2012

Klimatilpasning

Aktivitetsplanen adresserer vigtige samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med investeringer i tilpasning til et fremtidigt klima. I de senere år har vi allerede fået forvarsel på, hvad der venter os i et fremtidigt klima mht. ekstremt vejr. F.eks. var de direkte omkostninger i forbindelse med oversvømmelserne i København i 2010 og 2011 i størrelsesordenen 6-7 mia. kr. Kommunerne er i færd med at udarbejde klimatilpasningsplaner, som vil udgøre et vigtigt element for planlægningen af udviklingen i kommunerne. For denne planlægning er der behov for konkret viden og værktøjer til kvantificering af konsekvenserne af klimaændringerne og de underliggende usikkerheder i klimafremskrivningerne for at implementere robuste og kost-effektive klimatilpasningstiltag.

Ny viden og serviceydelser

Aktiviteten vil opbygge ny viden og udvikle nye serviceydelser indenfor de forskellige faser der indgår i udvikling af robuste klimatilpasningsstrategier.

Analyse af klimaeffekter og klimatilpasning

Kvantificering af konsekvenser og effektanalyser af fremtidige klimaændringer og klimatilpasningstiltag udgør fundamentet for udvikling af robuste klimatilpasningsstrategier. Denne delaktivitet vil fokusere på opbygning af ny viden og udvikling af standardiserede ”best-practice” procedurer for analyse af konsekvenser af klimaændringer og klimatilpasning indenfor følgende områder:

  1. Oversvømmelser i byer som følge af kraftigere nedbør, havspejlsstigninger og ændringer i stormfloder.
  2. Vandressourceplanlægning og forvaltning som følge af ændringer i det hydrologiske kredsløb (grundvandsdannelse, grundvandsstand, oplandsafstrømning og vandføring i åer og vandløb).
  3. Kysterosion, oversvømmelse af kystnære områder og belastning på kystnære- og offshore konstruktioner som følge af ændringer i havvandstand, havstrømme og bølgeklima.
  4. Påvirkning af økosystemer som følge af ændringer i miljøbelastning af åer, vandløb og søer.

Delaktiviteten vil resultere i følgende ny viden og serviceydelser:

  • Nedskalerede klimadata for Danmark (ekstremnedbør, havvandstand, havstrømme og bølger) som grundlag for effektanalyser baseret på den nyeste viden om fremtidige klimaændringer.
  • Operationelle modellerings- og analyseværktøjer samt tilhørende guidelines for klima effektanalyser for de fire fokusområder.

Risikoanalyse og beslutningstagning

Klimatilpasning vil betyde store og langsigtede investeringer i ny infrastruktur, behov for bedre styring af regn- og spildevandsstrømme, etablering af områder til opsamling af regnvand, mv. En af de største udfordringer i den forbindelse er vurdering og kommunikation af usikkerheder for risikoanalyse og beslutningstagning. Der er betydelige usikkerheder relateret til de definerede klimascenarier, globale og regionale klimamodel projektioner, nedskalering af klimaprojektionerne og modellering af effekten af klimaændringer og klimatilpasningstiltag. For robust beslutningstagning omkring klimatilpasning er det nødvendigt at tage disse usikkerheder i regning. Kvantificering af de forskellige usikkerhedskilder og integration af usikkerhederne for en samlet usikkerhedsvurdering og risikovurdering er et område hvor der foregår betydelig forskning og er behov for opbygning af ny viden og udvikling af operationelle metoder og værktøjer.

Denne delaktivitet vil resultere i følgende ny viden og serviceydelser:

  • Metoder til kvantificering og integration af de forskellige usikkerhedskilder i klima effektanalyser for de fire fokusområder nævnt ovenfor.
  • Operationelle metoder og værktøjer til risikovurdering og -kortlægning og robust beslutningstagning.

Identifikation af potentielle klimatilpasningstiltag

Klimatilpasning kan implementeres på forskellig skala, fra den enkelte grundejers håndtering af regnvand ved eks. etablering af faskiner til kommunale investeringer i eks. afløbssystemer og anden infrastruktur. Udover strukturelle tilpasninger er der ikke-strukturelle midler som eks. udvikling af beredskabsplaner for oversvømmelse. Specielt er etablering af prognose- og varslingssystemer et attraktivt klimatilpasningsværktøj. En kombination af omkostningstunge investeringer i infrastruktur og opbygning af varslingssystemer mod oversvømmelser er ofte mere kost-effektivt grundet de store usikkerheder i klima projektionerne.

