2012

Energirenovering 2020: Energieffektivisering, Vedvarende Energi og Smart Grid

Danmark står over for en gennemgribende energirenovering af bygningsmassen med en samfundsinvestering på ca. 500 mia. kr. Investeringen er massiv og kan blive en succes ved at kombinere energirenovering med integration af vedvarende energi (VE) og Smart Grid-teknologi. Teknologisk Institut vil derfor udvikle energikomponenter og -systemer samt totale pakkeløsninger til energirenovering af boliger, kontorbyggeri og institutioner mv.

Ny viden og serviceydelser

Danmark står over for en gennemgribende energirenovering af bygningsmassen med en samfundsinvestering på ca. 500 mia. kr. Investeringen er massiv og kan blive en succes ved at kombinere energirenovering med integration af vedvarende energi (VE) og Smart Grid-teknologi. Teknologisk Institut vil derfor forske og udvikle energikomponenter og -systemer til indpasning i eksisterende bygninger samt totale pakkeløsninger til energirenovering af boliger, kontorbyggeri og institutioner mv. Med tilhørende teknologisk service vil dette omfatte:

  1. Løsningskatalog med energirenoveringspakker. En pakke kan fx omfatte en metode til samspil mellem én til flere varmepumper, solvarme og hybridventilation med tilhørende intelligent automatik, kombineret med ombygning af det varmefordelende system og forbedringer af klimaskærmen. De enkelte komponenter skal leve op til Ecodesignkravene fra EU.
  2. Regulerbare ventilations- og varmesystemer med integrerede varmelagre til Smart Grid-fleksibelt el- og varmeforbrug.
  3. Lagringsteknologier på bygningsniveau som led i fleksibelt elforbrug i samspil med VE og Smart Grid.
  4. Intelligent styring efter prissignaler, vejrmeldinger og krav til energiydelser med synliggørelse af energiforbrug og alarm ved for stort energiforbrug samt automatisk tilpasning efter varmebelastning, varmeakkumulering og bygningens brug.
  5. Løsninger der kombinerer energirenovering, energieffektivisering og VE.
  6. Systemløsninger inden for varme og ventilation inklusive varmepumper, solenergi og fjernvarme.
  7. Interaktivt beslutningsstøtteværktøj til bygherrer og rådgivere med dimensioneringsvejledning samt dynamisk katalog med pakkeløsninger til typiske bygningsudformninger og -kategorier.
  8. Dokumentationsmetoder for pakkeløsninger til bygherrer, rådgivere, udførende og leverandører.
  9. ’Self-commissioning’-metoder til dokumentation af kvaliteten og effekten af energirenoveringer med retningslinjer og checklister til mindre bygherrer, rådgivere og udførende.
  10. Energirenovering 2020-kursus (til udførende og projekterende) samt moduler til udvidelse af Energivejlederuddannelsen. Hovedindhold: Anvendelse af pakkeløsningerne og hjælpeværktøjerne.
  11. ’Energihåndværkeren 2020’ – lærlingeuddannelse i samarbejde med erhvervsskoler.
  12. Energirenovering2020.dk med koncepter, løsningskatalog, retningslinjer og værktøjer.
  13. Temadage og workshops om pakkeløsninger og værktøjer for offentlige og private bygherrer, beslutningstagere/rådgivere og udførende.
  14. Indlæg og artikler som formidling af delresultater fra aktiviteten (nationalt og internationalt).

Centrale aktiviteter

Inden for energirenovering vil der blandt andet blive gennemført følgende aktiviteter:

  • Udvikling af pakkeløsninger til integration af vedvarende energi og Smart Grid-teknologi ved energirenovering.
  • Udvikling af interaktive modeller, simuleringsprogrammer og beregningsværktøjer med systemfokus og evaluering af modeller ved sammenligning med målinger fra forsøgsopstillinger og demonstrationsprojekter.
  • Udvikling af renoveringsløsninger med fokus på samspillet mellem komponenter og med tilhørende justering af kravspecifikationer til enkeltteknologierne og videreudvikling af disse.
  • Definition og beskrivelse af energireducerende totalløsninger, udviklet gennem opsamling af tværfaglig viden og erfaring fra Teknologisk Institut og komponent- og systemleverandører til bygninger. Udgangspunktet er erfaringer fra Teknologisk Instituts udviklingsaktiviteter, herunder systemrelaterede aktiviteter i EnergyFlexHouse og de første erfaringer fra EnergyFlexOffice. Indsatsen organiseres med en gennemgående initiativgruppe, der skal sikre inddragelse af de opdaterede synspunkter og erfaringer hos byggeriets parter.
  • Koordineret opsamling og integration af viden og beskrivelse af totale, energibesparende pakkeløsninger gennem aktivitetsrelaterede høringsgrupper inden for følgende fem områder: Installationer, Vedvarende energi, Intelligent styring og Fleksibelt energiforbrug, Klimaskærm og Energirenovering og bygningsrenovering.
  • Udvidet samarbejde med UC Berkeley om udvikling af komponenter og systemer inden for fleksibelt energiforbrug og styring af energiydelser.
  • Afholdelse af temadag om energirenovering og integration af vedvarende energi og Smart Grid i bygninger.

