2012

Energieffektivisering og vedvarende energi i industrien

Danmark skal gøres helt uafhængig af fossile brændsler. Industrien står dermed over for en stor udfordring: Den skal både udvikle nye produkter, som lever op til skærpede krav fra EU (Ecodesign), og samtidig reducere energiforbruget i processerne og omlægge til vedvarende energi. Teknologisk Institut vil ruste den danske procesindustri til disse udfordringer ved at udvikle komponenter og integrerede systemer inden for energieffektivisering, vedvarende energi, Ecodesign og Smart Grid.

Ny viden og serviceydelser

Procesindustrien står over for krav om energieffektiviseringer, indførelse af vedvarende energi og udvikling af nye produkter, der lever op til det nye Ecodesigndirektiv fra EU. Potentialet for energieffektivisering på EU-plan er enormt, og der er store eksportmuligheder for knowhow og komponenter på området. I samspil med øget energieffektivisering skal virksomhederne gøres klar til at implementere vedvarende energi (VE) i deres processer, primært i form af el, ligesom Smart Grid i et lidt længere perspektiv bliver en del af virksomhedernes hverdag.  Teknologisk Institut vil forske i og udvikle ny viden og nye serviceydelser til energieffektivisering i procesindustrien. Følgende ny viden og serviceydelser vil blive udviklet:

Energieffektivisering

  1. Konvertering af traditionelle industrielle kerneprocesser og procesudstyr til mere effektive processer, eksempelvis mekanisk frem for termisk separation. Målet er energibesparelser, og udgangspunktet er øget produktkvalitet, større produktionskapacitet, mindre spild og de såkaldte ’Non Energy Benefits’ (NEB), som fx forbedret arbejdsmiljø og opfyldelse af CSR-målsætninger.
  2. Nye intelligente og brugervenlige reguleringssystemer med fokus på at styre energiintensive processer optimalt og forberede dem for VE og Smart Grid-teknologi og -ydelser.
  3. Teknologiske løsninger og favorable finansieringsmodeller udviklet i samarbejde med aktører fra det finansielle segment for bedre at motivere virksomhederne og andre aktører (fx energiselskaber) til investering i energibesparende teknologier og Smart Grid-teknologier.
  4. Nye laboratoriefaciliteter, som i tæt samarbejde med industrien skaber sikkerhed for, at en energieffektiv industriel proces også skaber den fornødne produktkvalitet og processtabilitet.
  5. Nye højteknologiske varmepumpeteknologier til fx dampgenerering samt viden om procesintegration i eksisterende systemer.
  6. Nye optimerede systemer for højtemperatur-energidistribution (baseret på fx damp- eller hedtoliesystemer)
  7. Ekspertviden om elproduktion på basis af lav- og mellemtemperatur-varmekilder.

Ecodesign

  1. Nye laboratorieydelser, der giver producenter af procesudstyr mulighed for at teste deres komponenter i henhold til det nye Ecodesigndirektiv, eksempelvis forskellige former for elektrisk, varmeteknisk og køleteknisk udstyr.
  2. Videnformidling om Ecodesign til komponentleverandører, så de danske virksomheder kan fastholde styrkepositionen inden for energieffektive komponenter og teknologier. Gennem Ecodesignarbejdet sikres det, at denne position konsolideres og udvikles.

Konvertering til brug af vedvarende energikilder

  1. Ekspertviden om den fremtidige konvertering til VE-teknologier som sol, vind og biomasse, primært til hjælp for udstyrsleverandørerne og de energitunge produktions-SMV.
  2. Beregningsmodeller til understøttelse af videnopbygningen.
  3. Viden og teknologi om elbaserede frem for varmedrevne produktionsmetoder. Dette kan eksempelvis være ’dielektrisk’ opvarmning (mikrobølger m.m.) frem for termisk opvarmning.

Konkurrencedygtig integration af Smart Grid

  1. Ekspertviden om Smart Grid-løsninger i forbindelse med energieffektivisering og konvertering til VE-kilder. Den opbyggede viden vil blandt andet inkludere viden om lokal energilagring og processers elektriske fleksibilitet.
  2. Nye kursusydelser rettet mod den danske procesindustri.
  3. Viden om og teknologi til integration af energilagring (fx lav-/højtemperatur og el).