Denne delaktivitet vil resultere i følgende ny viden og serviceydelser:

  • Katalog over klimatilpasningsstrategier med tilhørende case studier for håndtering af oversvømmelser, forvaltning af vandressourcer, kystbeskyttelse og beskyttelse af økosystemer.
  • Prognosesystemer til varsling af oversvømmelser og styring af infrastruktur.

De udviklede værktøjer vil blive implementeret i DHI’s beslutningsstøttesystem, og den opbyggede viden og kompetencer vil blive tilføjet i Klimakogebogen fra DANVA og i DHI’s tre guidelines for klimatilpasning indenfor områderne ’Vandressour­cer’, ’Byer’ og ’Kyst og Hav’ (http://www.dhigroup.com/Publications/Guidelines.aspx)

 

Centrale aktiviteter

Centrale aktiviteter i aktivitetsplanen er:

  1. Projektering af ekstremnedbør, havvandstand, havstrømme og bølgeklima i et fremtidigt klima, herunder videreudvikling af robuste metoder til nedskalering af klima ekstremer og brug af nye data fra høj-opløselige regionale klimamodeller.
  2. Udvikling af modellerings- og analyseværktøjer til kvantificering af effekter af klimaændringer baseret på nedskalerede klimadata.
  3. Udvikling af nye statistiske metoder til kvantificering af usikkerheder, inddragelse af usikkerheder i risikoanalyse og robust beslutningstagning.
  4. Kortlægning af risici for oversvømmelse for et antal cases (typisk centrale byområder med store infrastruktur værdier)
  5. Etablering af et antal cases (oversvømmelser i byer, vandresourceforvaltning, kystplanlægning og beskyttelse af økosystemer) til test og demonstration af de udviklede teknologier.
  6. Udvikling af realtids prognosesystemer, herunder etablering af system til udnyttelse af meteorologiske ensemble prognoser og assimilering af data i real tid.

Samarbejde med danske og internationale universiteter og forskningsinstitutioner indenfor forskningsprojekter delvis finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og EU FP7 og COST vil bidrage til en stor del af aktiviteterne:

Rationale for indsatsen

Aktivitetsplanen adresserer vigtige samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med investeringer i tilpasning til et fremtidigt klima. I de senere år har vi allerede fået forvarsel på, hvad der venter os i et fremtidigt klima mht. ekstremt vejr. F.eks. var de direkte omkostninger i forbindelse med oversvømmelserne i København i 2010 og 2011 i størrelsesordenen 6-7 mia. kr. Kommunerne er i færd med at udarbejde klimatilpasningsplaner, som vil udgøre et vigtigt element for planlægningen af udviklingen i kommunerne. For denne planlægning er der behov for konkret viden og værktøjer til kvantificering af konsekvenserne af klimaændringerne og de underliggende usikkerheder i klimafremskrivningerne for at implementere robuste og kost-effektive klimatilpasningstiltag. En betydelig investering i klimatilpasning forventes i Danmark i de kommende år. F.eks. er investering i tilpasning af kritisk infrastruktur vurderet til at være i størrelsesordenen 5 mia. kr. pr år.

Denne aktivitet vil bidrage til opbygning af ny viden og udvikling af planlægnings- og beslutningsstøtte værktøjer til kommuner såvel som til centrale myndigheder (eks. Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen, Naturstyrelsen) til etablering af nationale guidelines for klimatilpasning. Udover lokale og centrale myndigheder vil aktiviteten udvikle nye serviceydelser til vandselskaber, rådgivende ingeniør firmaer, og industrivirksomheder indenfor vandteknologi sektoren.

Potentielle samarbejdspartnere

Danske universiteter og forskningsinstitutioner: DTU Miljø, Klima DTU, IGG KU, NBI KU, Byggeri og Anlæg AAU, Ferskvandsøkologi AU, GEUS, DMI

Offentlige myndigheder: Kystdirektoratet, Vejdirektoratet, Naturstyrelsen, Århus Kommune, Københavns Kommune

Udenlandske institutioner: Bjerknes Centre for Climate Research, Det Norske Veritas, ECMWF, TU Delft, Uni. Exeter, Uni. Nice

Kommentarer (27)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Klimatilpasset planlægning meget snart - nu !?

