2012

Ny teknologi til anlægskonstruktioner

Der foretages store investeringer i udvidelse og opgradering af den fysiske infrastruktur, og det er vigtigt, at der udvikles ny teknologi, der sikrer størst muligt udbytte og fremtidig værdi af investeringerne. Aktiviteten vil opbygge ny viden og tilbyde nye ydelser målrettet anlægssektoren, blandt andet teknologi til broer, tunneler, veje, tårne og havneanlæg. Aktiviteterne inkluderer materialeteknologi, udførelsesmetoder, tilstandsregistreringsmetoder og renoveringsteknologi.

Ny viden og serviceydelser

Udvidelse og opgradering af den fysiske infrastruktur er nødvendig som følge af stigende befolkningstal, stigende pres på knappe ressourcer og øgede krav til effektivitet i energiforbrug. Investeringerne er store og anlægssektoren vokser. Ny teknologi og nye rådgivnings- og uddannelsesydelser, der sikrer størst muligt udbytte og fremtidig værdi af de store fremtidige investeringer, er nødvendige for at imødekomme samfundets behov i en tid, hvor de statslige ressourcer er svindende.

Aktiviteten bidrager med udvikling af ydelser målrettet anlægs- og off-shoreindustrien med fokus på følgende applikationer: Broer, tunneler, underjordiske anlæg, veje, belægninger, vindmøllefundamenter og

-tårne og havneanlæg.  Der vil blive opbygget ny viden og udviklet ny teknologi inden for følgende temaer:

  1. Materialeteknologi til applikationerne, der kan leve op til hårde funktionskrav i form af en styret lang holdbarhed og planlagt minimalt vedligehold. Desuden nye veje til lettere og slankere konstruktioner, og til vigtige detaljer som samlinger, membraner, forstærkninger, forseglinger og til rørforinger mv.   
  2. Optimerede og styrede udførelsesmetoder, der reducerer antallet af fejl, mindsker gener for trafikanterne samt sikrer den ønskede kvalitet af konstruktionerne. Dette vil samtidig øge produktiviteten.
  3. Holdbarhed med fokus på at øge levetiden, minimering af behovet for drift og vedligehold og værktøjer (levetidsmodeller), der i en tidlig fase kan forudsige samlet levetid ud fra materialevalg, udførelsesteknologier og drifts- og vedligeholdelsesstrategier. Dette skal bidrage til, at økonomien i hele levetiden optimeres og minimeres.  
  4. Intelligente tilstandsregistreringer, der gør det lettere at diagnosticere skader i en tidlig fase, og som kan bidrage til valg af de mest optimale renoveringsstrategier.
  5. Digitalisering af anlægsbyggeri til øget produktivitet. Opgradering og formulering af modeller for prioritering af arbejder.

Denne udvikling vil resultere i nye tjenesteydelser; herunder levetidsdesign, nye prøvningsydelser med nye prøvningsmetoder, tilstandsundersøgelser ved hjælp af nye intelligente registreringsmetoder, rådgivning og dokumentation af materialeløsninger, projektgranskning, specialistviden til specifikationer, tilstandsvurderinger samt problemløsning.

Centrale aktiviteter

Aktiviteten vil inkludere en detaljeret behovsanalyse via dialog med målgruppen og etablering af strategiske samarbejdsalliancer og udviklingssamarbejder med private virksomheder samt videninstitutioner i og uden for Danmark. Den nye viden og de nye teknologier vil blive udviklet gennem følgende aktiviteter:

Nye bæredygtige materialer samt materiale-, udførelse- og holdbarhedsteknologi

  • Udvikling af nye asfalt- og belægningsteknologier med øget holdbarhed, og hvor energiforbruget ved transport minimeres og reducerer omkostningerne for konstruktionerne.
  • Udvikling af nye løsninger til anlægskonstruktioner baseret på nye materialevalg, der giver mulighed for nye bæredygtige løsninger og større produktivitet. Materialerne er metaller, kulfibre, glasfibre, aramidfibre, kompositter og CRC, mv.
  • Udvikling af nye løsninger til kritiske detaljer i ekstremkonstruktioner ved anvendelse af fx tekstilmembraner af blandt andet polyethylen-co-tetrafluorethylen, mikrofiberarmeringer m.m.
  • Udvikling af ny materiale- og udførelsesteknologi.
  • Nye modeller for kortlægning af holdbarhedsmekanismer, der samlet vil blive indarbejdet i nye og mere præcise levetidsmodeller.
  • Udvikling af ny teknologi til implementering i tunneler for øget trafiksikkerhed, smart splashzones som minimerer påsejlingsrisiko, sne- og issmeltningssystemer, intelligent håndtering af monsterregn, intelligente vejskilte og autoværn, minimalkonstruktioner, brandbestandighed m.m.

Tilstandsregistrering og renoveringsteknologi

  • Udvikling af intelligent teknologi og modeller for tilstandsregistrering, herunder specielt fokus på nye metoder, der hurtigt kan screene skjulte revner og andre kritiske nedbrydningsmekanismer i anlægskonstruktioner.
  • Udvikling af analyse- og moniteringsmetoder til afprøvning af eksisterende konstruktioners restbæreevne og kortlægning af optimal renoveringsstrategi for nødvendig levetid.
  • Udvikling af metoder inden for ’structural retrofitting’ og forstærkning fx ved brug af kulfibre og spændarmering.

Aktiviteterne demonstreres i en række fuldskala demonstrationsprojekter i tæt samarbejde med samarbejdspartnere fra målgruppen, og der etableres et centralt innovationsnetværk, hvor omdrejningspunktet er erfarings- og videnudveksling, og hvor der udvikles værktøjer og metoder for digitalisering af anlægssektoren.

Rationale for indsatsen

Samfundet står overfor et behov for massive investeringer i nye anlægskonstruktioner og vedligehold af eksisterende for at udvide og opgradere den fysiske infrastruktur. Baseret på prognoser omkring øget trafik er der med trafikaftalen i 2009 afsat 97 mia. kr. indtil 2020 til udbygning af den danske infrastruktur. Den samlede omsætning i EU inden for anlægskonstruktioner er 258 billion euro, svarende til 1.922 mia. kr. Men den økonomiske situationen betyder samtidig, at samfundets ressourcer hertil er svindende, og midlerne reduceres, hvilket stiller store krav til optimering, effektivisering og efterslæbsindhentning.

