2012

Smart City software infrastruktur og serviceprovisionering i energisektoren

Formålet med resultatkontrakten er at muliggøre en åben markedsmodel i energisektoren for at sikre en hensigtsmæssig balancering af el-nettet. Det ændrer balancen mellem sektorens interessenter, og kræver udvikling af nye standardiserede softwarekomponenter, samt mekanismer til serviceprovisionering og dermed udvikling af services.

Smart City software infrastruktur og serviceprovisionering i energisektoren

Institut: Alexandra Instituttet A/S

Kontaktperson: Mirko Presser mirko.presser@alexandra.dk

 

Ny viden og serviceydelser

 

Resultatkontrakten vil udvikle:

(1) åbne nationale standarder, (2) en reference software implementering til serviceudbydere, der målrettes mod interfaces mellem energisektorens interessenter indbyrdes og slutbrugerne, (3) basis software komponenter der understøtter auktionsmekanismer, services (fx fakturering og smart grid services) og (4) forretningsmodeller herunder modeller for beskatning, policy og pris.

 

Dette sker på baggrund af den nye viden der skabes om de forskelligartede behov som energisektorens interessenter og slutbrugerne vil have i et hidtil ukendt åbent marked, samtidig med at der skabes ny viden om, hvordan eksisterende og fremtidig IKT og energistandarder kan spille sammen for at imødekomme disse behov.

 

For at skabe et åbent marked for serviceudbydere, er der et stort behov for et standardiseret sæt af software interfaces ved siden af smart grid’s hardware som intelligente målere, ladestandere osv. Resultatkontrakten vil sammen med de relevante parter (Dansk Energi) udvikle dette basissæt af softwarestandarder baseret på eksisterende og fremtidig IKT og energistandarder samt interessenternes og brugernes behov. Denne standardisering er nødvendig for at etablere en problemfri overgang for brugere, der skifter fra én udbyder til en anden, uden at skulle ændre hardware, ligesom den muliggør en basis serviceprovisionering (fx standard serviceinterfaces og processer) ift. alle energisektorens interessenter og slutbrugere. Aftagerne af de udviklede software standarder er således energisektoren, herunder fremtidens serviceudbydere og serviceinnovatører.

 

Herudover vil resultatkontrakten udvikle en reference implementering af standarden, som derefter kan indføres i energisektoren. Denne referenceimplementering vil danne grundlag for udviklingen af en nødvendig ny teknologisk rådgivningsydelse om implementering, som herefter kan tilbydes energisektoren.

 

Resultatkontrakten vil yderligere udvikle et sæt af basis forretningsmodeller, processer og services, der som minimums standarder skal understøttes af serviceudbydere, transmissions- og distributionsansvarlige. Dette gøres for at fjerne potentielle gnidninger og uhensigtsmæssige barrierer mellem interessenter i energisektoren. Dette vil ikke blive mere end en basis provisionering for at holde det åbne marked konkurrencepræget. De basis services der vil blive udviklet som en del af dette vil fx adressere sikre og pålidelige auktionsmekanismer, fakturering og smart grid services mellem de forskellige interessenter i energisektoren og slutbrugerne,  for at sikre hensigtsmæssig balancering af fremtidens el-net. Aftagerne af denne basis provisionering er både serviceudbydere, transmissions- og distributionsansvarlige.

 

Centrale aktiviteter

Udviklingen af åbne nationale standarder vil inkorporere IKT-paradigmer fra udviklinger af internettet og åbne data standarder og vil trække på erfaringer fra European Future Internet initiativer, the European Technology Platform for Smart Grids og the Open Data communities. Viden til at identificere og udvikle åbne nationale standarder bliver herudover skabt igennem brugerstudier og evaluering af de eksisterende interessenter og modeller udviklet af energisektoren i både dansk og europæisk kontekst. Energisektorens interessenter sjak desuden samarbejde i vurderingen af nuværende processer, software implementeringer og praktiserede standarder,  Funktionelle og non-funktionelle softwarekomponenter som auktionsmekanismer, redskaber og kontrolmekanismer for fx elbiler og varmepumper vil således blive udviklet med en brugerdreven tilgang med inddragelse af interessenter og slutbrugere for at sikre brugbarhed og accept af software redskaber, specielt i forhold til overensstemmelse og kompatibilitet med energisektorens nuværende praksisser og krav.

 

Udviklingen af reference implementeringer for serviceudbydere vil blive baseret på cases. Disse cases forventes at fokusere på tre emner:

  • (1) elbiler,
  • (2) varmepumper og
  • (3) medium til højt energiforbrugende industri, inklusiv det stigende forbrug af vedvarende energi.

