2012

Klimatilpasning og energiinfrastruktur

Danmark har to store infrastrukturudfordringer inden for vand- og energistrømme. Vand med fokus på skybrudssikring og renovering af vand- og afløbssystemer. Energi i form af omlægning af infrastrukturen, så den bliver intelligent og kan håndtere den svingende produktion fra vedvarende energikilder. Teknologisk Institut vil derfor i samarbejde med industri, brancheorganisationer og forsyningsselskaber udvikle komponenter og systemløsninger inden for disse områder og udpege synergimuligheder.

Ny viden og serviceydelser

Danmark står med to store udfordringer med håndtering af vores vand- og energiinfrastruktur:

Vand med fokus på klimatilpasning, herunder skybrudssikring, samt renovering af vand- og afløbssystemer. Der er stort behov for at se på helheden i vand- og afløbssystemer med fokus på levetid, drift og vedligehold.

Energi i form af en radikal omlægning af infrastrukturen. På grund af den kraftigt stigende andel af vedvarende energi i vores energisystem skal fremtidens energiinfrastruktur ændres til at kunne håndtere varierende, ustabile energistrømme fra el-, varme- og gasproduktionen. Teknologisk Institut vil derfor i samarbejde med industri, brancheorganisationer og forsyningsselskaber udvikle kompetencer, komponenter og systemløsninger inden for følgende områder og udpege synergien mellem dem:

  • Skybrudssikring og klimatilpasning i form af økonomisk optimal sikring af bygninger og infrastruktur mod skybrud.
  • No-dig-renovering af vand- og afløbsledninger, som både kan foretages med strømpeforinger, sliplining, dvs. foring med PE-rør i en eksisterende ledning samt ved rørsprængning, dvs. udskiftning af rør.
  • Regnvandshåndtering kombineret med andre formål, fx design af cykelstier og vejdæmpende foranstaltninger, rekreative anvendelser af regnvand og som bidrag til vand- og energiforsyningen.
  • Arkitektoniske løsninger i bybilledet til håndtering af monsterregn, og som samtidig virker som forsinkelsesbassiner og sikringssystemer.
  • Skadeshåndtering af vandskadede bygninger, herunder foranstaltninger ved bakterie- og skimmelangreb.
  • Store integrerede systemløsninger til fremtidens fjernvarme, hvor regnvandsreservoirer, solvarme, geotermi og avancerede højtemperaturvarmepumper spiller sammen med el- og gasnettet.
  • Ellagringsanlæg i storskala til aflastning og stabilisering af elnettet.
  • Levetidstest af ellagringsanlæg og dokumentation af driftsomkostninger.
  • Højtemperaturenergilagre til el- og varmeproduktion.
  • Smart metering i vand-, afløbs-, fjernvarme- og elnet til forbedret integration af vand-, el- og varmesektorerne.
  • Store anlæg til produktion af grønne gasser, der intelligent udnytter den fluktuerende elproduktion og overskudsvarme til fjernvarme.
  • Overensstemmelsestest af produkters ’Smart Grid readiness’ inden for en række produktområder såsom store varmepumper, solenergianlæg (PV og solvarme), batterianlæg, pumper til vandhåndtering samt fjernvarme og -køling.
  • International konference om integration af vedvarende energi i vand-, el-, gas- og varmeinfrastruktur.
  • Årlig national workshop om integration af vand-, el-, gas- og fjernvarme.