Anlægssektoren er præget af nogle få store aktører og mange SMV, der fremover skal omstille deres fokus til anlægssektoren. I EU beskæftiger anlægssektoren eksempelvis 3 millioner virksomheder, hvoraf 95% er SMV. De store spillere har brug for ekspertydelser på nicheområder, de små og mellemstore har brug for bredere konsulentbistand og uddannelse for at være attraktive samarbejdspartnere i de konsortier, de nødvendigvis skal indgå i. Endelig ses flere og flere udenlandske virksomheder, der byder på danske infrastrukturopgaver. Der er et stigende behov for ekspertydelser også til dette segment.

De store investeringer og anlægssektorens behov for ny viden og ekspertbistand sammenholdt med problemer med restlevetiden af eksisterende anlægskonstruktioner (Storstrømsbroen som eksempel) påpeger nødvendigheden af denne aktivitet.

Et udgangspunkt for aktiviteten er resultater fra kontrakterne Dansk Ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen og Bæredygtig infrastruktur målrettet betonbroer og -tunneler.  Denne basis udvides i nærværende aktivitet til at omfatte andre typer af anlægskonstruktioner som veje, belægninger, vindmøllefundamenter, vindmølletårne og havneanlæg. Derudover udvides området med andre materialer udover beton, herunder asfalt, metaller, kompositter, plastmaterialer, fibre mv.

Mulige samarbejdspartnere

Aktiviteten vil blive gennemført i samarbejde med relevante bygherrer, entreprenører, rådgivere, producenter mv. Derudover vil den faglige udvikling under aktiviteten blive gennemført i samarbejde med:

  • DTU Byg (samarbejdspartner fra Dansk Ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen og kernekompetence er levetidsmodeller).  
  • Vejteknisk Institut (Vejdirektoratets institut med kernekompetencer inden for vejteknologi og asfalt).
  • Delft University (hollandsk universitet med kompetence inden for infrastruktur, holdbarhed og selvheling).
  • SINTEF Byggforsk (den norske pendant til Teknologisk Instituts Byggeridivision og eksisterende samarbejdspartner med kompetencer inden for offshoresektoren).
  • NTNU, (norsk universitet med kompetencer inden for anlægskonstruktioner via stort nationalt projekt: COIN).
  • VTT (finsk institut med kompetencer inden for intelligente overvågningssystemer).

Kommentarer (51)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Ny viden og serviceydelser

Af Niels Nielsen (Danske Anlægsentreprenører)

Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri, er opmærksom på, at Teknologisk Institut vil styrke udviklingsarbejdet inden for anlægsområdet.

Udbygningen og forbedringen af infrastrukturen er helt afgørende for samfundet velstand og Danmarks globale konkurrenceevne. Danske Anlægsentreprenører finder derfor, at det er vigtigt, at Teknologisk Institut satses på udvikling af nye materialer, udførelsesmetoder og konstruktioner.

Det er naturligvis vigtigt, at udvælgelsen af de projekter, der skal gennemføres sker efter en grundig prioritering og i tæt dialog med de relevante interessenter. Danske Anlægsentreprenører bidrager gerne til konkrete drøftelserne med Teknologisk Institut om, hvilke områder der er behov for udvikling på og med formidling af kontakter til branchens faglige kompetencer. Endvidere deltager Danske Anlægsentreprenører også gerne i styregrupper for udvalgte projekter ligesom formidlingen af resultater til medlemsvirksomhederne vil være en mulig aktivitet.

Ny viden og nye serviceydelser

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Niels Nielsen
Tak for støtten til den foreslåede aktivitet. Vi er glade for at høre, at Danske Anlægsentreprenører vil bidrage med konkretisering af aktiviteterne og også vil deltage aktivt under gennemførelsen af aktiviteterne. Det tager vi naturligvis imod med kyshånd, da det er vigtigt, at videnudviklingen fokusrer på de områder, hvor der er de største behov i branchen.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Ny viden og sericeydelser

Af Anders Hundahl (Asfaltindustrien)

Asfaltindustrien ser positivt på, at Teknologisk ønsker at være med i udviklingen af nye asfalt- og belægningstyper. På egne laboratorier landet over har industrien allerede gang i udviklingen f.eks. af asfalt med lav rullemodstand, der sparer brændstof for billister, asfalt ved lavere temperaturer, der sparer tusinder tons CO2 og støjreducerende asfalt, der halvrer trafikstøjen.

Ved at flere støtter og er en del af den udvikling, kan vi sammen støben fundamentet for en dansk infrastrukturbranche, der også i fremtiden er blandet Europas førende og også understøtte udviklingen af en mulig dansk systemeksoport på området. Som eksempel kan nævnes, at forsøg med at blande gummi fra gamle bildæk i asfalt peger i den retning.

Mange store infrastrukturprojekter står for døren - ikke mindst Femern. Derfor er det meget aktuelt, at Teknologisk går ind på området. Det kan være med til at understøtte, at danske virksomheder er i front og dermed vinder ordrer og skaber arbejdspladser og vækst.

Asfaltindustrien er åben overfor at deltage i dialog, udviklingsarbejde og i diverse fora og grupper m.h.p. at støtte op om arbejdet.

Ny viden og nye serviceydelser

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Anders Hundahl
Tak for støtten til den foreslåede aktivitet og for åbenheden overfor at deltage aktivt i diverse grupper og i udviklingsaktiviteter vedrørende asfalt og belægningstyper. Vi ser frem til dialog omkring konkretisering af aktiviteterne og til konkret samarbejde med Asfalt industrien og dens medlemsvirksomheder.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Effektivisering og innovation på infrastrukturområdet

Af Michael H. Nielsen (Dansk Byggeri)

Programmet påpeger en række centrale udfordringer i forhold til dels at sikre effektiv udnyttelse af de midler der investeres i udbygning af den danske infrastruktur i de kommende år. Nye teknologier, nye materialer nye processer er væsentlige i forhold til at skabe innovation på infrastrukturområdet - en udvikling som også kan tilføre den danske anlægsbranche nye kompetencer, der kan anvendes i forhold til fx eksportaktiviteter.

