afstrømning fra landbrug osv. f.eks. i forhold til opfyldelse af Vandrammedirektivet, mens fosfor på den anden side bliver en ressource man kommer til at mangle på verdensplan i nær fremtid.

Det er derfor meget positivt at se, hvordan denne aktivitet påtænker at samtænke forskning og udvikling indenfor renseteknologier og genanvendelse/bedre udnyttelse fosfor. Et mål må være at udvikle miljøteknologier som renser f.eks. vand samtidig med at metoden muliggør genanvendelse af den tilbageholdte fosfor. Samtidig er det vigtigt at inddrage både bæredygtighed og en lavteknologisk tilgang til processerne. Det betyder, at der er en lang række samarbejdsmuligheder og at mange faggrupper vil kunne inddrages i aktiviteten med den positive synergieffekt dette giver mulighed for.

Vedr. miljøteknologier til rensning/genanvendelse

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære Sara Egemose
Tak for din meget relevante kommentar. Vi er enige i dine betragtninger om at spildevand i fremtiden skal betragtes som en mulig kilde til ressourcer, mere end som et entydigt affaldsproblem. Der bliver behov for simple bilige og konkurrencedygtige teknologier til at trække energi, fosfor og andre ressourcer ud af spildevandsstrømme, og her vil ny anvendelse af mikrobiologi komme til at spille en væsentlig rolle.
Med venlig hilsen Bo Frølund

vedr. genanvendelse af fosfor fra spildevand ...

Af René Kilian (Kilian Water ApS)

Kære Sara Egemose og Bo Frølund,

Vi arbejder med spildevand i det åbne land og etablere bepalntede filternalæg, som naturligt og enkelt anlæg. For at opfylde fosforkrav er vi nødt til at bruge en mere high tech form af rensning, nemlig med kemi og iltdosering. vi vil meget gerne finde en mere enkelt løsning og gerne afprøve noget i det virklige liv ! Har allerede 2 potentiele kunde som gerne ville stille deres grund til rådighed; jeg vil godt betale materialerne. Mangler bare nogle som kan sørge for dimensionering og forskning i prkasis (= måling). Kunne vi ikke starte et samarbejde snarest ?

mvh

René Kilian, Kilian Water.

Vandrensning

Af Tore (Liqtech)

Der nævnes en række relevante og aktuelle områder for miljøområdet. Enkelte dele er meget bredt beskrevet og kunne godt bruge noget input fra industrien til hvilke områder der skal prioriteres i fremtiden. Det er meget positivt for os at der kommer fokus på nye teknologier som avanceret oxidation, især hvis dette, som det også står beskrevet kommer sammen med muligheden for pilotskalatest. Disse kan derved være med til at løfte nye teknologier fremad.
En andet områder der kunne være interessant er en sammenbinding af miljøteknologi med energiteknologi, som samlet rummer et stort potentiale. Dette er også velbeskrevet i oplægget.

Vedr. vandrensning

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære Tore
Tak for din kommentar. Vi er glade for du finder vores fokusområder relevante og aktuelle. Du har også en relevant kommentar med hensyn til prioritering af områderne. Det er vores arbejdsmåde at forankre vores arbejde dybt i industriens behov og en konkretisering af vores arbejde indenfor de nævnte områder vil ske i tæt samarbejde med netop de virksomheder som efterspørger kompetencer og teknologisk service indenfor området vand og miljø. Teknologisk Institut prioriterer højt at udvikle vores pilotskala testfaciliteter med den intention at kunne arbejde med markedsnære løsninger i realistiske opstillinger, samtidig med at kunne levere et højt videnskabeligt og teknologisk niveau i arbejdet.
Med venlig hilsen Bo Frølund

Bio-film og -korrosion, pilot-test af udviklingsanlæg

Af Lars Svane Jørgensen (DVS Vandteknik A/S)

Det er for DVS Vandteknik et positivt tiltag fra TI, at der fokuseres på de beskrevne områder, og vi ser da også en konkret mulighed for at udvide vort eksisterende samarbejde med TI.