Videnopbygning til brug for de totale pakkeløsninger:

  • Videnopbygning gennem deltagelse i nationale og internationale netværksarrangementer og konferencer.
  • Videnudveksling med nationale videncentre og med udvalgte videncentre i EU og Norden.

Den opbyggede viden anvendes i teknologiudviklingen, i undervisningsaktiviteter og i metoder, værktøjer og beslutningsstøttesystemer. Parallelt gennemføres formidlingsaktiviteter, som ud over det faglige skal bidrage til synliggørelse af aktiviteten, hvis hovedopgaver fortsætter efter perioden 2013-2015.

Rationale for indsatsen

Det vurderes, at den samlede energirenoveringsindsats peger på et investeringsbehov i størrelsesordenen 500 mia. kr. for at halvere energiforbruget i bygningsmassen. Denne enorme investering kan blive en succes ved at kombinere energirenovering med integration af vedvarende energi og Smart Grid-teknologi.

Indsatsen skal sikre en øget beskæftigelse gennem udvikling af komponenter, systemløsninger, byggemetoder og ekspertise i teknologianvendelse, som kan øge eksport og samarbejde inden for EU og øvrige internationale markeder.

De udviklede serviceydelser skal mindske uoverensstemmelser mellem de teoretiske energiberegninger og det faktiske forbrug på bygningsniveau, da der ofte er for langt mellem den forventede og den faktiske effekt af teknologierne.

Løsningerne skal spille sammen med en udvikling, hvor traditionelle udførelsesmetoder skal konkurrere med præfabrikerede kombinerede systemer. Traditionelle udbud skal desuden sammenholdes med nye udbudsformer baseret på funktionskrav, dvs. krav defineret ud fra produktivitet, økonomi, kvalitet, ansvar og resultat/effekt.

Aktiviteten tilføres viden om systemfunktion, energiydelser og energiforbrug i bygninger fra Green Lab for Energy Efficient Buildings (GLEEB) og viden til erhvervsuddannelserne gennem deltagelsen i EU’s Build up Skills (I & II). Hertil kommer resultater og erfaringer fra en lang række nationale og internationale projekter, herunder igangværende Smart Grid-projekter, blandt andet iPower. Aktiviteterne vil desuden blive tæt koordineret med Teknologisk Instituts aktivitetsplan om Bygningsintegreret solenergi.

De udviklede kompetencer og serviceydelser vil blive efterspurgt af:

  • System- og komponentleverandører: Udvikling af komponenter, systemer og materialer.
  • Rådgivere/projekterende/bygherrer: Valg af renoveringskoncept og pakkeløsninger, uvildig dokumentation af energibesparelser, fejlfinding og kvalitetskontrol.
  • Udførende: Valg og etablering af pakkeløsninger.
  • Driftsfolk og slutbrugere: Brug af styringssystemer, synliggørelse af forbrug og adfærdsregulering.
  • ESCO’er: Uvildig dokumentation af energibesparelser og energiydelser.
  • Energileverandører: Udvikling af Smart Grid-styring via prissignaler og ’intelligente’ målere, vurdering af CO2-reduktioner, modeller for balance mellem central og decentral VE-anvendelse.

Mulige samarbejdspartnere

  • SMV og større virksomheder inden for energieffektivisering i byggeriet.
  • Dansk Energi, Dansk Byggeri, TEKNIQ, Håndværksrådet, Bygherreforeningen, DI byggematerialer.
  • Varmepumpefabrikantforeningen, Solvarmeforeningen og Dansk Solcelleforening.
  • Erhvervsskoler: EUC-Nord, EUC-Syd, Construction College Aalborg, Roskilde Tekniske Skole, EUC-Nordvestsjælland, Selandia, Mercantec m.fl.  
  • Universiteter: AAU-SBi, DTU-BYG, UC Berkeley.
  • Innovationscentrene: ICDK - primært München og Palo Alto.
  • Internationale videncentre: Fraunhofer (DE), TNO (NL), SINTEF (N), TÜV (DE).