Programmet har fplus på såvel materiale, metode samt procesudvikling. Ligeledes indgår levetidsbetragninger og bæredygtighed hvilket kan være medvirkende til at sikre både miljø og drift.

Effektivisering og innovation

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Michael Nielsen
Tak for kommentaren og for din støtte til behovet for effektivisering og innovation på infrastrukturområdet. Vi er opmærksomme på, at selvom investeringerne er store til nye infrastukturprojekter og renovering af den eksisterende infrastruktur, er kravene til produktivitet større og stigende. Så det vil være i fokus for aktiviteten.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Fremtiden cement og beton

Af Jesper Sand Damtoft (Aalborg Portland)

Beton er Danmarks vigtigste bygningsmateriale, der er uomgængeligt ved fremtidens infrastrukturarber. Cementproduktion er en velegnet industiu i Danmark, da råmaterialerne findes i rigelig mængde og produktet ikke er videre arbejdskraftintensitet. Fremtidens stigende energiomkostninger giver dog en særlig udfordring i Danmark. Det er derfor nødvendigt at udvikle energilette cementtyper, der vil være konkurrencedygtige med traditionelle produkter, der kan fremstilles med lavere omkostninger i udlandet. Der er mange barrierer som følge af manglende dokumentation og standardisering for dette. Udviklingaktiviteter, der fremmer dette er af stor betydning for fremtidig dansk cementproduktion, og vil også have et stort eksportpotentiale i form at teknologi og rådgivning.

Cement og beton

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Jesper Sand Damtoft
Tak for din kommentar om vigtigheden af cement og beton. Da beton er det vigtigste byggemateriale til den fysiske infrastruktur, vil udvikling relateret til cement og beton være en vigtig del af aktiviteten. Der vil blive bygget videre på de succesfulde resultater, der er opnået i kontrakten Ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen, der har fokus på beton.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Cement og Beton

Af Jesper Sand Damtoft (Aalborg Portland)

Hvis denne udvikling, til gavn for samfundets prioritieringer vedr. energieffektivitet og bæredygtighed, skal fortsætte er det væsentligt at der afsættes midler til at nedbryde de barrierer, der er i form af manglende dokumentation og hindringer i specifikationer for ny cementtyper. Man kan frygte at dette nedprioriteres i forhold til mere "moderigtige" forskningsområder. Det er meget vigtigt at der sikres mulighed for at fortsætte denne væsentlige og erhversrelevante forskning.

Venlig hilsen
Jesper Sand Damtoft

Ny teknologi til anlægskonstruktioner

Af Erik Stoklund Larsen (Vejdirektoratet)

I disse år investeres der store summer i anlægskonstruktioner herhjemme, både som nyanlæg og i forbindelse med vedligeholdelse. I den forbindelse er det overordentligt nødvendigt, at kunne inddrage nye teknologier og metoder for at fremme både produktion og selve resultatet, herunder holdbarhed og ydeevne.
Anvendelsen af nye materialer åbner muligheder for at udforme stærkere og lettere konstruktioner med forventede besparelse på hhv. materialer og økonomi. Her er der åbenlyse fordele ved anvendelsen af de nye fiberkompositter. Programmet vil ligeledes understøtte diagnosticeringen af ”betonsygdomme” inden de når at udvikle sig fatalt og så der kan sættes ind med vedligeholdelsestiltag i rette tid.
Optimeringen af arbejders udførelse af hensyn til reduktion af tid og gener for brugere rammer et stort behov hos bygherren.

Ny teknologi til anlægskonstruktioner

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Erik Stoklund Larsen
Tak for din kommentar. Vi har noteret os, at Vejdirektoratet ser fordele ved anvendelse af nye fiberkompositter, og diagnosticering af betonsygdomme i tide og optimering af udførelsen. Det vil vi sikre får tilstrækkeligt fokus, når aktivitetsplanen skal konkretiseres. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Vejdirektoratet og håber, at I også fremover vil stille konkrete projekter til rådighed for demonstrationsprojekter, da det er vigtigt aht. afprøvning og implementering af nye teknologier og metoder.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Anlægskonstruktioner

Af Lone Wiggers (Arkitektfirmaet C.F.Møller)

Som arkitekter med en del stor-skala-anlægsopgaver bl.a. i samarbejde med Vejdirektoratet, rummer projektets aktiviteter også mulighed for afsmittende innovation af anlægsprojekternes landskabelige kvaliteter.

Især forskningen indenfor CRC-konstruktioner kan give nyttig afsmitning af viden til byggeriet, til fremtidens maksimalkonstruktioner.

Endvidere må der være et vist export potentiale i intelligente og fremtidssikrede anlægskonstruktioner til mange lande, hvor anlægsinvesteringerne er primære "drivere" for udvikling.

Anlægskonstruktioner og arkitekter

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Lone Wiggers
Tak for din kommentar om også at sikre den arkitektoniske vinkel i den fremtidige udvikling og innovation. Den vinkel vil vi meget gerne inkludere. Og tak også for dit forslag om forskning i CRC-konstruktioner. Det lyder interessant, og vi vil gerne i dialog med dig om hvordan du og CF Møller ser potentialet i dette.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Intelligent tilstandsregistrering

Af bentgrelk (RAMBØLL)

Innovation og bedre udnyttelse af ressourcerne kan bidrage til at løse mange af de problemer som infrastrukturområdet står over for de næste mange år.

Indenfor især anlægsområdet er der et forøget behov for effektivisering samt udvikling af intelligent teknologi, herunder forbedrede modeller for tilstandsregistrering. Vi har stadig mange ældre betonkonstruktioner (fra før BasisBetonBeskrivelsen blev indført i 1986), som på grund af en mindre god betonkvalitet kræver særlig opmærksomhed (overvågning) og løbende vedligehold for at minimere risikoen for udvikling af mere omfattende og økonomisk krævende skader.