Af Jørgen Nicolaisen (Miljø- og Natur, Tønder Komune)

Kommunerne står med en kort tidshorisont overfor opgaver klimatilpasningsplanlægning og risikostyringspanlægning. Næste planperiode for vand- og vandhandleplaner 2016-21 skal integrere klimaproblematikken.
Der er dermed et stor behov for operationelle værktøjer og beslutningsstøtteredskaber for den kommunale sektorplanlægning samt koord. til den overordnede fysiske planlægning i kommunerne de kommnede år. Ovenstående ideer til udviklingstiltag forekommer dermed særdeles relevante og må rettes mod hele vandområdet (hav, overflade, grundvand) og såvel mod de investeringstunge områder (byer, infrastrukturanlæg) som det åbne lands arealanvendelse (landbrug, natur).
Afdækning af investeringer der kan tilgodeser en flerhed af samfundsmæssige målsætninger er drivkraft for, at der sker en udvikling på trods af usikkerheden i klimafremskrivningerne. Dette er forstærket i en lavkonjunkturperiode.

Svar til Jørgen Nicolaisen

Af Henrik Madsen (DHI)

Kære Jørgen Nicolaisen

Tak for dine kommentarer vedr. klimatilpasning. Udvikling af operationelle risikoanalyse- og beslutningsstøtteværktøjer er et centralt element i den foreslåede aktivitetsplan. Vi vil adressere klimatilpasning indenfor hele vandområdet, herunder problemstillinger relateret til samspillet mellem de forskellige vandelementer (afløbssystem, vandløb, søer, grundvand og havet).

Med venlig hilsen
Henrik Madsen, DHI

Usikkerhed og koblede klima-hydrologi modeller

Af Jens Chr. Refsgaard (GEUS)

Ny viden og udvikling af nye værktøjer til Klimatilpasning er et relevant tema og de foreslåede aktiviteter er alle meget relevante.

I forbindelse med klimatilpasning er der behov for at vurdere usikkerhedsaspekter og for at kunne formidle usikkerhed og risiko til interessenter og beslutningstagere. Her vil der ofte være behov for at benytte værktøjer, som ikke er udviklet af DHI. I den forbindelse er der behov for at disse værktøjer nemt kan ”tale sammen med” DHI’s egne softwaresystemer og for at resultaterne nemt kan præsenteres på en form, der er let forståelig for ikke-eksperter.

Jeg synes prognosesystemer til varsling af grundvandsstande og afstrømninger er væsentlige nye værktøjer, som bl.a. kan have stor værdi når de kan bygges ovenpå de fysisk baserede modelsystemer der i forvejen anvendes i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet (NOVANA, vandplaner mv). HydroCast projektet vil give en god forskningsmæssig basis på dette område, men der vil utvivlsomt være behov for efterfølgende at udvikle operationelle værktøjer.

Jeg savner en aktivitet med udvikling af forbedrede værktøjer til integreret klima-hydrologisk modellering, fx koblinger mellem MIKE SHE og klimamodeller som HIRHAM eller WRF med anvendelse af ’land surface schemes’ som MIKE SHE SWE, CLM eller Noah. Det er et nyt forskningsfelt med betydelig international opmærksomhed, og hvor DHI allerede er engageret i forbindelse med DSF projektet HYACINTS.

Risiko- og beslutningsstøtteværktøjer til klimatilpasning

Af Henrik Madsen (DHI)

Kære Jens Christian Refsgaard

Tak for dine kommentarer. Risiko- og beslutningsstøtteværktøjer til klimatilpasning vil blive integreret i DHI’s beslutningsstøtte software platform. Denne platform giver også mulighed for at implementere andre værktøjer, der ikke er udviklet af DHI og som vil kunne udnytte de funktionaliteter der er i platformen for f.eks. præsentation af resultater. Vi planlægger desuden aktiviteter der vil give lettere adgang til benyttelse af DHI software komponenter med veldefinerede og veldokumenterede softwaregrænseflader (API’er) og Software Development Kit (SDK'er), se aktivitetsplanen ” Digitale muligheder og løsninger”.

Med venlig hilsen
Henrik Madsen, DHI

Integreret klima-hydrologisk modellering

Af Henrik Madsen (DHI)

Kære Jens Christian Refsgaard

Tak for din kommentar vedr. integreret klima- og hydrologisk modellering. Vi er enige i at det er et meget interessant forskningsområde med potentiale for etablering af bedre operationelle modelleringsværktøjer for projektering af klimaændringer på regional og lokal skala. Som du nævner har DHI forskningsaktiviteter indenfor området via HYACINTS projektet, hvor der er udviklet en kobling mellem MIKE SHE og HIRHAM. De aktiviteter vil vi gerne videreføre.