Kommentarer (30)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

energirenovering

Af Soren Hermansen (Samsø Energiakademi)

Energirenovering er et af de vigtigste områder indenfor aktiviteter der skal medføre øget besparelse og indsats på intelligente løsninger for bygningsmassen

Af Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Af Michael H. Nielsen (Dansk Byggeri)

Forudsætningen for omstillinge af Danmark til et samfund baseret på fossilfrie energikilder er at specielt bygningsbestanden energieffektiviseres, at der indtænkes VE løsningeri bygningsbestanden samt at bygninger og energisystem kobles intelligent sammen via Smart Grid

Det skitserde program er derfor meget relevant i forhold til at udvikle løsninger der sikre denne sammenhæng

Absolut værdiskabende

Af Niki Nicolas Grigoriou (Intelligent Systems A/S)

Projektet virker meget relevant og værdiskabende. Perspektiverne er store og set i sammenhæng med andre projekter og tiltag indenfor området, kan dette være med til at skabe/udbygge en dansk styrkeposition indenfor VE og energisektoren bredere set.

Et vigtigt og centralt indsatsområde

Af René Lund Petersen (Dansk Byggeri)

Træsektionen ser det som et væsentligt og yderst relevant emne, at Teknologisk Institut nu tager initiativ til at fremme udviklingen af moderne og energieffektive løsninger inden for vedvarende energi og Smart Grid-teknologi i forbindelse med renovering af den eksisterende boligmasse.
For Træsektionen er det allerede et højt prioriteret og aktuelt emne, som sektionen derfor gerne tilbyder Teknologisk Institut deltagelse i fremtidige styregrupper for udvalgte projekter.
Ligesom Træsektionen vil kunne bistå med formidling af instituttets resultater til sektionens medlemsvirksomheder og derigennem styrke udviklingen og det fremtidige arbejde.

Energirenovering er en væsentlig indsats

Af Hakon Børsting (Grundfos Holding a/s)

En succesfuld energirenovering af den eksisterende boligmasse er et helt afgørende skridt imod reduktion af fossile energikilder til opvarmning og køling af bygninger. Der kan gøres meget for at renovere eksisterende bygninger og deres energiinstallationer og derved opnås store energibesparelser. Bygningernes energiinstallationer bør samtidigt forberedes til at udnytte et mere fluktuerende el-net via smart grid teknologi.

Energirenovering 2020

Af Søren Rise (TEKNIQ)

Energirenovering af den bestående bygningsmasse, vil være nødvendigt for, at Danmark kan sikre sin forsyningssikkerhed og minimere mængden af klimagasser der udsendes.

Med de meget store investeringer, der skal gennemføres i de kommende år, er det helt centralt, at der løbende udvikles analyser der identificerer de områder der giver den bedste effekt af de investerede mideler, lige som der er behov for, at der udvikles hjælpeværktøjer og beskrivelser af nye arbejdsmetoder til implementering af nye produkter og byggemetoder.

De tekniske installationer i bygninger vil i de kommende år blive revolutioneret, det kræver en massiv videns opbygning som projektet kan være med til at sikre.

TEKNIQ forventer, at gå helt hjertet ind i kommunikationsopgaverne i forbindelse projektet

Smart Grid – Smart Buildings

Af Peter Klok (Siemens A/S)

En essentiel forudsætning for at VE kan udbygges i stort omfang er, at energiforbruget kan tilpasses energiproduktionen og ikke som i dag, hvor produktionen tilpasses forbruget. Den fortsatte udvikling af Smart Grid og Smart Buildings er en væsentlig bidragsyder hertil. Intelligente energieffektive bygninger med mulighed for energiregulering vil være en vigtig komponent, set i lyset af at 40 % af energien netop forbruges i bygninger.

Finansiering

Af Jens Albertsen (Jenzo Com)

Potentialet er stort og mange teknologier eksisterer allerede. Men hvad med finansiering af løsninger?
Der mangler rådgivning om finansiering? ESCO'er kan i nogle tilfælde finansiere løsninger, men er det klogt at få finansiering af leverandør?

Finansiering

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Jens Albertsen
Tak for din kommentar
Energirenovering 2020 udvikler og formidler energikomponenter og – systemer og ikke mindst samlede pakkeløsninger, der kombinerer energieffektivisering, implementering af vedvarende energi og fleksibelt energiforbrug til Smart Grid løsninger. Fokus er på omkostningseffektive teknologiske løsninger som det bedst mulige udgangspunkt for valg af finansieringsmodel og finansiering.
Venlig hilsen
David Tveit

Energibesparende ventilationsanlæg og kontrolenhed

Af Niels Schondel (Øland A/S)

Energibesparende ventilationsanlæg til den eksisterende og komme boligmasse, samt kontorer og institutioner.