Centrale aktiviteter

  1. Udvikling af økonomiske, robuste løsninger til beskyttelse af bygninger og infrastruktur og til transport af vand væk fra bygninger og veje både over og under jorden. Fx skybrudssikring med intelligente styrede reservoirer, der kan tømmes i takt med truende vejrvarslinger og/eller fyldes/tømmes i takt med variationer i strømprisen, herunder brug af buffertanke og intelligent styring af pumper mv. Denne aktivitet er specielt aktuel til håndtering af regnvand i meget tæt bebyggede områder i fx København, Aarhus, Odense mv.
  2. Udvikling af prøvningsmetoder og test af stramme foringer til tryksatte vand- og afløbsledninger. Klimatilpasningen og implementeringen af energistyringen skal så vidt muligt udføres sideløbende med renoveringen af de eksisterende vand- og afløbssystemer.  
  3. Design af beskyttelsessystemer til sikring mod kælderoversvømmelser, bl.a. optimerede højvandslukker, pumpesystemer, dræn mv. til sikring af bygninger og anden infrastruktur mod skybrudseffekterne.
  4. Arkitektoniske løsninger i bybilledet til håndtering af monsterregn, som samtidig virker som forsinkelsesbassiner og sikringssystemer.
  5. Skadeshåndtering af vandskadede bygninger, herunder foranstaltninger ved bakterie- og skimmelangreb.
  6. Synergieffekter ved brug af vand som ressource – både i forhold til energiproduktion, køling, natur, biodiversitet, infrastruktur, byudvikling og byggeri. Eksempelvis kan sekundavand, dvs. vand, der ikke har drikkevandskvalitet eller ikke underkastes de kontrolmålinger, som kræves for drikkevand, benyttes til energiproduktion og køling. Regnvand kan fx udnyttes til både rekreative formål og som ekstra element i vand- og energiforsyningen.
  7. Design af testfaciliteter og udvikling af metoder til overensstemmelsestest, der matcher de fremtidige krav til produkters Smart Grid readiness inden for en række produktområder såsom store varmepumper, solenergianlæg (PV og solvarme), batterianlæg, pumper til vandhåndtering samt fjernvarme- og køleanlæg.
  8. Videnopbygning og udvikling af produkter og systemer, hvor vand-, afløbs-, el- og fjernvarmenettet interagerer, og samspil mellem køling og varmeproduktion adresseres. I forbindelse hermed også fokus på ’smart metering’ i relation til både vand-, el- og fjernvarmeforbrug og på de generelle forbrugsmæssige samspil og muligheder. Fx viser beregninger, at bedre flowmåling i afløbssystemer kan reducere regnvandsbassiners størrelse med op til 50%.
  9. Etablering af grundlag for nye FoU-projekter på solenergiområdet med særlig fokus på samspillet mellem solenergi og andre vedvarende energi-kilder (eksempelvis varmepumper).
  10. Styrket indsats for anvendelsen af store (MW-størrelse) varmepumper, fx Kalinavarmepumper, i fjernvarmesystemer, bl.a. gennem initiering af nye FoU- og særligt demonstrationsprojekter i samarbejde med de centrale aktører i branchen.
  11. Udvikling af avancerede opgraderingsanlæg af grønne gasser, hvor der er en høj grad af integration med el- og fjernvarmenettene samt udnyttelse af den overskudskydende CO2 fra opgraderingsprocessen til produktion af højværdiprodukter.
  12. Udvikling og demonstration af højtemperaturenergilagre (600-700oC) til produktion af el og varme ved hjælp af Organic Rankine Cycle (ORC) eller avancerede dampekspandere.
  13. Udvikling af ellagringsanlæg i storskala til aflastning og stabilisering af elnettet.
  14. Accelererede levetidsforsøg for store batterier. Opstilling af en model for batterislitage på baggrund af laboratorieforsøg. Dette vil resultere i en ny serviceydelse til dokumentation af driftsomkostninger for store batteripakker.
  15. Løbende kvalitetskontrol af batterier/batteripakker for danske virksomheder.
  16. Udvikling af rådgivningskompetencer inden for anvendelse af moderne batterier til danske virksomheder, herunder udvikling af sikkerhedsrelaterede godkendelser af batteripakker i forskellige applikationer.

Rationale for indsatsen

Danmark har gennem de sidste 30-40 år opbygget en meget robust og pålidelig energi- og vandinfrastruktur med veludbyggede vand-, afløbs-, el-, gas- og fjernvarmenet og er blandt de førende i verden inden for disse områder. Infrastrukturerne står imidlertid over for en række udfordringer. Energiinfrastrukturen er designet ud fra en tankegang om, at energiforsyningen sker via store fossilt baserede centrale produktionsenheder og distribueres via ensrettede energistrømme. I fremtiden vil det være nødvendigt at foretage en radikal omlægning af infrastrukturen for at kunne klare en energiforsyning 100% baseret på vedvarende energi. Vandinfrastrukturen skal ligeledes omlægges radikalt for at tilpasse sig de stigende regnvandsmængder. De seneste år har voldsomme skybrud ramt Danmark. Det har medført skader for milliarder af kroner.