Med venlig hilsen
Henrik Madsen, DHI

Økonomiske vurderinger

Af Kirsten Halsnæs (Klima DTU)

Der ligger en særlig udfordring i at udvikle metoder og specifikke modelkomponenter til vurderinger af risici og tilpasningsstrategier på området. DHI satsning på udvikling af oversvømmelsesmodeller knyttet til klimadata giver en god teknisk baggrund for en videreudvikling af analyseværktøjer, som kan anvendes til at vurdere omkostningseffektive strategier til tilpasning. Set i forhold til traditionelle fagøkonomiske redskaber som Cost Benefit analyser, er der tale om omplekse problemstillinger, hvor klima påvirkinger over lange tidshorisonter, aggregering af indivier i velfærdsfunktioner og påvirkninger af ikke markedsomsatte goder indgår. Der er derfor et behov for et lidt mere dybtegående metodisk og empirisk arbejde indenfor sådanne økonomiske analyser af klimatilpasning, og DHI's arbejde er her et nødvendigt input og bidrag til samarbejdet med økonomisk fagekspertise på området, som det f.eks. i dag foregår i Det Strategiske Forskningsrådsprojekt, CRES.

Økonomiske vurderinger

Af Henrik Madsen (DHI)

Kære Kirsten Halsnæs

Tak for din kommentar. Vi er enige i at risikoanalyse og vurdering af klimatilpasningstiltag kræver en tværdisciplinær tilgang, herunder økonomisk fagekspertise. DHI vil bidrage med udvikling af værktøjer til analyse af klimaeffekter og klimatilpasningstiltag indenfor vandområdet og vil i samarbejde med forskningsmiljøer og slutbrugere udvikle operationelle risikoanalyse- og beslutningsstøtteværktøjer for klimatilpasning. Samarbejde er bl.a. etableret i de to projekter RiskChange og CRES støttet af det Strategiske Forskningsråd.

Med venlig hilsen
Henrik Madsen, DHI

Klimatilpasning - Monsterregn

Af Thomas Jakobsen (Miljøcentret, Egedal Kommune)

Iværksættelse af kommunale indsatser "der batter" mod f.eks. monsterregn kræver finansiering. I nogle tilfælde store investeringer, som aldrig vil blive gennemført uden tungtvejende argumenter. Kommunerne kender indsatserne/værktøjerne, men ved ikke hvor værktøjet har størst virkning. Således er der, allerede inden de tungtvejende anlægstekniske argumenterne nås, en barriere som stopper kommunale initiativer, idet senarier for bedste virkning, også kræver finansiering.
Kommunerne kan forsøge at opnå brugerfinansiering via servicemål og håbe på Forsyningssekretariatets godkendelse, men manglende regler resultere i en snørklet og tidskrævende "trial and error" proces.

Mere fleksible modelværktøjer

Af Karsten Arnbjerg-Nielsen (DTU Miljø)

DHIs kompetencer på modelområdet er en væsentlig driver for dansk knowhow og eksport. Jeg er enig med Jens Christian og vil tilføje, at der er et tilsvarende behov for åbne modeller i urban sammenhæng, såsom ændring af afstrømningsmodeller, kobling til andre modelsystemer (såvel DHIs egne som andres), kald af program-komplekser fra f.eks. andre simuleringsværktøjer til usikkerhedsanslyser, sensitivitetsanalyser, ændringer af infrastruktur, byudvikling mv.

Mere fleksible modelværktøjer

Af Henrik Madsen (DHI)

Kære Karsten Arnbjerg-Nielsen

Tak for dit indlæg. Det er et centralt mål for DHI at forbedre tilgængeligheden til vores softwareprodukter. Åbne grænseflader ved brug af OpenMI er implementeret i en række af vores numeriske modeller og bliver løbende udvidet til at omfatte flere og flere af vores softwareprodukter. I den sammenhæng planlægger vi desuden aktiviteter der vil give lettere adgang til benyttelse af DHI software komponenter med veldefinerede og veldokumenterede softwaregrænseflader (API’er) og Software Development Kit (SDK'er), se aktivitetsplanen ” Digitale muligheder og løsninger”.