Der er bl.a. derfor et stor behov for nye analysemodeller og forbedrede NDT- metoder for tilstandsregistrering, der hurtigt og billigt kan screene et stort antal bygværker for skjulte revner og defekter, herunder afsløre kritiske nedbrydningsmekanismer i vore bygværker. Herved vil vi i fremtiden kunne blive bedre til at fastlægge den optimale renoveringsstrategi i relation til en ønsket restlevetid for den enkelte konstruktion.

Tilstandsregistrering

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Bent Grelk
Tak for din kommentar om vigtigheden af at udvikle metoder til tilstandsregistrering og konkret at udvikle nye analysemodeller og NDT-metoder. Tilstandsregistrering er allerede inkluderet i aktivitetsforslaget, men vi vil gerne overveje, om vi har givet tilstrækkeligt med fokus til området. For at sikre størst mulig succes af en sådan aktivitet er et samarbejde med store rådgivere som Rambøll vigtigt.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Ny teknologi til anlægsknstruktioner

Af cmpemcon (EMCON A/S)

Nedenstående kommentar er afgivet af Christian Munch-Petersen, bygherrerådgiver og partner i EMCON A/S. CMP har været aktiv på anlægsområdet siden 1976 og beskæftiger sig primært med fastlæggelse af betonkrav til de store anlægskonstuktioner i Danmark som konsulent for bygherrerne.

Forslaget er godt og understøtter det arbejde, der er gjort i Danmark på betonområdet med endog meget stor succes, som det ses på de store danske anlægskonstruktioner - fx Storebælt der blandt andet indeholder den vestlige verdens længstspændende bro.

Bemærk også Bent Grelks bemærkning ovenfor, om hvorledes faste og sikre krav indført ved et ATV initiativ i begyndelsen af 1980erne har sikret dansk betonkvalitet og muliggjort den danske anlægsbranches enorme succes målt med alle interantionale målestokke.

Forslaget indeholder dog også lidt tidsler som fokusering på levetidsmodeller og tilstandsovervågning (se en tilsvarende kommentar til et projektforslag fra Force). Her skal foretages en meget omfattende forskningsindsats (også grundforskning) og produktudvikling, som efter min vurdering slet ikke kan rummes i dette program.

Projektets forslag om at sætte fokus på fejl, nødvendige svage punkter, revner som følge af armeringens kraftoptagelse og lignende er den rigtige vej.

Der ønskes også en karftig fokus på udførelse - fx hvor længe skal beton holdes fugtig for at sikre en korrekt hærdning.

Undertegnede vil kraftigt støtte, at samarbejdet omkring Ekspertcentret fortsættes, herunder at de store bygherrer ligesom Femern lægger sine resultater frit frem i Ekspertcenterets regi.

Anlæg og levetidsmodeller

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Christian Much-Petersen
Tak for din kommentar og din støtte til forslaget. Vi er opmærksomme på den store udfordring, der ligger i udvikling af levetidsmodeller, men vi er optimistiske, da vi kan bygge disse på succesfulde resultater opnået i Ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen. Vi har også noteret os, at du anbefaler fokus på udførelsen og fejl og svage punkter. Og denne anbefaling vil vi følge.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Samarbejde med vidensinstitutioner

Af Gitte Normann (VIA University College)

Som underviser, Lektor i materialeteknologi inkl. betonteknologi, finder jeg at det er positivt, at projektet skal udvikles i samarbejde med DTU m.fl. Det er vigtigt at den viden der skabes i denne type projekter også deles med dem, som skal være med til at bruge denne viden i fremtiden.
Jeg synes derfor også, at vi der underviser Diplomingeniører, bør inddrages i samarbejdet, således at vi og vores studerende inddrages direkte i udbredelsen af den opnåede viden fra denne type projekter.

Samarbejde videninstitutioner

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Gitte Normann
Tak for din kommentar og din anbefaling om også at inddrage videninstitutioner, der underviser diplomingeniører. Du har helt ret i, at den viden, der skabes skal ud til fremtidens ingeniører. Og det gælder både kommende civilingeniører, diplomingeniører, konstruktører og håndværkere. Vi vil gerne invitere VIA University College og andre videncentre til samarbejde om ny teknologi til anlægskonstruktioner.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Intelligent tilstandsregistrering

Af EKJ rådgivende ingeniører as (EKJ rådgivende ingeniører as)

Intelligente tilstandsregistreringer i forbindelse med f.eks. AKR-ramt beton har særdeles interessante perspektiver. Udviklingen ville kunne holdes under observation digitalt og således bidrage væsentligt positivt til broforvaltningen både kommunalt og statsligt.

Nye materialer som kulfiber og kompositter til lettere og slankere broløsninger i kombination med beton ville kunne spare vægt, energi og tid på byggepladsen.

Det samme kan siges om om brug af lettere materialer med højere styrker i bæredygtige bygværkskonstruktioner.

Der er generelt brug for udvikling inden for anlægsbranchen m.h.t. materialer, udførelse og effektivitet for at få mere ud af de relativt begrænsede midler til vedligeholdelse og nybygning.

Vi bør ligge udførelsesmæssigt og materialeteknologisk i front, således at danske anlægsentreprenører og rådgivere er konkurrencedygtige på eksportmarkederne, da det er her vi skal vokse.