En omkostningseffektiv omlægning kan gennemføres ved at benytte den eksisterende infrastruktur og i videst muligt omfang udnytte synergier mellem vand-, afløbs-, el-, gas- og fjernvarmenettene ved udvikling af nye teknologier. Ved at udvikle en intelligent styring af energi- og vandstrømme og udvikle komponenter og systemer, der sikrer en stor grad af samspil på tværs af infrastrukturen, vil nye investeringer i en udbygning/forstærkning af vand- og energiinfrastrukturen blive markant begrænsede. Herved vil man fortsat have en robust og pålidelig vand- og energiinfrastruktur, der både kan håndtere 100% vedvarende energi og store regnvandsmængder. Der vil derudover være en stor grad af synergi med igangværende eller afsluttede Smart Grid-projekter, således at den samlede vand- og energiinfrastruktur bliver sammentænkt og Smart. Derudover vil der være en tæt koordinering med innovationsnetværket Vand i Byer og innovationskonsortiet Byer i Vandbalance.

Målgruppen for aktiviteterne er hovedsagligt eksisterende og nye SMV på styringsområdet, udstyrs- og komponentleverandører i den danske vand- og energibranche samt handels- og balanceansvarlige i energisystemet.

De store forsyningsselskaber der varetager både vand- og energiforsyning, efterspørger desuden løsninger, hvor man i højere grad sammentænker vand- og energihåndtering. De mangler bl.a. viden om energibesparelser og mulighederne for at benytte vedvarende energi til transport af de meget store vandmængder både i vandforsyning og afløbssystem.

Mulige samarbejdspartnere

  • SMV og større virksomheder inden for området.
  • Energinet.dk, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Kraftvarme. Desuden samarbejde med forsikringsbranchen, DI og boligselskaber.
  • Forsknings- og videninstitutioner: DTU-CET (Smart Grid og ellagring), DTU-MEK (varmepumper), KU-Life (skybrudssikring og grønne gasser), AAU (fjernvarme), AU (ellagring) og DHI (vand og kystsikring).

Kommentarer (29)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

klimatilpasning

Af Soren Hermansen (Samsø Energiakademi)

Der er både udfordringer og udviklinger i forhold til klimaforandringer.
Vi ser på forandringerne med frygt for de investeringer der ligger forude og ser måske mest på de negative konsekvenser af klimaforandringer. Men der er også brug for innovation og udvikling når man ser positivt på udfordringerne.
En 100% omlægning til vedvarende energi er et oplagt scenarie at forske og udvikle i. Det giver mere arbejde og det fordrer et stort udviklingsfelt.

klimatilpasning

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Søren Hermansen
Tak for din kommentar.
Du har helt ret, der fokuseres ofte kun på de negative sider af klimaforandringer. Teknologisk Institut vil derfor med den foreslåede aktivitet se på synergimulighederne ved at kombinere de nye klimatilpasningsforanstaltninger (skybrud mv)med den nye energiinfrastruktur (Smart Grid mv) i Danmark.
Venlig Hilsen
David Tveit

Rensning af overfladevand

Af Henrik Johansen (nyrup plast a/s)

Rensning af overfladevaand er et must for den fremtidige bæredygtighed.

Højdevandslukker og rottesikring

Af epi (Dan-ejendomme)

Emner som er vigtige for Dan-ejendomme er højdevandslukker og rottesikring. Derudover kan et emne også være opdatering af ny lov vedr. Va godkendelser.

Samarbejde

Af epi (Dan-ejendomme)

Vedr. samarbejde med Teknologisk Institut især rørcenteret er godt. Rørcenteret er meget behjælplig med, at orienterer hvilket kurser der er behov for i den enkelte situation

Til vores fredagsmøder vil jeg anbefale mine kollegaer Teknologisk Instituts kurser.

Hilsen Ejner Pihl

Energieffektiv transport af vand og lokal vandrensning

Af Hakon Børsting (Grundfos Holding a/s)

Store mængder energi anvendes i dag på at sikre rent vand til boliger og industri samt bortskaffelse af spildevand. Store mængder vand går tabt pga. lækager i vandforsyningsnettet. En mere effektiv transport af vandet, med færre tab og på tidspunkter hvor elpriserne er lave, er vigtige forskningsområder. Udnyttelse af gråt vand bør ligeledes være i fokus samt lokale installationer til vandrensning i bygninger.