Nogle af områderne kan være særlig relevante for DVS, såsom bio- film og –korrosion, samt mulighederne for udvikling inden for både proces- og drikkevand.

DVS Vandteknik søger altid at udvikle vore tekniske løsninger, så maksimal kundetilfredshed opnås gennem målrettede løsninger i de rette kvaliteter. Denne mulighed understøtter de beskrevne emner markant.

Specifikt er vi meget interesserede i muligheden for reduktion af biofilmsbelægninger samt biokorrosion på såvel eksisterende som nye anlæg. De øgede muligheder for tests herunder pilotanlæg vil derfor være noget, vi kigger på med stor interesse.

De økonomiske aspekter for så vidt angår energibehov sammenholdt med bæredygtigheden i anlæggene, er fra et miljøteknisk perspektiv kærkomne og noget, vi er sikre på på sigt er en reel nødvendighed på markedet, både nationalt og globalt.

Vedr. bio-film og -korrosion, pilot-test af udviklingsanlæg

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære Lars Svane Jørgensen
Mange tak for dit indlæg. Vi har noteret os din interesse inden for biokorrosion og biofilmbelægninger samt pilottestfaciliteter, og er naturligvis glade for, at I finder aktiviteterne relevante.
Ift. biokorrosion og biofilm er det er et område, hvor vi allerede er kommet langt forståelsesmæssigt, og der nu åbner sig perspektiver for væsentlige gevinster gennem forudsigelse, forebyggelse og bekæmpelse (nye, miljøvenlige additiver, vandbehandling/-design, materialevalg etc.). Vi vil tænke jer ind i fremtidige projektaktiviteter mhp. at realisere disse gevinster.
Vi er i øvrigt helt på det rene med, at energibehov/bæredygtighed i tilgift til økonomi bliver vigtige konkurrenceparametre fremover, og optimal synergi mellem disse er et mål, som vi hele tiden skal have for øje.
Med venlig hilsen Bo Frølund

Olie & Gas industrien

Af Thomas_oreco (Oreco Canada Corp.)

Oreco Canada Corp. er et datterselskab til Oreco A/S, der bygger separationsudstyr til olie/gas industrien. Vi vil have stor fordel af et netvaerk med andre SMV'er indenfor branchen, og forhaabentlig faelles projekter.

For os er det vigtigt at arbejdet tager udgangspunkt i teknologier der aktuelt er implementeret i industrien, og ud fra det vaelge fokuspunkter hvor man med fordel kan koncentrere indsatsen.
Dette vil hjaelpe med at implementere ny teknologi i en konservativ industri.

Vedr. olie & gas industrien

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære Thomas (Oreco)
Tak for din kommentar. Der ligger helt sikkert et stort potentiale i øget samarbejde mellem rækken af danske SMV’er med unikke styrkepositioner indenfor vandbehandling – herunder Oreco. Det gælder, som du nævner, etablerede teknologier, men vi ser også en stærk nødvendighed i at inddrage nye teknologier og kombinationer af disse, for at tackle de store og voksende udfordringer, vi står overfor på vandområdet. Vi ser frem til at samarbejde med jer i kommende projektaktiviteter.
Med venlig hilsen Bo Frølund

Olie & Gas industrien II

Af jnaeuman (DONG E&P A/S)

For os i DONG E&P er vandbehandling et meget vigtigt tema. For os er et tema som online overvågning nyttigt, men også udvikling af nye behandlings / bekæmpelses metoder (miljøvenlige) er meget interessante, her kan pilotanlæg være en god vej fremad.

Da vi har rigtig gode erfaringer med DTI's arbejde ser vi frem til hvad dette initiativ vil føre med sig.