Udvikling af energieffektive aggregater med varmegenvinding til behovsstyret ventilation.
Udvikling af kanaler, indtags- og afkasttaghætter samt luftarmaturer i arkitektonisk- og energimæssigt korrekt design.

Udvikling af automatik til styring af indeklimaet ud fra det aktuelle ventilationsbehov. Herunder at opnå et optimalt indeklima (komfort) i opholdsrum ud fra styring af CO2 (personbelastning), fugt og temperatur.

Anlægget skal kunne styres individuelt og automatisk ud fra det aktuelle ventilationsbehov.

Anlægget skal som målsætning havde et Specifikt elforbrug (SFP) uden kravet i BR 2010 og Temperaturvirkningsgrad (n)t højere end i kravet i BR 2010. Anlægget skal være behovsstyret ud fa det aktuelle ventilationsbehov.

Kontrolenhed. Der skal fremover være krav omkring 3.parts test af ventilationsanlæg af såvel offentlige som private bygningers ventilationsanlæg om, at de opfylde gældende lovkrav til luftkvalitet/ indeklima , samt at anlæggende er monteret og indreguleret i henhold til projektbeskrivelse.

De nøjagtige kravspecifikationer fastlægget ud fra indeklima behov og materiale valg.

”lokal” Dansk

Af Niels Pedersen (Bosch Thermotechnik)

Der er brug for en samlet europæisk løsning, ikke en ”lokal” Dansk. Spørgsmålet er derfor om vi kan løfte opgaven alene? Smartgrid er fremtiden, så vi har i den grad brug for en fælles standard i EU – Ellers bliver det urimeligt dyrt at få div. ”devices” til at kunne håndterer dette. Der skal løftes en stor opgave så vi kommer helt i front med at styrer varmepumper som er udlagt til at være en bærende del i Smartgrid?

”lokal” Dansk

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Niels Pedersen
Tak for din kommentar.
Smart Grid løsninger dækker i Energirenovering 2020, udvikling af teknologier og styringer, der kan bidrage til fleksibelt energiforbrug, -lagring og –produktion hos slutbrugeren omfattende private boliger, erhvervsbyggeri, industri, offentligt byggeri mv. De udviklede løsninger skal desuden sikre størst mulig effekt for leverandører og brugere af Smart Grid konceptet, når det realiseres i de kommende år. Vi er helt enige i, at den internationale vinkel er vigtig for udviklingsarbejdet, - dels via det omfattende samarbejde på koncept- og systemniveau, dels via samarbejdet om de nødvendige fælles standarder på EU niveau.
Venlig hilsen
David Tveit

Energieffektive bygninger og fleksibilitet

Af Søren Dyck-Madsen (Det Økologiske Råd)

Det er vigtige områder, som TI her tager fat på. Fokus er helt korrekt på samspillet mellem maksimale energirenoveringer af eksisterende bygninger og opbygning af fleksibilitet, så den nødvendige energi kan bruges, når der er rigeligt af den, og undværes, når der er knaphed.

Måske kunne der med fordel også tages en tilgang fra virkeligheden. Eksisterende bygninger er jo meget forskellige og byder på meget forskelligartede potentialer for energirenovering og fleksibilitetsskabelse.

Der kunne derfor med fordel indføjes lidt om en udpegning af, hvilke typer af eksisterende bygninger, som med størst energimæssig og økonomisk fordel kan energirenovereres og bibringes en fleksibilitet, som kan blive en økonomisk fordel i en fremtid med betaling for at levere balance-ydelser og med en fleksibel el-afgift, som vil følge prissignalet og dermed gøre fleksibilitet til en god forretning for bygningsejeren.
Her er varmepumper med varmelager i bygninger og varmepumper i fjernvarmen helt centralt. Men med en betydeligt bedre kvalitet end ECO-design vil medføre.

Endvidere kunne det være en tilgang, at alle systemer skal gøres så simple og enkle som muligt. Som hovedregel kan bruges, at brugerens intuitive tilgang til styring og regulering ikke må føre til forkerte handlinger.

Energirenovering - Smart Building og Smart Grid - mere elforbrug

Af Kim_Behnke (Energinet.dk)