Energieffektiv transport af vand og lokal vandrensning

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Hakon Børsting
Tak for din kommentar.
Det er to centrale problemstillinger du berører. Det er netop nogle af de områder, der vil være omfattet af den foreslåede aktivitet.
Venlig Hilsen
David Tveit

1.,2.,3.

Af Flemming Lau Jørgensen (Sejma Industries ApS)

Som involveret i fabrikation af tilbageløbsstop og højvandslukker, samarbejder vi gerne med TI ( rørcentret, når det gælder produktudvikling og prøvning.
For os kan Ti bidrage med overblik, input til prøvninger og evt. med ideer til mere intelligente produkter.
Vi indgår søger gerne TI's støtte til vores videre produktudvikling og internationalisering

mvh
Sejma Industries ApS

Klimatilpasning på den grønne måde

Af Ivana P. Christensen (Nykilde ApS)

Ingen branche kan alene løse fremtidige udfordringer forårsaget af klimaændringer, der er brug for tværfagligt samarbejde i utraditionelle kombinationer: f.eks. kombinere tekniske løsninger og de grønne løsninger, på denne måde kan man forberede sig bedst muligt og løse flere problemer samtidigt.

Nykilde ApS
Grønne tage

Klimatilpasning på den grønne måde

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Ivana P. Christensen
Tak for din kommentar og invitation til samarbejde.
Vi er helt enige med dig omkring, at der er et stort potentiale i at kombinere tekniske og grønne løsninger som svar på klimatilpasning af danske byer. Det er blevet endnu mere aktuelt efter at regeringen og kommunerne har sat 2½ mia. kr. af til klimatilpasning på kommunernes budget for 2013. Det vil også ofte være i dette krydsfelt, der vil opstå nye innovative produkter og koncepter, som vi ikke kender i dag.
Venlig hilsen
David Tveit

Klimatilpasning i teori og praksis

Af ryttersgaard (Lindebjergskolen)

Der kommer helt sikkert mange innovative tiltag i de næste år. En af udfordringerne er at få de fine ideer og tv-indslag om den "næste tekniske revolution" til at udmønte sig i praksis.

Det er afgørende at se tingene i virkeligheden og i den sammenhæng er kommunale skoler oplagte til at demonstrere tiltagene i praksis.

Kommunerne har en vis størrelse og (burde have) midler til regelmæssig renovering og forbedring af skolerne.

Derudover ligger skoler lokalt, så folk i lokalområderne kan se at disse tiltag kan fungere også hos dem og ikke kun på et forsøgsanlæg på DTU.

Skolernes elever vil vi også gerne uddanne og påvirke. Nye tiltag, der virker i praksis, bidrager både til en bedre økonomi, men også til undervisning af den kommende klimageneration.

Safe Water Management

Af Rudi W. Jensen (ACO Nordic A/S)

Klimaet er under forandring overalt i verden.
I Danmark betyder det stigende mængder nedbør.Dette sætter kloaksystemet under massivt pres og kræver en beder håndtering af vandet, lokalt på det sted, hvor det falder. Vi udvikler løsninger, der medvirker til praktisk og konkret at løfte denne store udfordring for det danske samfund. Rørcentret - Teknologisk Institut, er en uvurderlig samarbejds partner, i kampen for at lede vandet på rette vej. At lede regnvandet på rette vej, og dermed udnytte det som en værdifuld ressource, kræver at vi tager ansvar for gode tekniske løsninger til opsamling, ledning, opbevaring, rensning og nedsivning, af regnvandet.
ACO Nordic A/S
Rudi W. Jensen

Samarbejdsparnter i afløbsbranchen

Af MMO (Per Aarsleff A/S)

Som entreprenør og aktør afløbs branchen, står Tknologisk institut, Rørcentret som en top professionel samarbejdsparnter. Rørcentret formå at have den nyeste viden på specifikke tekniske områder,samt at optræde i den uvildige rolle. Dette er unikt og vigtig for aktører i afløbs branchen. Opsamling af viden data i "afløbs banken" er til stor gavn for alle.

Martin Møller

Per Aarsleff A/S

Efteruddannelse

Af MMO (Per Aarsleff A/S)

Ved efteruddannelse ønkes det fra vor side at Rørcentret fastholder og viderudvikle efteruddannelserne.
Firma tilpasset og fag tilpasset, det at kunne sende vores kollegaer afsted og får mulighed for "hands on" er alt afgørende for kursets kvalitet og den efterfølgende læring for den enkelte kursusdeltager.