Med venlig hilsen
Henrik Madsen, DHI

Værktøjer til beregning af kapacitet i nyt klimascenarie

Af Lise Jacobsen (Herlev Kommune)

I kommunerne har vi i de senere fået fokus på afledningen fra private ejendomme, og ikke mindst en tilbageholdelse på den enkelte ejendom, så de opstrøms liggende ejendomme ikke oversvømmer de nedstrøms. Det er dog blevet boget svært at rådgive om, hvilken beregningsmetode der skal benyttes for at sikre mod oversvømmelser. Der jo "nemt" at angive en l/s som accepteret afledning fra den enkelte ejendom, men der mangler en accepteret beregning af opstuvningskapacitet for at denne afledning kan overholdes i et nyt regnbillede. Derfor kunne en opdatering af beregningsforudsætningerne være en stor hjælp i dagligdagen.

Lokal tilbageholdelse af vand

Af Henrik Madsen (DHI)

Kære Lise Jacobsen

Mange tak for dit indlæg. Du har ret i at vi mangler metoder til at bestemme effekterne af tiltag som tilbageholder vand på den enkelte ejendom. Vi vil meget gerne udvikle beregningsmetoder som beskriver grønne tage, faskiner, regnbede, mm – både for enkelthuse og for grupper af huse – og implementere det i vores software (MIKE URBAN).

Vi er ikke helt sikre på at vi forstår din kommentar ”Der jo "nemt" at angive en l/s som accepteret afledning fra den enkelte ejendom, men der mangler en accepteret beregning af opstuvningskapacitet for at denne afledning kan overholdes i et nyt regnbillede.”

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Henrik Madsen, DHI

Vigtigt med en helhesorienteret tilgang og procese

Af Birgitte Hoffmann (Danmarks Tekniske Universitet)

Klimatilpasning af danske byer skal ses ikke kun en en læsning af nogle problemer med ændredre regnmønstre og temperature5r. Det kan også være en meget vigtig platform for at forbedre byer, natur og levevilkår, hvis det bliver grebet rigtig an. Byerne vil fremover rummer 80% af verdens befolkning og de er meget vigtige centre for den nødvendige globale omstilling henimod mere bæredygtig samfund.

Det er vigtigt at der er et godt beslutningsgrundlag for disse processer i forhold til det miljømæssige og tekniske. Det er desuden vigtigt, at tage højde for at processen bliver grebet rigtigt an overfor borgere, boligselskaber mv., således at deres viden inkluderes og de får grundlag for at kunne indgå i en kvalificeret debat om udfordringer og muligheder. En særlig vigtigt gruppe er byplanlæggere, hvis viden og perspektiver kan bidrage til de valgte strategier for at håndtere klimatilpasningen.

Venlig hilsen, Birgitte Hofmman, DTU Management Engineering

Helhedsorienteret tilgang

Af Henrik Madsen (DHI)

Kære Birgitte Hoffmann

Tak for dit indlæg. Vi er enige i at klimatilpasning kræver en helhedsorienteret tilgang, der ikke kun involverer de tekniske aspekter men også inddrager de forskellige interessenter i beslutningsprocessen. Den foreslåede udvikling af risikoanalyse- og beslutningsstøtteværktøjer ser vi som et vigtigt element til at inddrage borgere, boligselskaber, byplanlæggere m.fl. i beslutningsprocessen. Beslutningsstøtteværktøjerne vil anskueliggøre analyser af klimatilpasningstiltag med hensyn til forskellige indikatorer, der vil udgøre et transparent grundlag for kvalificeret diskussion mellem interessenter og beslutningstagere.

Med venlig hilsen
Henrik Madsen, DHI

Tilpasning til et 'mooving target'

Af Jens Hesselbjerg Christensen (DMI)

Jeg ser de foreslåede indsatsområder, som meget relevante at forsøge at operationalisere. Generelt er klimatilpasning karakteriseret af at viden om fremtidige klimaforandringer hele tiden justeres. På den ene side er der altid usikkerheder forbundet med fremtids scenarier og på den anden side øges forståelsen for problematikken samtidig med at redskaberne til at studere/løse opgaverne med bliver mere komplicerede. Det fører ikke nødvendigvis til mere klarhed. Det er derfor vigtigt at klimatilpasning udformes med elementer, der kan justeres løbende. Men det stiller store krav til de værktøjer og analysemetoder, som udvikles. Jeg mener derfor at en vigtig komponent i udviklingen af værktøjer til klimatilpasning skal tage højde for, at det der i dag synes at være det rigtige, om få år reelt kan være utilstrækkeligt eller vise sig at være i en hel forkert retning.