Tilstandsregistrering

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Til EKJ rådgivende ingeniører
Tak for input om vigtigheden i ingelligent tilstandsregistrering. Det er en del af forslaget, og vi vil i konkretiseringen af aktiviteten sikre, at der bliver tilstrækkeligt fokus på denne del, og at AKR-skadede betonkonstruktioner indgår. Ligeledes har vi noteret os, at I anbefaler forskning i nye materialer til at sikre lettere og slankere konstruktioner.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Anlægskonstruktioner

Af ujo (Femern A/S)

Femern A/S har en konkret interesse i, at kompetencen indenfor anlægsområdet øges. Femern har tidligere meldt ud, at prioriterede opgaver er viden om inddata og sammenhænge i levetidsmodeller for betonkonstruktioner. Der findes mange modeller, men viden om relevante inddata savnes. Mange af disse modeller anvendes ukritisk, uden at det videnskabelige grundlag for valg af inddata findes. Vi mener også, at viden om defekters betydning for holdbarheden i anlægskonstruktioner mangler. Det drejer sig både om nødvendige defekter som støbeskel og afstandsklodser, men også fejl som støbeskader og revner. Andre områder af betydning for Femern A/S er viden om korrosionsprocesser i metaller samt funktion og holdbarhed af fuger. I mange tilfælde er valget af stålkvalitet foretaget med manglende viden om ståls korrosionsegenskaber i aggressive miljøer. Udformning af fuger i anlægskonstruktioner indebærer, at flere materialer som stål, beton og polymere kombineres. Der savnes viden om, hvordan sådanne komplekse materialekombinationer udvikler egenskaber med tiden.

Anlægskonstruktioner og Femern

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Ulf Jonsson
Tak for din kommentar og støtte til forlsaget. Vi er opmærksomme på jeres interesse i levetidsmodeller for betonkonstruktioner, og som du ved er vi godt i gang med at skabe grundlaget for sådanne modeller i Ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen. Vi har noteret os, at Femern også ser et videngab indenfor korrosionsprocesser og fuger og komplekse materialekombinationer. Det er en stor udfordring, som vi gerne tager fat på at løse.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Betonelementer og anlægskonstruktioner

Af Poul Erik Hjorth (Betonelement-Foreningen)

Udviklingen i byggebranchen har især i de seneste 5 år drejet sig over mod industrialisering (læs anvendelse af præfabrikerede byggekomponenter), hvor udviklingen for flere typer anlægskonstruktioner har bevæget sig i modsat retning.
Betonelement-Foreningen tillægger derfor Teknologisk Instituts projekts "Ny teknologi til anlægskonstruktioner" stor betydning for at få udviklet dokumenterede og rationelle guidlines med anbefalinger for valg af materialer, udførelsesmetoder og konstruktioner.
Betonelement-Foreningen har dybe og positive erfaringer med at samarbejde med Teknoliogisk Institut - og herunder også med, at resultaterne af samarbejdet som hovedregel fører til operationelle og brugbare løsninger som betonelementbranchen umiddelbart kan implementere.
Betonelement-Foreningen deltager gerne aktivt i den udstrækning, der er brug for medlemmernes viden og kompetancer - ligesom Foreningen gerne deltager i at formidle projektresultaterne til medlemmerne.

Betonelementer og anlægskonstruktioner

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Poul Erik Hjorth
Tak for din støtte til forslaget om ny teknologi til anlægskonstruktioner og for din ros af tidligere samarbejder. Vi er glade for, at Betonelement-Foreningen gerne vil deltage aktivt i nye aktiviteter indenfor anlægsområdet. Vi har brug for konstruktive samsarbejdspartnere mht at afdække behovene, konkretisere aktiviteterne og formidle resultater og viden bredt ud i branchen, så også de små virksomheder nås.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Skræddersyet beton til anlæg

Af Claus V Nielsen (Rambøll)

Jeg ser et stort behov for at kunne anvende funktionsbaseret design af beton i langt højere grad end nu. Dette vil skabe udvikling af nye skræddersyede betoner, fleksibilitet og forbedret konkurrence. Der kan nævnes bl.a. vindmøllekomponenter, der som oftest ikke har behov for hverken 50 eller 100 års levetid og som dermed overdimensioneres.

Rådgiverne mangler værktøjer til at kunne udnytte de forskellige materialers fordele.

Og så er jeg helt enig med CMP i, at der skal fokuseres mere på udførelsesfasen.

venlig hilsen Claus

Skræddersyet beton

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Claus V Nielsen
Tak for dine gode råd om at fokusere på funktionsbaseret design og på udførelsesfasen. Disse vil vi tage med i overvejelserne, når vi formulerer den endelige projektbeskrivelse. Vi vil også meget gerne i dialog med Rambøll og andre aktører om, hvordan dette kan inkluderes, og om behovet for værktøjer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ny teknologi til anlægskonstruktioner

Af ova (NIRAS)

Ole Viggo Andersen, NIRAS

I vores daglige arbejde med fornyelse af anlægskonstruktioner over hele verden er der stort behov for konstant at udvikle os. Projektet som Teknologisk Institut foreslår vil være et vigtigt bidrag og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i disse tiltag.

Ny teknologi til anlægskonstruktioner

Af Lars Gredsted (MT Højgaard A/S)

Som en af de store anlægsentreprenører i Danmark vil vi i MT Højgaard gerne bakke op om initiativet idet der er brug for at vi konstant gør os bedre og billigere hvis vi skal kunne klare den internationale konkurrence. Dette gøres bedst på hjemmemarkedet hvor vi igennem en lang årrække har haft tradition for at deltage i diverse innovationskonsortier indenfor specielt betongteknologien. (Grøn Beton, SCC konsortiet og nu senest SFRC konsortiet)Vi har altid deltaget meget aktivt i disse projekter og dermed høstet de tidlige frugter af innovationen og kunnet udnytte den på vores projekter. Vi ser frem til at deltage i dette arbejde også i fremtiden.

Lars Gredsted
Projektdirektør
MT Højgaard A/S

Ny teknologi til anlægskonstruktioner

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Lars Gredsted
Tak for kommentaren og støtten til forslaget. MT Højgaard har været en god samarbejdspartner igennem mange år, og vi er glade for at høre, at det kan hjælpe med at forbedre konkurrenceevnen. Omvendt har vi stor glæde af at få vores FoU afprøvet og demonstreret i praksis. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Nye tiltag til fremtidens anlægskonstruktioner

Af HauCon (HauCon A/S)

HauCon samarbejder med Teknologisk Institut, Betoncentret om videreudvikling af standard betonafstandsholdere til fremtidens anlægskonstruktioner. Det er af stor betydning at små virksomheder som os, har den mulighed, at indgå i tæt samarbejde med eksperter fra Teknologisk Instituts betonafdeling, som her giver os en række fordele, idet vi har tilgang til midler ved TI, som på den lange bane styrker danske virksomheders konkurrenceevne på markedet, både nationalt og internationalt. Derfor støtter HauCon op om forslaget og er enige i, at det er vigtigt at tilføre midler til forskning og udvikling indenfor betonområdet, da der anvendes så store mængder af materialet. Det er HauCon's klare opfattelse at der i stigende grad fokuseres på især de holdbarhedsmæssige krav fra rådgivernes og bygherrernes side.