Vand i byer

Af MMO (Per Aarsleff A/S)

Rørcentret skal fastholde rollen i vand i byer og Byer i vandbalance. Tovholderen og katalysator er nødvendigt for drivelse af projekterne.

Klimatilpasning med det lange perspektiv

Af Henning Stabell (Wavin)

Som producent af rørsystemer til distribution af drikkevand og afledning af regn- og spildevand er vi vant til, at produkterne har en levetid på 50-100 år med minimale vedligeholdesomkostninger. Det er allerede bevist at afløbssystemer udført i plast har levetider på mere end 50år.

For Wavin er det vigtigt, at nye løsninger har tilsvarende lang levetid, og at vedligeholdelsesomkostningerne optimeres. Vi fokuserer på at udvikle robuste produkter, som kan indgå i bæredygtige løsninger indenfor den totale vandcyclus. Wavin har en stor interesse i at udforske alternative muligheder for brugen af vand og afløbsprodukter i en større sammenhæng i forhold til bæredygtig klimatilpasning. Dette arbejder afhænger i høj grad af interaktion med andre aktører indenfor området.

Wavin
Henning Stabell

Klimatilpasning med det lange perspektiv

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Henning Stabell
Tak for din kommentar.
Teknologisk Institut ønsker også at fokusere på at udvikle robuste produkter, som kan indgå i bæredygtige løsninger indenfor den totale vandcyklus og vi vil meget gerne samarbejde med Wavin og resten af branchen i at udforske alternative muligheder for brugen af vand og afløbsprodukter til klimatilpasning. Vi ser bl.a. et stort potentiale i at kombinere de store regnvandsmængder med energiproduktion og køling.
Venlig hilsen
David Tveit

Lagring af el - aktivt og virtuelt

Af Kim_Behnke (Energinet.dk)

Med den danske satsning på vindkraft og politiske mål om at der i 2020 skal være 50% vinddkraft i danskernes årlige energiforbrug er det jo bare med at få opstillet en masse vindmøller.

De bedste placeringer i Danmark (Horns Rev) giver 4.200 fuldlast timer om året. Der er således mnere end et halvt år tilbage, hvor der ikke er vindkraft til rådighed. Plenen om blot at øge effekten i form af tilgængelige MW løser ikke problemet. Placeringen af nye havvindmølleparker med størst mulig geografi kan hjælpe marginalt.

For at nå målet om 50% i 2020 og videre mod 100% i 2035 vil således kræve, at der er vindmøllekapacitet til rådighed med fx 300% af elforbruget når det blæser og 0% af elforbruget når det ikke blæser - og så mulighed for at gemme noget af strømmen i de mellemliggende timer, dage eller måske uger.

Der er flere muligheder for at gøre det - nogle meget billige andre meget kostbare. Vi kommer til at bruge af dem alle for at komme i målene.

De billige er virtuel lagring af el...

Ja det vil sige at man flytter elforbrug fra timer med lav vindproduktion til timer emd meget vindproduktion. Der er således sket en forskydning i elforbruget og virtuelt lagring af el. Hele Smart Grid satsningen handler meget om det og kan gøres forholdsvis billigt.
Store vandsystemer som vandtårne, kloarksystemer og lignendde med betydelig pumpekapacitet bør designes så de i normal drift kan være fleksibelt elforbrug og kun i særlige situationer forbruger el ufleksibelt.

Egentlig lagring af el som anden energi kan effektivt ske med konvertering af el til varme. Det kan ske med varmepumper og elpatroner i individuelle varmesystemer og fjernvarmesystemer. Det er en god måde at lagre el som anden energi. Og da 60% af danske hjem er opvarmet med fjernvarme er det en god VE-løsning. Særligt det forhold at fjernvarmen i dag primært samproduceres med el i kraftvarmesystemer taler for at el konverteres til varme, så vi ikke skal tilfører endnu mere el pga. krav om varmeleverancer fra kraftvarmeværkerne.
Der er bare en ulempe ved den løsning. Når vinden lægger sig kan fjernvarmevandet ikke laves tilbage til el igen.