1) Opfølgning på energieffektive nye bygninger

De seneste mange år har der primært været fokus på at stille nye skærpede krav til opførelse af nye bygninger. Bygningsregler og vejledninger er blevet skærpet betydeligt med krav om laveren energiforbrug. Hastigheden med at skærpe reglerne har været stor, fordi det på papiret er nemt at udregne imponerende tal for lavenergi eller plus energi bygninger. Der udestår dog at få dokumenteret at de skærpede regler også rent faktisk virker, når det er blevet hverdag i bygningerne.
# TI bør påtage sig at få dokumenteret om de skærpede bygningsregler rent faktisk også høster de teoretiske og beregnede energibesparelser i daglig brug af bygningerne.
# TI bør påtage sig at få undersøgt indeklimaet i de højisolerede bygninger. Har vi bygget "plastikposer", som giver dårligt indeklima og problemer med fx svampe?
# Er der disponeret tilstrækkelig ventilation i de nye bygninger eller har kampen for at spare på elforbruget resulteret i utilstrækkelig ventilation?
# Hvor mange nye ejendomme formår at overholde bygningsreglerne ved hjælp af solceller, solvarme, jordvarme og lign. frem for selve bygningskonstruktionen? Det bør undersøges, så man ikke har politiske/embedsmands - forestillinger om potentialer ved nybyggerier, der er urealistiske.

Blot for at nævne enkelte relevante indsatsområder for TI i relation til nybyggeri og opfølgning på dette.

2) Energirenovering af den gamle bygningsmasse

Potentialet for at reducere energiforbruget i den gamle bygningsmasse er betydeligt. Derfor er de nye støtteordninger påkrævede. Men... der er ofte meget restriktive regler for, hvad der må ske af ændringer i eksisterende bygninger. I København gløder statens ejendomme op på alle infrarøde fotos, men fredningsregler og andet gør at det er umuligt at få tilladelse til at skifte et simpelt forsatsvindue. Eller alternativt, så vælges der meget kostbare løsninger, blot for at fx en ydre skalmur kan bevares mens resten af bygningen laves om. Der er et eksempel på Ringgaden i Aarhus, hvor kvm prisen for almennyttige boliger her bliver mange mange gange højere end normalt blot for at fastholde en gammel skalmur til et påstående visuelt helhedsindtryk for Ringgaden.

Der er derfor brug for at få prioriteret de 500 mio. kr. om året til de steder, hvor der høstes mest energieeffektivitet og ikke til de mest eksotiske projekter.

Der skal tages hensyn til fredede ejendomme og særligt bevaringsværdige bygninger. Men nogle gange er det mere effektivt at rive en ikke-fredet ejendom ned end at ofre enorme summer på renoveringer. Og nogle gange skal en fredet ejendom have lov til at undgå energirenovering, fordi midlerne kan høste meget mere energibesparelse i andre ejendomme.

Når renoveringsarbejdet går i gang skal der tages hensyn til at få eksistsrende energisystemer moderniseret, automatiseret og udvidet til også at dække ventilation, samt at skifte til mest mulig elbåret energiforsyning, da fremtiden bliver elektrificeret med satsningen på vindkraft.

3) Smart Building og Smart Grid

Energieffektivisering, hvor der anvendes mindst mulig energi er godt. Smart Building er automatiserede bygninger der giver optimal komfort ved lavt energiforbrug.
Smart Grid er noget helt andet. Her handler det om at forøge elforbruget ved at fortrænge fossile brændsler ved andre energiformer og at flytte elforbrug til perioder med megen vindkraft.

Lavenergipære, AA-mærkede hårde-hvide-varer og anden effektiv elanvendelse er godt. Men der må også tænkes i løsninger, hvor der kan anvendes mere el på rigtige tidspunkter. Det skal være tilladt at installere et effektivt elforbrugende ventilationsanlæg eller kølingsanlæg, som bygningsintegreret anvender el fra vindkraften gennem Smart Grid løsninger.

Automatisering handler derfor ikke kun om at reducere energiforbruget i bygningsmassen men om at el kan erstatte mest mulig andet energiforbrug gennem optimerede effektivee Smart Grid styringssystemer

Alt til venlig inspiration

Kim Behnke, Energinet.dk

Effektiv udnyttelse af vores resourcer

Af NPS (Vølund Varmeteknik A/S)

Hvis vi kan udnytte vores resourcer bedre fremover vil vi kunne reducere energiforbruget væsentlig. En integreret Smart-Grid løsning vil kunne medvirke til den optimale udnyttelse bl.a. i kombination med vindmøller etc.
Der er behov for en overordnet plan, som så skal nedbrydes i de forskellige områder (elforsyning, Teknik, kommuner etc).
Planen bør tage udgangspunkt i eksisterende byggeri og nybyggeri.

Pakkeløsninger er en god idé!

Af Sidse Buch (BAT-kartellet)

BAT-kartellet er stor fortaler for at energirenovere bygningsmassen og hilser alle initiativer til at understøtte denne udvikling velkomne.

Det er i mange tilfælde endnu ikke rentabelt at energirenovere og reducere forbruget af energi. Da det som bygherre og privat boligejer samtidig kræver et stort overblik over diverse muligheder og løsninger, ser BAT-kartellet særligt TI´s forslag om at udvikle pakkeløsninger som en rigtig god idé.