Anlæg og viden til SMV

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Til HauCon
Det er godt at høre, at den videnopbygning, der er foregået igennem mange år på betonområdet på Teknologisk Institut, kan hjælpe mindre virksomheders konkurrenceevne.
Vi oplever også øgede krav og fokus på betons holdbarhed, herunder mindsket behov for reparation og vedligehold.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ny teknologi for betondesign

Af Lars A.Reimer (CRH Concrete)

Det er vigtigt, at vi i Danmark udvikler vor viden om beton, så vi kan fokuserer ressourcerne på de rigtige steder. Det er essentielt for udviklingen indenfor betonkonstruktioner til anlæg såvel som andre konstruktioner, at vi flytter vores store erfaring og viden om beton over i tekniske værktøjer. Desto mere specifik en kravspecifikation kan laves, desto bedre muligheder er der for, at designe en beton, der kan modsvarer disse krav. Dette gælder også indflydelsen af andre materialer på betonens egenskaber, eksempelvis fibre.
I projektkonstellationer som forslået, er der mulighed for samarbejde mellem højt kvalificerede ressourcer, hvilket sikre gennemarbejdede og pålidelige resultater. Herigennem øges også de danske muligheder for indflydelse på de europæiske normer, samt vores konkurrence evne indenfor området.
Projekter af denne slags indebærer typisk stor accept af de fremkomne resultater i branchen. Dermed er sandsynligheden for en hurtig implementering af løsningerne større end ved enkelt firma udvikling.
Projekter som disse er meget vigtige, idet vi – som enkelt firma – får adgang til en langt større viden, end egne projekter alene kan frembringe og resultatet er allerede accepteret.
Derfor støtter CRH Concrete en fælles udvikling inden for beton området.

Ny teknologi for betondesign

Af Lars A.Reimer (CRH Concrete)

Det er vigtigt, at vi i Danmark udvikler vor viden om beton, så vi kan fokuserer ressourcerne på de rigtige steder. Det er essentielt for udviklingen indenfor betonkonstruktioner til anlæg såvel som andre konstruktioner, at vi flytter vores store erfaring og viden om beton over i tekniske værktøjer. Desto mere specifik en kravspecifikation kan laves, desto bedre muligheder er der for, at designe en beton, der kan modsvarer disse krav. Dette gælder også indflydelsen af andre materialer på betonens egenskaber, eksempelvis fibre.
I projektkonstellationer som forslået, er der mulighed for samarbejde mellem højt kvalificerede ressourcer, hvilket sikre gennemarbejdede og pålidelige resultater. Herigennem øges også de danske muligheder for indflydelse på de europæiske normer, samt vores konkurrence evne indenfor området.
Projekter af denne slags indebærer typisk stor accept af de fremkomne resultater i branchen. Dermed er sandsynligheden for en hurtig implementering af løsningerne større end ved enkelt firma udvikling.
Projekter som disse er meget vigtige, idet vi – som enkelt firma – får adgang til en langt større viden, end egne projekter alene kan frembringe og resultatet er allerede accepteret.
Derfor støtter CRH Concrete en fælles udvikling inden for beton området.

Beton til anlæg

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Lars Reimer
Du har ret i vigtigheden af gode designværktøjer for at kunne opfylde de stigende krav til betons performance i anlægskonstruktioner. Det kræver solid FoU og fuldskala demonstration og afprøvning og inddragelse af alle led i værdikæden at opnå implementering af ny viden. Vi takker for støtten og ser frem til fortsat godt samarbejde med CRH Concrete om den fælles udfordring.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ny grundlagsskabende viden om teknologi til anlægskonstruktioner

Af Henrik Stang (DTU-Byg)

DTU Byg noterer med glæde initiativet fra Byggeri og Anlæg ved Teknologisk Institut til at gå videre med etablering af ny viden og teknologi til anlægskonstruktioner som fokusområde.
DTU Byg deler helt Mette Glavinds vurdering af betydningen af dette område. I et globalt perspektiv er det oplagt at den vestlige verden i årene fremover kommer til at kæmpe med udfordringerne fra en hastigt ældende infrastruktur (kast et blik på USA for at se, hvor galt det kan gå) mens de hastigt voksende økonomier i øst (heldigvis) vil efterspørge bæredygtige teknologier – disse to forhold bringer alle nøgleordene i Mettes oplæg på banen.
Det er også med glæde, at vi kan se tilbage på et særdeles frugtbart samarbejde med TI på en række områder – specielt inden for betonteknologi og betonkonstruktioner. Samarbejdet har muliggjort, at vi har kunnet gøre betydelige fremskridt med vor grundlagsskabende forskning samtidigt med at vore forskere og PhD studerende har kunnet komme i indgreb med aftagerne af resultaterne.
På DTU Byg ser vi specielt potentialer på områderne: materialeteknologi med fokus på hele livscyklus af den konstruktion, materialet indgår i; støbeprocesser (spec. selvkompakterende betoner); nedbrydningsmekanismer herunder armeringskorrosion – initiering og forløb under tilstedeværelsen af defekter og revner; monitorering og tilstandsvurdering og ikke mindst koblingen mellem tilstandsvurdering og modeller for nedbrydningsmekanismer; avancerede fiberarmerede materialer og deres brug bl.a. til forstærkning og endelig levetidsmodellering generelt. (Jeg tillader mig her at erklære mig uenig med Christian Munch-Petersen: levetidsmodeller er det redskab som vi må benytte for at kvantificere begrebet holdbarhed. Enhver (lille) forbedring af de værktøjer vi benytter til monitorering og levetidsvurdering (og kobling af disse) er et stort fremskridt – sådanne værktøjer er helt essentielle til at understøtte udnyttelse af forskellige materialers fordele og rationel beslutningstagning i det hele taget. Det er vigtigt at demonstrere principperne og få erfaringer – også i lille skala).