Brug af udenlandsforbindelser er markedsbaseret og effektivt. Sammenkobling mellem dansk vindkraft og norsk vandkraft er miljømæssigt perfekt. Men der er et samfundsøkonomisk tab, da vi typisk eksporterer til lavere pris end vi importerer. Og nok så vigtigt satser "hele Europe" på at bruge norsk vandkraft til balancering af vindkraft og solenergi. Det kan blive en dyr ressource.

Igen er der markjedsbaseerde "virtuelle" løsninger til rådighed. Ved at have stærke udlandsforbindelser mod nord (Norge), mod øst (Sverige), mod syd (Tyskland og Holland) og måske mod vest (UK), så er der mulighed for at handle el fra vindkraft til højest mulig markedspris og købe el i udlandet når det er vindstille.
Danmark er så ikke længere selvforsynende i alle timen, men kun på årsbasis.

Men el skal også kunne gennem lokalt hos os selv. Her er batterier jo en oplagt mulighed. Særligt hvis nogen vil købe batteriet. Batterier er meget kostbare. Et test batteri på Risø kostede over 1 mio. kr. for bare 15 kW effekt og 200 kWh energi. Kommercielle batterier koster for 2 MW effekt og 3 MWh energi omkring 30-35 mio. kr. Og vi taler om at skulle gemme 1.000 vis af MWh/h allerede i 2020.

Elbilerne får forhåbentligt fat i danskerne, så bilejerne kan købe batterier i 100.000 vis og koble dem til elsystemet som Smart Grid enheder. En bil står jo stille i 85% af dens levetid - her vil elsystemet gerne leje sig ind med balanceringsprodukter. Det kræver blot at der bliver flere elbiler end de nuværende under 1.000 i Danmark.

Batterier kan også komme på tale helt lokalt. Hvis der fremover skal være inteelligente løsninger for private solcelleanlæg, så kan et lokalt batteri være en fordel, når netto-måleordningen fx erstattes af en særlig tarif, som belønner fleksibilitet. Så kan solcellerne være en aflastning for elsystemet og ikke en belstning af systemet med høj produktion samtidig med megen vindkraft midt på dagen. Batterierne skal her blot kunne forskyde produktionen nogle få timer eller minutter.

De meget store batteri-systemer er fortsat velegnede til F&U projekter. Særligt udfordringen med at balancere den voldsomt fluktuerende vindkraft skal løses. Mange af de nuværende batterier kan slet ikke tåle flere hundrede opladninger pr. time og skal have voldsomme kølesystemer tilknyttet og dermed lavere effektivitet.

CAES eller trykluft lagre er blevet undersøgt. Her vil kompressorer kunne lagre el som tryksat luft fx i en salthorst og bruge trykluften sammen med 25-35% gas til at drive en turbine, når vinden har lagt sig. Et rigtigt godt alternativ. Et anlæg med 24 timers kapacitet for 90 MW forbrug og 150 MW produktion vil ca. koste 150 m€, hvis nogen har interesse. Samfundsøkonomisk er det en god investering, selvskabsøkonomisk ikke attraktivt nok endnu. Det tager i øvrigt 6 år at bygge.

Der er mange spændende muligheder for at lagre el i flydende salt, superkritiske kemikaler og lignende. Det er alt sammen gode perspektiver som der bør satses på med F&U projekter for at modne dem til demonstration. På den lange bane får vi brug for det hele.

Udfordringen efter 2020 bliver imildertid at der vil være måske 4.000 MWh/h, som skal gemmes i mange timer og dage. Her kan en satsning på at genne el som VE-gas være en mulighed. Særligt fordi gassen efterfølgende kan anvendes i de eksisterende kraftvarmeværrker til produktion af el og varme, når vinden lægger sig.
Gas har en høj energitæthed - altså metan. Derimod bør brint nok fremstilles med el, men helst sammenkædes med fx biogas eller syntesegas til metan med højere energitæthed.

Satsningen på vindkraft vil udfordre elsystemet. Der er altid eltekniske løsninger, og ultimativt kan Danmark gøre som Spanien oG portugal, og senest også Tyskland. Vi kan lukke vindkraften ned. Men det er samfundsøkonomisk hul i hovedet.
Der er derfor brug for en intentiveret indsats fra elle gode kræfter for at finde gode, energieffektive og billige løsninger på faktisk og virtuel lagring af el - meget el.