Det forventes at eksisterende serviceudbydere på de forskellige cases (fx 1: Better Place, Clear Drive; 2: Nordjysk Elhandel og 3: Naturenergi) vil spille en rolle som undersøgelsescases. Reference implementeringer vil blive testet simultant i rammer, der går forud for pilottest af løsninger i små til medium skala afprøvninger.

Reference implementeringer vil drives af interessenternes behov, basis forretningsmodeller og service provisionerings-mekanismer for serviceudbydere for at sikre, at de er tiltrækkende fra et kunde- og forretningsperspektiv, og samtidig efterlader tilstrækkelig plads til serviceinnovation for at sikre en konkurrencepræget og åben markedsmodel.

Vidensspredning til aftagerne af resultatkontraktens viden og ydelser vil ske løbende, bl.a. igennem inddragelse af interessenter i udviklingen.

 

Rationale for indsatsen

Formålet med resultatkontrakten er at muliggøre en åben markedsmodel for at sikre en hensigtsmæssig balancering af fremtidens elnet, og skabe et mere effektivt og rationelt system for brugerne, samtidig med at det åbner op for nye forretningsområder for service udbydere. Fremtidens åbne marked for serviceudbydere er potentielt meget forvirrende for slutbrugerne, men resultatkontraktens resultater vil sikre transparens og pålidelighed for energisektorens interessenter og slutbrugerne. Det sker ved at tilbyde ydelser som beskrevet herover.

Udviklingen af åbne nationale standarder og reference implementeringer vil reducere serviceudbydernes barrierer for at indgå i det åbne marked, og det vil åbne op for at eksisterende og fremtidige SMV’er finder nye forretningsmuligheder indenfor udvikling af innovative serviceydelser og hardwareplatforme (som fx nye intelligente målere, elbils kontrolsystemer osv.) eller nye konsulentservices i forbindelse med innovativ forretningsmodellering som går udover den basis serviceprovisionering, der udvikles i denne resultatkontrakt. Det forventes derfor at give en effekt i form af flere arbejdspladser i energisektoren og særligt indenfor firmaer, der udbyder services.

 

Mulige samarbejdspartnere

Projektet vil arbejde sammen med energiforsyningsselskaber, transmissions- og distributionsansvarlige, slutbrugere og paraplyorganisationer som Dansk Energi og Intelligent Energi Brancheforening samt (fremtidige potentielle) serviceudbydere (fx spin outs, elbils/varmepume operatører og forhandlere). Især tidlige eksempler på serviceudbyder kan udspringe fra varmepumpe og el-bils sektoren, men kunne også være spin outs fra en kundeorienteret energiforsyning. Vidensinstitutioner og GTS-samarbejder inkluderer Teknologisk Institut, AU/AU ENERGY, DTU. Herudover adskillige SMV’er der fokuserer på energisektoren som Gridmanager, Partisia, Amplex, etc. Alexandra Instituttet har tidligere arbejdet sammen med flere af disse interessenter i:

  • URBGRADE: EU FP7 projekt der fokuserer på Smart City/Smart Grid komponenter og er et samarbejde med bl.a. SEAS-NVE.
  • OUTSMART: EU FP7 projekt der fokuserer på Smart City og Smart Forsynings og har interessenter fra 5 byer involveret i at udvikle løsninger til forskellige forsyningsselskaber.
  • CFEM (www.cfem.au.dk): Forskningscenter finansieret af DSF til 2016. Design, analyse og implementering af sikre løsninger for elektronisk handel inklusiv auktioner. Nøglespillere i energisektoren deltager.
  • Alexandra Instituttets RK fra 2007-09, inkluderer sikre auktioner, og vil blive nødt til at blive forlænget til at dække de storskala, dynamiske og forskellige tillidsmodeller i dette forslag.
  • EFENIS: EU FP7 projekt med fokus energiproduktion med lav CO2 emmission.

Kommentarer (3)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Interessant og relevant

Af Niki Nicolas Grigoriou (Intelligent Systems A/S)

Projektet virker både interessant og relevant. Overlap med andre projekter kan ses som en styrke.

Et konkret projekt

Af Frank Bengtsson (netto power)

Projektet synes at være et konkret projekt, åben for alle markedsaktører og starter med en helt rigtig vinkel synes jeg. Lige det vi har brug for i branchen, god timing.

Vi er selv et kommende fuldblods energiselskab og har længe efterspurgt en samlende kraft i branchen på dette område.

Frank Bengtsson
netto power

Helhedsløsninger indkluderer også fjernvarme

Af Jan Eric Thorsen (Danfoss District Energy)

Dette projekt er absolut relevant. Energi forsyningen skal dog betragtes i sin helhed, hvorfor også fjernvarme er væsentlig at inkludere i projektet. Fjernvarmen er at betragte som et fremtidigt termisk smart-grid, med et vigtigt sammenspil med el systemet. Her tænkes bl.a. på balanceringsmuligheder.

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012