Centrale aktiviteter

Energieffektivisering:

  • Energieffektivisering af industrielle processer og udvikling af komponenter og udstyr til mere effektive processer.
  • Udvikling af styresystemer til energiintensive processer og VE- og Smart Grid-integration.
  • Opbygning af nye laboratoriefaciliteter til test af produkter i energieffektive industrielle processer.
  • Udvikling af højteknologiske varmepumpeteknologier til integration i eksisterende systemer.
  • Afholdelse af temadag om optimerede systemer for højtemperatur-energidistribution og om elproduktion på basis af lav- og mellemtemperatur-varmekilder.

Ecodesign:

  • Udbygning af laboratoriefaciliteter til test i henhold til det nye Ecodesigndirektiv.
  • Videnformidlingsaktiviteter om Ecodesign til komponentleverandører.

Vedvarende energi:

  • Udvikling af nye elbaserede procesteknologier baseret på elproduktion fra solceller og vindmøller.
  • Udvikling af beregningsmodeller til procesindustrien.

Integration af Smart Grid:

  • Udvikling af energilagringsteknologier i forbindelse med industrielle processer og processers elektriske fleksibilitet ved indførelse af Smart Grid-løsninger.
  • Udvikling af kursusydelser om Smart Grid i den danske procesindustri.

Rationale for indsatsen

Implementering af rentable energibesparelser slår direkte igennem på virksomhedens bundlinje, hvorved konkurrenceevnen forbedres. Eksportmarkedet for effektiv energiteknologi er samtidig i kraftig vækst, hvilket de mange danske udstyrsproducenter er i færd med at udnytte. Tendensen, især i Europa, er, at de store virksomheder er i gang med at forberede sig på en fremtid, hvor de skal basere deres produktion på intelligente energisystemer, som er drevet af vedvarende energi, og en verdensorden hvor forbrugerne vil stille krav til bæredygtig produktion. Særligt danske SMV har brug for hjælp i denne omstillingsproces.

De energiforbrugende produktionsvirksomheder vil ligesom rådgiversegmentet efterspørge nye serviceydelser om energieffektive teknologier og deres virkning på produktkvalitet. De cirka 120 CO2-kvote-virksomheder i Danmark vil have særlig fokus på konvertering til VE-kilder og synergimulighederne med Smart Grid. Aktører inden for det finansielle segment har i stigende grad fokus på industrielle energibesparelser på grund af en høj forrentning af investeringen. Dette motiverer blandt andet til implementering af nye ydelser inden for området, hvor nye tekniske løsninger tilbydes sammen med favorable finansieringsmodeller. Vedrørende Smart Grid vil det primært være energiselskaberne og procesindustrien, som vil efterspørge de nye serviceydelser. Inden for Ecodesign (hvor nye produkt- og dokumentationskrav løbende dukker op) vil producenter af energiforbrugende udstyr og systemer efterspørge nye laboratorieydelser og specialistrådgivning vedrørende design af produkter.

Energieffektiviseringsaktiviteterne tager blandt andet afsæt i de aktiviteter, som er igangsat i den igangværende aktivitetsplan med titlen ’CO2-reduktion i industri og service’. Teknologisk Institut er en central aktør i de fleste igangværende Smart Grid-projektaktiviteter i Danmark, ligesom vi råder over en række eksperter inden for VE-området. Endelig er Instituttet rådgiver for Energistyrelsen og de norske energimyndigheder (NVE) om Ecodesigndirektivet, hvilket bringer Instituttet helt på forkant med udviklingen.

Samarbejdspartnere

CO2-kvotevirksomheder, mindre produktionsvirksomheder, udstyrsproducenter, energiselskaber.

  • Brancheorganisationer: Dansk Energi, Dansk Industri.
  • Universiteter: University of Singapore, Sintef NTNU, Lunds Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, DTU-CET, DTU-Institut for matematisk modellering og DTU-MEK.