Teknologi til anlægskonstruktioner

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Henrik Stang
Vi har gennem mange år haft et godt samarbejde med DTU-Byg indenfor forskellige områder, og dette samarbejde blev styrket yderligere med dannelsen af Ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen i 2010. Nærværende forslag er en naturlig fortsættelse af Ekspertcentrets arbejde, hvor vi forhåbentligt ved fælles hjælp kan nå langt ift. levetidsmodeller og fundamentet for disse vedrørende beton til anlægskonstruktioner. Derudover tager vi fat på andre materialetyper, andre konstruktioner og forstærkning mm.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med DTU-Byg om de mange udfordringer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Levetidsmodellering

Af Christian Munch-Petersen (Emcon A/S)

Kære Henrik

Hvis du læser mit oprindelige indlæg, vil du se, at jeg selvfølgelig ikke er imod princippet om levetidsmodellering, jeg efterlyser blot en ordentlig videnskabelig baseret platform, før man kaster sig ud i fx at skulle certificere på baggrund af sådanne modeller.

Men hvis DTU med sin stærke videnskabelige baggrund går stærkt ind på dette område i samarbejde med Teknologisk Instituts bredere basis (herunder erhvervskontakter) fx i en fortsættelse af Ekspertcentret - så er det et tiltrængt initiativ på et Klondike-område.

Skab en forsvarlig videnskabelig baggrund - og modeller derefter.

Så tror jeg ikke, at vi kan være spor uenige mere.

In situ beton er nødvendig til Anlægskonstruktioner

Af Ib B. Jensen (Unicon A/S)

Som den største producent af in situ beton i Norden bakker Unicon op om initiativet
I projekter som disse, er der er mulighed for, at hele interessentkæden med forskning, rådgivere, institutter, bygherrer, entreprenører og producenter i fælleskab frembringer gode velfunderede og operationelle, men ikke alt for teoretiske, resultater, - og som man bagefter ved kan anvendes i det virkelige liv.
Idébeskrivelsen mangler fokus på in-situ beton, som er det vigtigste byggemateriale til anlægskonstruktioner. For in-situ beton er der flere vigtige issues, som kunne indgå, fx beton med nye cementtyper og /eller nye pulvermaterialer, stålfiberbeton til Anlægskonstruktioner, fokus på optimerede udførelsesprocesser samt øgning af produktiviteten.
Unicon er del af en international koncern, hvorfor projektet vil give potentiale for udnyttelse af dansk betonteknologi og viden uden for Danmarks grænser.
Unicon har mange langvarige og gode erfaringer med TI - samarbejde, fx omkring Grøn Beton og Stålfiberkonsortiet, og vi vil se frem til et fortsat godt samarbejde.

In situ beton og anlæg

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Ib Jensen
Vi er glade for at se, at Unicon bakker op om initiativet. Vi er enige i, at hele værdikæden ifm. anlægskonstruktioner skal være med for at sikre dels korrekte teoretiske baserede teknologier dels praktisk anvendelige teknologier. In-situ beton er ikke nævnt specifikt, men er implicit i fokus, da mange anlægskonstruktioner i dag produceres med in-situ beton.
Forbedring af produktivitet er et vigtigt aspekt, som vi vil inkludere.
Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Unicon.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

ny teknologi til anlægskonstruktoner

Af Birit Buhr Jensen (cowi)

Kommentarerne nedenfor er skrevet af Ruth Sørensen og Birit Buhr Jensen, begge fra COWI med +20 års erfaring indenfor levetidsdesign, overvågning, tilstandsvurdering og reparation af marine konstruktioner nationalt og internationalt.
Der stilles krav om lange levetider til vores anlægskonstruktioner, og med tilhørende krav om dokumentation af holdbarhed af materialer, design og udførelse der anvendes. Udviklingsprojekter med fokus på innovation er afgørende for ikke at være låst fast I datidens viden når der designes og projekteres, særligt hvis vi gerne vil kunne bidrage positivt i forhold til økonomi, holdbarhed og bæredygtighed fremadrettet i alles interesse. Et væsentligt fokusområde fra vores side er, at der fokuseres på, hvordan der kan opnås bæredygtig infrastruktur, som har fokus på alle aspekter af bæredygtighed, ikke kun global opvarmning men at også ozone depletion, forsuring osv. tages med i betragtning, og at metoder for optimering tages med i en tidlig fase af et anlægsprojekt.
Vi foreslår, at det meget omfattende indhold i teknologibeskrivelsen prioriteres som et udgangspunkt, og vi kan også se, at dette er planlagt i forhold til inddragelse af samarbejdspartnere fra industrien. Vi støtter tillige at der planlægges fuldskala demonstrationsprojekter til verifikation af resultaterne opnået i laboratoriet.

Ny teknologi til anlægskonstruktioner

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Birit Buhr Jensen og Ruth Sørensen
Tak for jeres kommentarer, som er værdifulde for os, fordi I baserer dem på jeres mange-årige erfaring med anlægskonstruktioner.
Vi er enige i vigtigheden af både holdbarhed, økonomi og bæredygtighed og har noteret os jeres forslag om at fokusere på bæredygtigheden og optimeringsmetoder. Vi vil tage det med i overvejelserne, men som I også selv skriver, så er det nødvendigt at prioritere.
Vi vil gerne invitere jer til dialog om denne prioritering og et fremtidigt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Produktivitet

Af Niels Nielsen (Danske Anlægsentreprenører)

Anlægsbranchen møder fra forskellige sider synspunkter om, at der ikke i branchen er sket en tilfredsstillende udvikling af produktiviteten i de seneste mange år.