Kim Behnke, Energinet.dk

Lagring af el - aktivt og virtuelt

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Kim Behnke
Tak for din meget uddybende kommentar.
Vi er meget enige i dine betragtninger. Vi har brug for alle løsninger i fremtiden, hvor man kombinerer alle VE-teknologier med forskellige energilagringsteknologier. Det er netop grundideen bag denne aktivitet, vi vil opnå så meget synergi mellem de forskellige VE-kilder og de danske infrastrukturer, el, gas, fjernvarme og vand, som muligt. Teknologisk Institut vil gerne være en af frontløberne for at demonstrere disse nye teknologier i praksis og være med til at fremme danske producenters og leverandørers eksport af udstyr til fremtidens energisystemer.
Venlig Hilsen
David Tveit

Klimatilpasning og energiinfrastruktur

Af Christina Busk (DI)

DI værdsætter indsatserne under fokusområdet på klimatilpasning og energiinfrastruktur.

Det vil være en fordel, hvis der også arbejdes med:
- Bygningers rolle i fremtidens energisystem
- Bygningers behov for energirenovering i forbindelse med udskiftning og ændring af varme- og køleinstallationer

Det er generelt vigtigt, at virksomheder med viden indenfor de forskellige områder inddrages i hele processen fra start til slut. De skal også inddrages i den efterfølgende implementering af resultaterne.

Christina Busk, DI

Klimatilpasning og energiinfrastruktur

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Christina Busk

Tak for din kommentar.
Vi er meget enig i at bygninger får en afgørende rolle i fremtidens energisystem, herunder energirenovering. Derfor har Teknologisk Institut foreslået en selvstændig aktivitet inden for dette område, hvor energirenovering bliver koblet sammen med implementering af vedvarende energi og Smart Grid, se beskrivelsen her: http://www.bedreinnovation.dk/aktivitet/energirenovering-2020-energieffe... , hvor du også har mulighed for at kommentere denne aktivitet. Teknologisk Institut ser fremtidens energirenoverede bygninger som en vigtig spiller i forbindelse med de store ændringer af vores energiinfrastruktur i fremtiden. Bygningerne skal spille aktivt sammen med energisystemet, både el-nettet, fjernvarme og –køling samt gas-nettet, og være en intelligent energiforbruger, –lager og –producent.

Vi er helt enige med dig mht. at virksomhedsindragelsen er væsentlig. Virksomhedsinddragelsen er det en naturlig del af vores dagligdag, idet vi altid har et tæt samarbejde med relevante virksomheder i vores udviklingsaktiviteter og også vil have det i denne aktivitet.
Venlig hilsen
David Tveit

Rørcentret som fremtidens teknologiplatform

Af yakka (yakka)

Mit firma Yakka mener, det er meget vigtige emner, der bliver beskrevet i denne teknologiplatform. Emnerne har stor relevans for mig og jeg vil gerne bakke op om, at der skal arbejdes med dem i fremtiden.
Yakka har et godt samarbejde med Teknologisk Institut og benytter specielt Rørcentret, til rådgivning foredrag og til intern uddannelse.

vigtig med kobling til borger /bruger praksisser

Af Birgitte Hoffmann (Danmarks Tekniske Universitet)

Både klimatilpasning og omstilling af energisystemet kan ikke kun ses i relation til løsning af tekniske problemer med ændredre regnmønstre og nye teknologier. vi må arbejde med disse systemer som tæt koblede socio-tekniske systemer - altså systemer, hvor teknologi og samfundsmæssige aspekter fletter sig tæt sammen og herunder være meget opmærksom på brugernes hverdagspraksisser.

Allerede i dag har vi mange teknologier - fx til lavenergihuse, smart homes mv. MEN de bliver ikke implementeret - fx der ikke er efterspørgsel, håndværkere ikke kender dem eller reguleringen ikek bakker op osv.
Eller nye teknologier, der var tænkt til at spare - fx smart homes devises - bidrager til øget energiforbrug i hjemmet, så evt.besparelser ædes op af ny teknologi fordi de også kan bruges til nye former for komfort og underholdning. SBI har en række forskningresultater, der peger på dette.