Eksempelvis er vores viden om fremtidens vandstandsstigninger jo meget ufuldstændig. Men ny viden eller nye observationer kan resultere i at vi står overfor en ny situation.

Tilsvarende er regionale/lokale scenarier for ekstremt vejr også stærkt varierende afhængig af hvilken generation af klimamodeller og hvor præcis på kloden vi ønsker at være parart til at tilpasse os til ændringerne. Det er vigtigt at værktøjerne, som udvikles med en forholdsvis lille indsats kan justeres eller anvendes, når basis for forståelsen ændres.

En del af løsningen på ovenstående består i at frigøre værktøjerne fra den specifikke tilknytning til specifikt observerede forhold. Eksempelvis er en klimamodel kun i statistisk forstand i stand til at beskrive vejr og klima. En model for kraftig nedbør i København må udvikles på samme vis - det kræver en væsentlig grad af generalisering i forhold til et arbejde med model værktøjer, som er udviklet baseret på specifikke observationelle sammenhænge.

Forståelsen og kommunikationen af viden og usikkerheder er derfor uadskillelige i udviklingen af tilpasningsværktøjer.

Venlig hilsen
Jens Hesselbjerg Christensen, DMI

Tilpasningsværktøjer

Af Henrik Madsen (DHI)

Kære Jens Hesselbjerg Christensen,

Tak for dit indlæg, som berører en meget vigtig problemstilling omkring viden og usikkerhed om fremtidige klimaændringer. Kvantificering og kommunikation af usikkerheder er centrale elementer i forbindelse med udvikling af robuste og fleksible løsninger til klimatilpasning. Et vigtigt element i den foreslåede aktivitetsplan er udvikling af operationelle værktøjer til usikkerhedsvurdering, risikoanalyse og beslutningsstøtte, der netop adresserer disse problemstillinger og løbende kan tilpasses og justeres i lyset af ny viden om klimaændringer og usikkerheder. Her er inddragelse af tværfaglig ekspertise essentiel som eksempelvis gennem de forskningssamarbejder der er etableret i CRES og RiskChange projekterne.

Med venlig hilsen
Henrik Madsen, DHI

tilpasning - samspil mellem land og by

Af Irene Wiborg (videncentret for landbrug)

tilpasning til ekstremhændelser kan med fordel samtænkes. der er store potentialer i at tilbageholde vand i landområderne inden det når ind til byerne hvor omkostningerne er markant større end de trods alt er på landet. samtidig er der også udfordringer med oversvømmelser på markarealer. kan´I modellere vandstrømmene så kan vi i fælesskab derefter se på mulige løsnigner på udfordringerne - og finde de samfundsøkonomisk og driftsøkonomsike bedst egnede løsninger på håndtering af oversvømmelser

venlig hilsen Irene Wiborg, VFL

Samspil mellem land og by

Af Henrik Madsen (DHI)

Kære Irene Wiborg,

Tak for dit indlæg. Vi er enige i at man bør tænke land og by sammen i forbindelse med klimatilpasning. Tilbageholdelse og forsinkelse af vand på landområder så det reducerer skader i byerne vil samfundsøkonomisk være en god løsning. Dette kan ske ved at etablere vådområder og våde enge og udlægge landbrugsjord, hvor vandet kontrolleret kan ledes hen under ekstreme hændelser. Det vil også sikre landbrugsjord mod ukontrollerede oversvømmelser.

Udvikling af værktøjer til modellering og analyse af samspillet mellem de forskellige elementer i vandkredsløbet under ekstreme hændelser er et centralt element i vores aktivitetsplan og vil udgøre fundamentet for at analysere mulige løsninger. Vi indgår meget gerne i samarbejde med VFL omkring udvikling og analyse af løsninger.

Med venlig hilsen
Henrik Madsen, DHI

Event baseret klima contra almindeligt klima

Af Anders.Refsgaard (COWI A/S)

Mega vigtigt emne og fin beskrivelse af aktiviteter

Delaktiviteten vil resultere i følgende ny viden og serviceydelser:
* Nedskalerede klimadata for Danmark (ekstremnedbør, havvandstand, havstrømme og bølger) som grundlag for effektanalyser baseret på den nyeste viden om fremtidige klimaændringer.
* Operationelle modellerings- og analyseværktøjer samt tilhørende guidelines for klima effektanalyser for de fire fokusområder.