Pakkeløsninger vil gøre det nemmere for bygherrer at tage beslutning om at sætte energirenovering i gang og påbegynde omstilling til fossilfrie brændsler.

Pakkeløsninger er en god idé!

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Sidse Buch
Tak for din kommentar.
Pakkeløsningerne skal, som du er inde på, sikre det nødvendige overblik over konkrete kombinationer af energibesparelser og udnyttelse af vedvarende energi, samt muligheder for et fleksibelt energiforbrug (elektricitet, men også fjernvarme) i Smart Grid sammenhænge.
En del af pakkeløsningskonceptet er, at der ikke kun fokuseres på de lavt hængende frugter - så kan de højere hængende ikke nås i bygningens levetid. Der skal satses på samlede pakker, der løfter en bygning til et fornuftigt niveau (energimærke A eller B), og som evt. kan gennemføres i faser, - selvom ”én gang for alle” indsatsen ofte er mest praktisk og omkostningseffektiv.
Venlig hilsen
David Tveit

Energirenovering - et spørgsmål om prioritering

Af Rikkews (E. Pihl & Søn)

Først og fremmest, så er det skønt med lidt mere fokus på at reducere energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Jeg er stor fortaler for stramningerne i bygningsreglementet samt de nye lavenergiklasser, der skal sikre lavt energiforbrug i nybyggeri, men nybyggeri udgør blot en brøkdel af den samlede bygningsmasse.

I forbindelse med energirenovering er det dog ikke altid så entydigt, hvad den "rigtige" løsning er.
Jeg synes fx ikke man skal tilsidesætte arkitektonisk kvalitet. Kim Behnke fra Energinet.dk nævner i den forbindelse renoveringen af Ringgaden i Århus, og selvom jeg ikke synes man skal negligere det "påstående visuelt helhedsindtryk", så er jeg meget enig i betragtningen om at man bør prioritere de projekter, hvor gevinsten er størst ift. investeringen.
Vi skal værne om vores fredede og bevaringsværdige ejendomme, men måske betyder det, at det bedre kan betale sig at energirenovere en helt anden ejendom eller investere i energiproducerende elementer som solceller, fremfor at foretage en alt for bekostelig renovering. Generelt mener jeg, at man bør nedsætte energiforbruget, det der er muligt, og derefter begynde at erstatte det tilbageværende energiforbrug med strøm fra vedvarende energikilder. Men det er ikke altid den mest hensigtsmæssige løsning, når vi også gerne vil værne om vores arkitektoniske kulturarv.
Derfor er prioritering et nøgleord, der kræver en række analyse af, hvor og hvordan vi får mest energibesparelse ud af en investering.

Vi skal også huske indeklimaet i alt det her. Generelt vil jeg vove at påstå at en energirenovering som regel vil føre et bedre indeklima med sig. Dette skyldes mindre gener fra træk og temperatursvingninger, færre kolde overflader, kuldenedfald osv. Men det kræver altså også en viden om vores "nye" bygninger. Brugeren/beboerne skal altså have noget bedre information om, hvorledes de får det mest optimale ud af deres renovering. Fx kræver en tættere bolig, at man husker at lufte ud, for det klarer infiltrationen ikke længere for os. Er der installeret ventilationssystem, varmepumper etc. så bør man også lære at betjene, rengøre, vedligeholde osv. Evt. burde der ses på alternative løsninger ved indkøb. Burde køb af et ventilationssystem til en bolig fx indeholde et årligt eftersyn i X antal år?

Og til sidst, spørgsmålet om finansiering. For økonomi er jo en vigtig med/modspiller i det her. Jeg er stor tilhænger af de omtalte idekataloger. Især fordi jeg mener, man bør sætte et meget større fokus på, at en renovering altid bør inkludere en energirenovering. En energirenovering i sig selv er sjældent, med økonomibriller på, rentabelt. En energirenovering i forbindelse med en alligevel tiltrængt renovering er derimod en helt anden snak. Trænger vinduerne fx til en udskiftning, jamen så kan det sandsynligvis godt betale sig at lægge lidt ekstra penge på bordet til lavenergiruder og kuldebrosafbrydelse, og dermed få en kraftig reduktion i energiforbruget. Skal taget alligevel skiftes, jamen så burde man måske samtidig få efterisoleret og lagt en ny dampspærre. Mer-investeringen til en sådan energirenovering er langt lavere end hvis der kun skiftes vinduer/tag for at energirenovere.
Igen er vi tilbage ved et spørgsmål om prioritering. Måske sparer vi meget mere energi ved at energi en del af de 10 ejendomme der alligevel skal have skiftet vinduer og tag, end hvis vi gennemrenoverede en enkelt ejendom helt ned 2020-standard...