Vedr. olie & gas industrien II

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære jnaeumann
Mange tak for din kommentar – vi er glade for din positive feedback og ser frem til fortsat samarbejde. Som vi ser det, er felt-realistiske pilot- og laboratorietests helt nødvendigt for at kunne understøtte en hurtig udvikling af behandlings- og forebyggelsesmetoder uden de omkostninger og risici, der er forbundet med feltafprøvningen af ny teknologi.
Med venlig hilsen Bo Frølund

Biocorrosion og microbiel vækst

Af jensenslg (Hess Danmark)

Hess er meget interesseret i at forstå samspillet mellem målte mikroorganismer i væskefasen og være i stand til at korrelere dette til sammensætningen af mikroorganismer på metaloverfladerde. Dette vil gøre os i stand til at målrette vore forebyggende behandlinger samt hjælpe med fremtidige materialevalg.

Hess har haft stor gavn af Teknologisk Instituts anvendt forskning programmer, da det udvider horisonterne og gør os i stand til at udfordre vores leverandører.

Vedr. biocorrosion og microbiel vækst

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære jensenslg
Tak for din kommentar. Vi er meget enige i, at der er meget at hente ved yderligere forbedret forståelse af nævnte samspil, så vi en egentlig prediktion af bliver muliggjort. Vi vil også meget gerne fortsætte samarbejdet jer med fokus på det følgende, reelt værdiskabende led: Bedre behandling og forebyggelse.
Med venlig hilsen Bo Frølund

Integration med Det biobaserede Samfund

Af nielsen (Roskilde University)

En indsats indenfor Vand- og Miljøteknologi kunne måske delvist integreres med indsatsen indenfor Det biobaserede Samfund, idet visse afaldsstoffer i vand, især næringsstoffer, er ressourcer for akvatisk biologisk produktion, især af alger og tang.

Vedr. integration med Det Biobaserede Samfund

Af Bo Frølund (Teknologisk Institut)

Kære Nielsen
Det er en god pointe, at der vil være synergier i tackling af de ressource- og miljømæssige udfordringer i de to aktivitetsplaner, der har hver sit indholdsmæssige fokus. Bæredygtigheds- og vugge-til-vugge-tankegangen vil og skal være et centralt element i de konkrete udviklingsaktiviteter på vand- og miljøområdet.
Med venlig hilsen Bo Frølund

Næste generations vandløsninger

Af Søren Nøhr Bak (Grundfos BioBooster A/S)

Hos Grundfos BioBooster udvikler og markedsføre vi decentrale biologiske renseanlæg til rensning af spildevand fra mindre bysamfund, kommercielle bygninger (hospitaler) og industrien med henblik på nyttiggørelse af ressourcerne i spildevandet.

TI oplæg nævner en række af de problemstillinger som er relevant når man skal tilvejebringe løsninger til at takle problemer med vandgenbrug og rensning af specifikke miljøfremmede stoffer.

Med venlig hilsen
Søren Nøhr Bak
Industrial Segment Director
Grundfos BioBooster A/S

Morgendagens vandløsninger

Af Henrik Jørgen Andersen (Arla Foods - Arla Strategic Innovation Center)

TI har i deres aktivitetsplan inddraget et meget væsentligt område omkring vandhåndtering - Området forekommer meget bredt beskrevet og burde måske være fokuseret noget mere med henblik på at sikre udvikling og implementering af specifikke løsninger på dette for fødevareindustrien meget væsentlige område.

De væsentligste områder omhandler vandhåndtering, opgradering af vandkvalitet og karakterisering af vandkvalitet herunder drikkevandskvalitet mhp at udnytte vandressourcerne mest optimalt i hele værdikæden.Udvikling og dokumentation af teknologier, udvikling af in-line måle/sensorsystemer samt forebyggelse og bekæmpelse af mikrobiologiske forureninger er væsentlige aspekter at fokusere på.

Mange af de samme elementer gælder også for spildevand, hvor ønsket om udvikling af kosteffektive teknologier bliver et 'must' for den økonomiske bæredygtighed af fødevareproduktion i DK. De af TI nævnte teknologier som biopolymerdannelse/-fældning og fosforekstraktion fra spildevand kan vise sig at blive essentielle for at dette kan lade sig gøre.

Disse løsninger kan ikke udvikles af enkelte vidensinstitutioner og/eller udstyrsproducenter, men bør udvikles i en løbende og dialog mellem vidensinstitutioner, producenter af udstyr, fødevareindustri og myndigheder.