Derfor er det vigtigt at TI også arbejder meget med selve innovationsprocessen - altså implementeringen og i denne er opmærksom på at inddrage og udvikle brugerpraksisser. Det arbejder vi med og vil vil meget gerne samarbejde med TI.
Venlig hilsen, Birgitte Hofmman, DTU Management Engineering

vigtig med kobling til borger /bruger praksisser

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Birgitte Hofmann
Tak for din kommentar og invitation til samarbejde.
Vi er helt enige. Det er vigtigt at inddrage slutbrugerne i implementeringen af ny teknologi. Det vil også ofte være i dette krydsfelt, der vil opstå nye innovative produkter og koncepter som vi ikke kender i dag. Inddragelse af disse innovationsprocesser vil også være relevante for vores foreslåede aktiviteter inden for Energirenovering: http://www.bedreinnovation.dk/aktivitet/energirenovering-2020-energieffe...
og Energieffektivisering i industrien: http://www.bedreinnovation.dk/aktivitet/energieffektivisering-og-vedvare... .
Venlig hilsen
David Tveit

Fra ide´ til godkendt løsning

Af Hans-Kristian (KWH PIPE (DANMARK) AS)

Som producent af rør og designede løsninger til brug for vand,regn og spildevand, er der med politisk fokus skabt endnu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og løsninger inden for området. Teknologisk institut (Rørcentret) er i den forbindelse en god og nødvendig spiller til at bygge bro mellem aktørene, samt kunne påtage sig den godkendelsesmæssige gennemførelse og formidling.

Med venlig hilsen

Hans-Kristian Høen-Beck

KWH PIPE (DANMARK) AS

Fra ide´ til godkendt løsning

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Hans-Kristian Høen-Beck
Tak for din kommentar og invitation til samarbejde.
Teknologisk Institut ønsker fortsat at være samarbejdspartner til at bygge bro mellem aktørerne, samt kunne påtage sig den godkendelsesmæssige gennemførelse og formidling af nye produkter og løsninger til klimatilpasning. Det gælder dels løsninger til transport, magasinering og rensning af regn- og spildevand og dels produkter til klimasikring af bygninger og infrastruktur.
Venlig hilsen
David Tveit

Energilagring

Af Niels Gade (Danfoss Power Electronics A/S)

Projektet berører et meget omfattende men vigtigt område. Specielt problemstillingerne omkring effektiv og økonomisk lagring af elektrisk energi vil kræve en meget solid indsats.
Man bør også inddrage aspektet om kuldelagring som en vigtig del af et smart grid system. Kuldelagring kan udnytte de forskydninger der imellem behov og tilgængelig billig el

Skybrud

Af Marina Bergen Jensen (Københavns Universitet)

Klimatilpasning og vand i byer omfatter flere og flere discipliner, og flere og flere aktører. Teknologisk Institut (Rørcentret er min primære kontakt) spille en vigtig rolle som bindeled mellem forskning og praksis, dels via formidling og test, dels som projektfacilitater og ide-udvikler. I takt med at tingene griber om sig, og emner som byplanlægning, design, borgerinvolvering, regn- og gråvandsrecirkulering, m.v. kommer på bordet, oven i de øgede vandmængder, handler det både om at videndele på tværs af discipliner og skærpe egne discipliner. Omkring det første synes jeg I gør det rigtig godt. I forhold til at skærpe egen profil vil min anbefaling være en fortsat fokusering på jeres unikke testfaciliteter. En ordentlig håndtering af byernes vandkredsløb kræver at vi har styr på vandkvaliteten, og hvis kommuner og virksomheder skal tale samme sprog med hensyn til krav og performance er pålidelige test-resultater afgørende. Denne rolle kan sandsynligvis ret let udvides til også at omfatte udvikling af nye produkter, inden for "grøn vækst", og hvor samarbejdet med kommuner og forsyningsselskaber er afgørende.

Skybrud

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Marina Bergen Jensen
Tak for din kommentar på BedreInnovation.
Vi er heIt enige med dig i, at det er vigtigt fortsat at opgradere TI’s testfaciliteter, hvor vandkvalitet af regn- og spildevand er et af hovedemnerne. Vi ønsker også at udvikle nye produkter med producenter og entreprenører, inden for "grøn vækst", hvor samarbejdet med kommuner og forsyningsselskaber er afgørende for efterfølgende at lave fuldskalaforsøg.
Venlig hilsen
David Tveit

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012