Så for at opsummere, så bør der arbejdes med:
*analyser af hvorledes vi opnår de største besparelser med de midler, der nu engang er
*finanseringsløsninger
*indeklima vs energirenovering
*arkitektur vs energirenovering
*information til brugerne om nye systemer og indeklima
*omlægning af energiforbrug til strøm fra VE-teknologier
*information om rentabilitet ved ekstrainvesteringer ifbm. planlagte renoveringer

Smart Grid ready?

Af Jørgen S. Christensen (Dansk Energi)

Med fremtidens energisystem, hvor elektricitet fra vedvarende energikilder bliver en af hjørnestene, så bliver vindkraft den primære energikilde i Danmark. Det giver store udfordring, da Vindkraft er en fluktuerende energikilde. Smart Grid er udnævnt som en nødvendig løsning på at få samspillet mellem energiproduktion og energiforbrug til fungerer.

Når vi taler Smart Grid, så er vi ofte fokuseret på teknologi, men de største udfordringer ligger måske i at få teknikken ud til slutbrugerne. For at vi kan få slutbrugerne med på Smart Grid vognen, så kræver det, at der findes komponenter der er ”Smart Grid ready”. Vi er som forbrugere efter 15-20 års udvikling blevet forvent med IT-produkter der spiller sammen på tværs af operativsystemer. Vi har ikke 15-20 år til at udvikle samspillet mellem Smart Grid produkterne. De skal være ”Smart Grid ready” om få år og jeg ser TI som den naturlige organisation til sikring af slutbrugerprodukterne er certificeret i forhold til en ”smart Grid ready” standard.

Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Smart Grid ready?

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Jørgen Christensen
Tak for din kommentar.
Udvikling og test af Smart Grid Ready komponenter og produkter er afgørende for at vi kan få en effektiv og sikker implementering af fremtiden intelligente energisystem med en stor grad af vind og sol. Teknologisk Institut satser derfor på udvikling og test af nye Smart Grid komponenter inden for tre hovedområder: Bygninger, industri og transport. Beskrivelserne findes her: http://www.bedreinnovation.dk/aktivitet/energirenovering-2020-energieffe... , http://www.bedreinnovation.dk/aktivitet/energieffektivisering-og-vedvare... og http://www.bedreinnovation.dk/aktivitet/b%C3%A6redygtig-transport . Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kommentere disse aktiviteter. Instituttet tester i forvejen mange af disse komponenter f.eks. varmepumper, hårde hvidevarer, elbiler mv. i forhold til internationale standarder inden for effektivitet mv. Det vil være en naturlig konsekvens at Instituttet ligeledes tester for Smart Grid Readiness.

Sammen med indførelsen af Smart Grid et det ligeledes vigtig at der samtidigt bliver implementeret energieffektiviseringer og vedvarende energikilder på de tre hovedområder. Her vil vi udnytte Instituttets mere end 30 års erfaringer inden for området.
Venlig hilsen
David Tveit

Energieffektivisering af bygningsmassen er et fokus område

Af Dorte Lindholm (ELFORSK)

Energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse både med hensyn til bygningskonstruktioner og bygningsinstallationer er væsentlige områder, som vi i høj grad må have fokus på, hvis vi skal nå vores ambitiøse energispare mål.

Huske den Socialebæredygtighed ellers går det galt igen..

Af Povl (KeepFocus A/S)

Vi skal huske at få brugerne og mennesker med i projektet. Det er gentagende gange set, at massive investeringer i ny teknologi mislykkes pga. at brugerne ikke "fatter" projektet, computerspillet eller dimsen. Brugerne får kort sagt eller rettere ingen anerkendelse, feedback eller handlet gennem deres egenmotivation. Fx. er Apple, Google, Wikipedia, Facebook, måske solceller fantastiske eksempler på hvordan man får brugerne til at bidrage til succes. Bemærk at ingen succesfulde teknologier taler om adfærdsændring og kampagner rettet mod brugerne! Der er ingen tvivl om at Smart Grid er super relevant - men vi skal have brugerne og mennesker tænkt ind i løsningen. Ikke som adfærdskampagner, men som en del af løsningen. Det handler om at skabe en platform hvor sociale bæredygtighed kobles til økonomisk og miljømæssige bæredygtighed - selvfølgelig med Smart Grid teknologier som backbone.