Udviklingen i produktiviteten er afgørende for, at samfundet kan få størst mulig værdi for de midler der investeres i store og små anlægsprojekter, herunder de betydelige investeringer der er nødvendige for at vedligeholde og udbygge infrastrukturen. For medlemsvirksomhederne i Danske Anlægsentreprenører, er en høj produktivitet og produktivitetsudvikling afgørende for konkurrenceevnen såvel på hjemmemarkedet som på eksportmarkederne.

En forudsætning for optimering af produktiviteten i anlægsbranchen er, at man kan måle produktiviteten i pålidelige og enkle modeller, så man kan identificere de indsatsområder, der kan skabe størst mulig produktivitetsforbedringer..

Der er efter Danske Anlægsentreprenørers mening behov for, at der udvikles pålidelige og enkle modeller til måling af produktiviteten i anlægsbranchen. Danske Anlægsentreprenører bidrager gerne til et udviklingsarbejde på området med faglig sparring og med kontakter til medlemsvirksomheder, som eventuelt kan stille data til rådighed for projektet og deltage i afprøvning eller evaluering af delresultater.

Produktivitet

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Niels Nielsen
Tak for input om produktivitet og tak for tilbuddet om at medvirke i dette arbejde, herunder at formidle kontakt til virksomheder, der vil deltage i afprøvning.
Det er ikke nyt, at branchens produktivitet er presset, men vi er opmærksomme på, at det er altafgørende i de kommende år, at samfundet får mest muligt ud af investeringer i nye anlæg og vedligehold af eksisterende anlæg samt at de udførende får fobredret deres konkurrenceevne.
Vi vil forsøge på bedst mulige måde at holde fokus på det i den endelige aktivitetsplan. Og vi tager selvfølgelig imod tilbuddet om, at I og jeres medlemsvirksomheder gerne vil bidrage til arbejdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Klimasikring

Af Niels Nielsen (Danske Anlægsentreprenører)

Klimaudfordringen med konsekvenserne for og behovet for anlægskonstruktioner er betydelig i de kommende år. Det afspejler sig bl.a. i den netop indgåede aftale mellem regeringen og kommunerne.

Der vil være behov for at udvikle metoder og teknologier, som giver mulighed for at gøre såvel eksisterende som nye anlægskonstruktioner herunder bane- og vejdæmninger, havneanlæg og kystbeskyttelsesanlæg mv. robuste over for klimapåvirkningerne. Der skal fokuseres såvel på projekternes udformning som på de praktiske udførelsesmetoder.

Danske Anlægsentreprenører opfordrer til, at der gennemføres projekter, der kan bidrage til at gøre klimaindsatsen mere effektiv i indsatsen mod klimaudfordringens konsekvenser.

Danske Anlægsentreprenører deltager gerne i formuleringen af de konkrete projekter og i projekternes gennemførelse.

Klimasikring

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Niels Nielsen
Tak for opfordringen til at inddrage metoder og teknologier til at afhjælpe klimaudfordringen ifm. anlægskonstruktioner.
Vi er enige i, at det er aktuelt og relevant, og emnet er pt ikke med i beskrivelsen.
Vi ville meget gerne tage det aspekt med også, måske i denne kontrakt, måske i en anden kontrakt.
Tak for tilbuddet om at deltage i formulering af konkrete projekter. Det kommer vi helt sikkert til at gøre brug af.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Kvalitetssikring i betonproduktionen

Af Niels H. Nielsen (Convi ApS)

Der stilles vedvarende øgede krav til betons holdbarhed og levetid. Samtidig øges karvene til betonkonstruktionernes formgivning og overflader. For at opfylde disse krav er der blandt meget andet behov for en optimal styring og kvalitetssikring i betonproduktionen.
Produktion af moderne betoner kræver en stram overvågning og styring af produktionsprocessen, og det moderne samfund kræver en gennemført og troværdig kvalitestssikring med dukumentation af processen og resultaterne.
Der er derfor et stort behov for innovation og udvikling samt implementerig af metoder og udstyr til at opfylde disse krav.
Det vil være en naturlig ting, hvis der efterfølgende stilles krav om tidssvarende kummunikation og dokumentation af den friske betons egenskaber.

Kvalitetssikring i betonproduktionen

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Niels Nielsen
Tak for input om behov for kvalitetssikring, herunder behov for udvikling og implementering af metoder.
Vi er enige i behovet, og vi er ved fælles hjælp nået et skridt af vejen.
Vi tager det med i overvejelserne og håber at vi har mulighed for indenfor rammerne at tilgodese dette ønske.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ny teknologi

Af Bendt Aarup (Hi-Con A/S)

Jeg kan kun bakke op omkring jeres tiltag med henblik på at udnytte den nyeste teknologi for at optimere anlægskonstruktioner - både med henblik på at opnå lettere og slankere konstruktioner såvel som at opnå bedre holdbarhed. Her oplever vi stor interesse fra off-shore området og energi sektoren, hvor der er store udfordringer og gode muligheder for optimering. En vigtig del af dette er demonstrationsprojekter, som du også slår på i nogle af dine svar til kommentarer. Tilsvarende er der gode muligheder indefor retrofitting og forstærkning - ikke kun med CRC, hvor vi selvfølgelig har en speciel interesse, men også med nye kompositter og specielle betoner. Det er et område, hvor der også sker rigtig meget internationalt, så udover de partnere der bliver listet i projektbeskrivelsen vil jeg foreslå kontakt til nogle af de tyske universiteter (som Kassel) eller det amerikanske Federal Highway Authority, hvor man er igang med at gøre sig erfaringer med anvendelse af højstyrkebeton.

Ny teknologi til anlægskonstruktioner

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Bendt Aarup
Tak for opbakningen og konkrete forslag. Vi har noteret os, at du underbygger markedsbehovet fra off-shore og energisektoren for lette, slanke og holdbare konstruktioner og for muligheder indenfor retrofitting og forstærkning.
Vi er klar over, at CRC er en af de materialer, der kan anvendes til disse formål.
Tak for det konkrete råd om at inddrage tyske universiteter og det amerikanske Federal Highway Authority.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012