Med venlig hilsen
Henrik J Andersen
Head of Open Innovation
Arla Foods

Vandbehandling

Af LBL (Færch Plast)

For Færch Plast er det et spændende projekt. Vi arbejder dagligt på at optimere vores kølevandssystem og reducere biofilm og biokorrosion hvilket vi har store problemer med.
Vores kølevandssystem er bygget op af mange forskellige materialer (metaller) og de uheldigheder det medfører og samtidig iltes kølevandet i termoformningsprocessen.

Hvis man kan finde en bedre måde at synliggøre og optimere indsatsen overfor biokorrision og galvanisk tæring er det meget velkommen.

Ny viden og serviceydelser

Af Erik Bundgaard (Kruger)

I oplægget beskrives indledningsvis hvad TI ønsker at arbejde med inden for Vand og Miljøteknologi:
"Aktiviteten adresserer teknologier til at fjerne uønskede stoffer og forurening fra vand, produkter og processer, samtidig med, at ressourcer bevares og udnyttes med størst mulig værdiskabelse".
og
"Forskning og teknologisk udvikling betyder, at nye ’high end’-metoder inden for bioteknologi, mikrobiologi og kemiske sensorsystemer gør det muligt at opnå en meget mere detaljeret viden om systemers kemi og mikrobiologi. Ved at kombinere denne viden med høj teknisk kvalitet, smarte løsninger og lavt energiforbrug skabes de rigtige muligheder for at udvikle nye innovative miljøteknologiske løsninger og produkter, som er konkurrencedygtige på pris og performance"

Dette er en fin målsætning, men emnet er meget bredt.
Man bør derfor i første omgang udvælge emner fra den lange liste, som man vil fokusere på, og bygge videre på.

Vandbehandling og monitering

Af Flemming (Shell raffinaderiet)

For Shell raffinaderiet kan projektet føre til relevante resultater indenfor eksempelvis monitering af kølevand. Vandet beskyttes mod mikrobiologi gennem anvendelse af hypochlorit. Dette har sine fordele, men også ulemper såsom korrosion. Vandsystemerne forurenes løbende med SS som balndt andet fører til korrosion under belægninger af akkumuleret SS. Kan systemet holdes bedre rent for urenheder og måske holdes legionella frit på en simpel ikke korrosiv metode vil det være attraktivt.
Spildevandsrensning med henblik på genanvendelse vil også være af interesse da dette er et område der åbentlyst ses på hver gang der skal fjernes omkostninger.

Billedet øverst er taget fra min tidligere arbejdsplads Dalum Papir hvor især biofilm problematikken er meget interessant. Papir fremstilling foregår i et vandigt miljø med 99% vand så her vil mange af de nævnte indsats områder være gavlige.

Mvh.
Fleming Egebjerg
Shell

Behandlingsløsning af NORM affaldsprodukter

Af Lars Svane Jørgensen (DVS Vandteknik A/S)

DVS Vandteknik A/S har igennem flere år samarbejdet med TI. Samarbejdet har fungeret på en engageret og konstruktiv måde.
Vi ser derfor positivt på, at TI arbejder på tiltag, som kan medvirke til et yderligere samarbejde og/eller udviklings arbejde.
Som et af flere fokusområder er DVS begyndt at arbejde på en problemstilling, der omfatter modtagelse, behandling og slutdisponering af ”Naturally Occurring Radioactive Material” (NORM), som er et affalds produkt, som opstår i forbindelse med rensning af bl.a. borerør fra olieindustrien.
Helt konkret er DVS interesseret i at udvikle en sikker og effektiv behandlingsløsning af NORM affalds produkter – herunder behandlingen af vandet og tilhørende sediment.
Målsætningen er at opnå en rensningsgrad, som muliggør en problemfri slutdisponering til recipient.
En succesfuld udvikling af et sådant anlæg vil have både nationale såvel som internationale afsætnings muligheder.

Lars Kastholm

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012