Her kunne jeg godt tænke mig, at I tænkte i "almindelig nedbør", som kan anvendes i hydrologiske modeller til et fremskrive grundvandsdannelse, minimums- og maksimums- og middelafstrømninger mv. - ikke "kun" ekstremnedbør, som primært kan anvendes i "event" modeller som MIKE Urban, Mike Flood mv. Det kunne være fint også at anvende de statistiske metoder til at bestemme længden på tørre perioder, våde perioder, tidslig fordeling af regn (og andre klimavariable) mv. Interessenter er landbrug, naturstyrelsen, vandforsyninger, kommuner (hvor placere nedsivning, hvor risiko for grundvandsindtrængning, hvor problemer med oversvømmede veje) m.fl.

Jeg er meget enig med A.

Af Michael Kristensen (ALECTIA)

Jeg er meget enig med A. Refsgaard i sondringen mellem event baseret klima og langtidsprognose klima.

For at tage den sidste først, så er det super relevant og sikkert også muligt at søge nedskalering af nedbøren i relation til ressourceforvaltningen. Det er dog stærkt tvilsomt om det er muligt at få kunne forudsige events som ekstremnedbøren 2. juni sidste år.

Et relevant spørgsmål fra vores kunder har siden været "Hvad hvis den nedbør havde ramt os?" ... og i den sammenhæng er værktøjer, der på detaljeret niveau kan beskrive hele det urbane vandkredsløb relevante. DHI har produkterne, men det ville være ønskeligt at integrationen af disse blev styrket. Specielt kobling mellem Urban, MIKE 11 og et overflade modul (f.eks. fra MIKE SHE). Den overflademæssige del skal kunne håndtere meget detaljerede data og strukturer ... lige fra tiltage på den enkelte matrikel, hvor en del af sikringen kan resultere i at vand og problem sendes videre til udnyttelsen af veje som afledningskanaler.

Oven over alt dette svæver selvfølgelig usikkerheden på disse "what if ..." scenarier, og jo mere sikre vi kan bliver på usikkerheden jo større er chancen for at der fejlinvesteres i fremtiden.

Analyse af klimaeffekter og klimatilpasning

Af Michael Juul Lønborg (Orbicon)

På såvel nationalt, regionalt som lokalt plan står myndighederne overfor særdeles store udfordringer med tilpasning til fremtidens klima. Den foreslåede aktivitet med udvikling af best-pratice procedurer til analyse af klimaændringers konsekvens og operationelle modellerings- og analyseværktøjer til belysning af klimaændringers effekt er således ikke bare relevant, men helt nødvendig. I rådgivningsmæssig sammenhæng vil særligt en tilvejebringelse af nedskalerede klimadata for havvandstand, stormfloder og ekstremnedbør være af stor betydning, ligesom ny viden om usikkerheder forbundet med disse estimater vil være gavnlig.

Beslutningsstøtte for klimatilpasning

Af Jan Rasmussen (Københavns Kommune)

Klimatilpasning er en ny opgave for kommunerne. Det er yderst vigtigt, at der fra begyndelsen vælges den rigtige strategi og gennemføres analyser der beskriver udfordringernes omfang nu og i fremtiden.

Udvikling af beslutningsstøtteværktøjer er yderst vigtigt i denne sammenhæng.Opgaven er meget kompleks og kræver koordinering indenfor en lang række fagområder på en måde som de fleste kommuner ikke har arbejdet med før.

Men udfordringen er global og det giver mulighed for udvikling af værktøjer og metoder der ikke bare finder anvendelse i Danmark men også har et eksportpotentiale hvis vi kan være first mover på området.

Ny motor til urbane strømninger

Af osp_dhigroup.com (dhi)

Indsendt af Jan Dietrich, Chief Hydraulic Engineer, NIRAS:
Klimatilpasning er ikke blot et fremtidigt problem men i høj grad et ganske nutidigt problem, hvor der efterspørges pålidelige beregninger af vandets bevægelse på terræn i byerne, så kommunernes/spildevandsforsyningsselskabernes milliard investeringer udnyttes optimalt. De tilgængelige modelværktøjer indeholder ”numeriske tilnærmelser”, fordi det er ”oceanografiske” modelværktøjer, der bruges til at modellere 2-30 cm strømning på en vej. De numeriske tilnærmelser gør, at man risikerer, at der ikke er vandbalance i beregningerne. Resultaterne er derfor behæftet med ukendte usikkerheder og derfor vanskelige at bruge.