Intelligent varmepumper

Af Lars Abel (Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark)

Varmepumpefabrikantforeningen kan varmt anbefale, at der arbejdes videre med udbredelsen af intelligente varmepumper som led i energieffektiviseringen.

vigtigt fokus på helhedsløsninger

Af Susanne Kuehn (Rockwool A/S)

Der skitseres vigtige emner, hvis omstillingen til et VE baseret energistystem skal lykkes på en omkostningseffektiv måde. Energieffektivisering er en nødvendighed, og i den forbindelse er der behov for:
- kompentenceløft i hele sektoren, der burde øget fókus på dette i projektbeskrivelsen
- der skal udvikles pakkeløsninger, men det er en svær nød at knække. Det forudsætter efterspørgsel, her mangler incitamenter, og viden som ovenfor nævnt
- der er også behov for at fokusere på den komfort- og indeklimaforbedring, energirenoveringer gerne skulle medføre. Det vil sikre bygningernes værdi i fremtiden.
- Det er vigtigt med helhedsorienteret tilgang for at forhindre superoptimering. I øjeblikket er solceller et hit - de er synlige og økonomisk fordelagtige. Denne løsning alene vil imidlertid ikke løse det vedligeholdelsesefterslæb, der findes og behovet for en tidssvarende komfort.
- den helhedsorienterede tilgang bør også åbne op for perspektivet med 'deep renovation' som er i fokus i EU debatten.

Vigtigt med både tekniske løsninger og sammenhæng

Af Søren Aggerholm (Statens Byggeforskningsinstitut)

Af Søren Aggerholm (SBi)
Renovering af den eksisterende bygningsmasse kræver en kæmpe indsats, hvor der er særdeles stort behov for effektivisering, ved at udvikle bedre løsninger på de områder, som er angivet i oplægget. Uden en sådanne udvikling vil det være vanskeligt at komme tilstrækkeligt langt med energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse på en omkostningseffektiv måde.

Lad os ikke glemme æstetikken

Af Anders Christoffer Sørensen (Gaia Solar A/S)

Et rigtigt vigtigt emne og relevant aktivitet, som vi i Gaia Solar kun kan tilslutte os. Et centralt element er at solceller og øvrige VE indgår som en integreret del af bygningen - uden at det går ud over udtryk, arkitektur og æstetik.
/Anders Sørensen, R/D & Innovation Manager, Gaia Solar

Energirenovering kræver strategisk indsats

Af Henrik Bang (Bygherreforeningen)

Vigtigt indsatsområde i lyset af det store potentiale. Men det er også vigtigt at tænke strategisk omkring indsatsen. Hvad er de mest oplagte segmenter at satse på hvornår, når vi taler om systemer og pakkeløsninger til de 2,5 mio. eksisterende bygninger? Det er nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af generationer og typer af bygninger foruden at ejere og brugeres situation skal tages som udgangspunkt så det også bliver demand pull - og ikke kun supply push. Derudover er økonomien og den økonomiske usikker ved investeringer selvfølgelig vigtig. Vi vil have gode og billige løsninger, der lever op til det de lover! Noget af det der har været savnet er opsamling af erfaringsbaseret viden om hvad der fungerer og hvorfor - også for at få bedre styr på afvigelserne mellem teoretiske beregninger og faktisk forbrug i bygningerne ved anvendelse af energibesparende løsninger.

Energirenovering 2020: Energieffektivisering, Vedvarende Energi

Af Henrik Bjerregaard (Danfoss)

Udover projektets oplæg til at forske i og udvikle energikomponenter og systemer kunne det være relevant som overbygning på Smart City Software projektet også at forske i og udvikle services til anvendelsesområdet. Bygningsmassen er kun en del af systemet, hvorfor det er relevant at inkludere decentral varmeproduktion via varmepumper, fjernvarme forsynings og produktionssiden i projektet. Her tænkes på sammenspillet med bygningens termiske behov, og de kapaciteter som kan udnyttes i sammenspil med decentral varmeproduktion via varmepumper og fjernvarme distributions og produktions optimeringen.

Fjernvarmen er en del af fremtidens smart grid system

Af Jan Eric Thorsen (Danfoss District Energy)

Bygningsmassen og elsystemet er kun en del af systemet, hvorfor det er relevant at inkludere fjernvarme forsynings og produktionssiden i projektet. Her tænkes på sammenspillet med bygningens termiske behov, og de kapaciteter som kan udnyttes i sammenspil med fjernvarme distributions og produktions optimeringen.

Kompetenceløft hos de udførende

Af Johnny Lundgreen (Roskilde Tekniske Skole)

Energioptimering af den eksisterende boligmasse kræver en kæmpe indsats fra mange sider. Ikke mindst af den eksisterende arbejdsstyrke. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål kræver det også et effektfuldt kompetenceløft af håndværkere, installatører mv. Der er efter min mening en række håndværkere, installatører som mangler basal viden inden for energifeltet - derfor hilser jeg projektet velkommen.

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012