Der skal udvikles en ny motor til beskrivelse af disse terrænstrømninger i byområderne og igangsættes intensiv forskning, der med målinger kan underbygge modelberegningerne. Vi skal have opsat 1:1 skala modeller af byernes befæstelser og bruge dem til at top-tune modellens numeriske løser. Nye tilgangsvinkler skal udvikles, hvor der arbejdes med en kombination af empiriske overløbsformler, bassiner og hydrodynamisk strømning, så vandbalancen er opfyldt. Det er først, når vi har vandbalancen på plads, at vi kan levere den optimale rådgivning, som kan spare kommunerne for mange penge i den fremtidige klimatilpasning.

Beslutningsstøtte og prognosesystemer

Af Arne Bernt Hasling (COWI)

Klimatilpasning kræver både god forberedelse (planlægning) og struktureret målrettet indsats ved håndtering af ekstreme vejrsituationer. Derfor er der mange gode argumenter for at forbedre planlægningsværktøjet med både bedre og bredere analysemetoder og vurderingsværktøjer for usikkerheden på disse analyser bla. pga. usikkerheden i forudsætningerne om fremtidens vejr. Tilsvarende er det vigtigt at have et bedre prognose og handlingsorienteret alarmsystem for ekstreme vejrsituationer så man både i god tid inden situationen og online under situationen kan agere hensigtsmæssigt i forhold til den forventelige udvikling i konsekvenserne af det ekstreme vejr. Så alle initiativer der kan støtte en multidisiplinær klimatilpasningsplanlægning og optimering af indsats i konkrete ekstremvejrs situationer er meget velkommene.

Vigtigt med landhævning og sætninger

Af Per Knudsen (DTU Space)

Kære Henrik,
Jeg kan kun støtte fuldt op om, at det er vigtigt at få tilvejebragt modeller for kvantificering af konsekvenser af fremtidige klimaændringer med henblik på klimatilpasning. Med hensyn til ændringer i havniveau som de beskrives i globale og regionale modeller/estimater er det imidlertid enormt vigtigt at tage højde for ændringerne i landets højdeforhold. Danmark er stadig i færd med at "rette sig ud" fra sidste istid og hæver sig med op til et par mm/år i de nordlige egne. Omvendt oplever vi store sætninger af kystnære konstruktioner, som er bygget på unge sedimenter eller opfyld. Det er vigtigt at tage højde for disse ændringer og have styr på hvilke referencesystemer og højdedatum land- og havniveauerne angives i.
DTU Space udvikler i samarbejde med Kort & Matrikelstyrelsen modeller for landhævning/sætning som kan anvendes til dette formål.

Hurtig kortlægning af oversvømmelser og skader

Af osp_dhigroup.com (dhi)

As project support manager Peter S. Lauridsen, Rohde-Nielsen A/S:
Det vil være brugbart for vores branche hvis DHI arbejder videre med at udvikle modeller og løsninger til hurtigt at kunne beslutte hvordan oversvømmelse og skader udbedres hurtigt og effektivt. Vi har indset at det helt sikkert snart bliver til virkelighed ifm. klimaændringerne. Her tænkes især på letforståelige visuelle værktøjer.

Klimatilpasning

Af Helle Katrine Andersen (DANVA)

Kvantificering af klimaeffekter er et væsentligt grundlag for at foretage en veldokumenteret risikokortlægning som basis for den klimatilpasning som kommuner og vandselskaberne skal implementere. DANVA ser de beskrevne centrale aktiviteter som meget relevante for den klimatilpasningsindsats der skal igangsættes de kommende år. Særlig interessant ser vi case studierne. Samtidig påpeger vi også nødvendigheden af, at der skabes bro mellem forskningsdisciplinerne og de praktikere som skal implementere løsningerne. Dette gælder også ift. prognosesystemer og anvendelse af disse værktøjer hos slutbrugerne.

Foruden udvikling af modellerings og analyseværktøjer er det afgørende for en langsigtet miljømæssig og økonomisk klimatilpasning, at rammer og finansiering kommer på plads, så der kan skabes helhedsorienterede løsninger der tager udgangspunkt i hele vandkredsløbet. En forudsætning for at løse fremtidens regnhåndtering effektivt og optimalt er, at der kan skabes nye løsninger i form af nye integrerede kloak- og vandløbsanlæg der i højere grad integrerer dele af vandkredsløbet.

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012