Kommentarer (27)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

smart grid og intelligente løsninger

Af Soren Hermansen (Samsø Energiakademi)

Med en stigende mængde vedvarende energi i systemerne skal der forskes i smarte løsninger og styringssystemer der kan løse opgaverne. Vi får brug for al den viden der kan skabes for at nå de ambitiøse mål der fra politisk hold opstilles

Udnyttelse af spildvarme og smart grid

Af Hakon Børsting (Grundfos Holding a/s)

Der har i mange år været fokus på energi-optimering af komponenter og delprocesser i industrien. I de senere år har der været et stigende fokus på energioptimering på systemniveau, hvor spildvarme i en delproces anvendes et andet sted i processen eller eksporteres til en anden nærtliggende industri.
Disse tiltag kombineret med udnyttelse af lokale vedvarende energikilder samt smart grid teknologier vil kunne reducere industriens CO2 udledning væsentligt.

Udnyttelse af spildvarme og smart grid

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Hakon Børsting
Tak for din kommentar.
Vi er helt enig i at det er esentielt at kombinere energieffektiviseringer med indførelse af vedvarende energi og Smart Grid teknologier og dermed være med til at forøge værdien af de foretagne investeringer for danske industrivirksomheder.
Venlig hilsen
David Tveit

Ecodesign

Af Lars Gorzelak (A/S Vestfrost)

Det er en del af vores strategi og en vigtig konkurrenceparameter at kunne tilbyde markedets mest miljørigtige produkter. I mange år har der været stor fokus på husholdningsprodukter, hvor der bl.a. har været stillet lovgivningsmæssige krav til maksimalt energiforbrug og energimærkning. Inden for det kommercielle område har der hidtil været langt mindre fokus på energiforbrug og miljørigtige kølemidler. Vi hilser derfor det nye Ecodesigndirektiv velkommen og anser i den forbindelse sparring og samarbejde med vidensinstitutioner for at være et vigtigt bidrag til, at vi kan fastholde vores styrkeposition.

Ecodesign

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Lars Gorzelak
Tak for din kommentar.
Vi ser frem til det fremtidige samarbejde med Vestfrost om ECO-designdirektivet, især inden for kommercielle kølemøbler.
Venlig hilsen
David Tveit

Energiselsskabernes mål for energibesparelser

Af Kim Falck Grony (Enervision)

Med energiselskabernes markant øgede mål for indberetningsret af realiserede energibesparelser, vil der i stigende grad være behov for nye løsninger til reduktion i energiforbruget.

Løsningerne kan både være nye metoder eller effektivisering af eksisterende teknologi.

For at opnå besparelser i den størrelsesorden, som der er tale om, er det varmeenergi, som skal være det bærende medie. Det er ikke muligt at opnå så store besparelser på elforbruget.

Det er håbet at et øget samarbejde mellem forskningsinstitutioner som Teknologisk og energiselskabernes rådgivere kan give den synenergi, som der skal til for at indfri energisparemålet for energiselskaberne de kommende år.

Energiselsskabernes mål for energibesparelser

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Kim Falck Grony
Tak for din kommentar.
Teknologisk Institut ser frem til samarbejdet med energiselskaberne, herunder Enervision, om energieffektiviseringer i industrien. Ved en fælles indsats er jeg overbevist om, at vi kan indfri energiselskabernes mål for energibesparelser og dermed være med til at forøge industriens konkurrenceevne.
Venlig hilsen
David Tveit

Øget incitament til gennemførelse af energibespare projekter

Af Henrik B Andersen (Klimadan A/S)

Energieffektivering i industrien har efter min mening været lavt prioriteret. Nogle meget energitunge virksomheder har gjort en indsats. Men det store flertal af virksomheder har kun plukket de lavtvhængende frugter.

Så der er et meget stort uudnyttet potentiale. Men som altid må en investering have en kort tilbagebetalingstid
max. 3-4 år. Den nuværende procesvarmeafgift er i mine øjne, en meget stor hindring for gennemførelse af reelle energibesparelser i mange virksomheder. Men kan selvfølgelig regulere lysten til at gennemføre energispare projekter, ved fjernelse af afgifter og en højere pris på energi. Her må man dog have fokus på ikke at skade konkurrenceevnen. Det kunne gøres ved at indføre et nyt afgiftssystem over en 5 årig periode, således at virksomheder har mulighed for at indføre ny teknologi i takt med ændringerne i afgifterne. Herved vil man i min optik, faktisk opnå en forbedring af konkurrenceevnen i mange virksomheder.

Anvendelse af vedvarende energi iindustrien

Af Søren Rise (TEKNIQ)

Markeet for at anvende vedvarende energi teknologier, vil kunne medføre et markant mindre energiforbrug i industrivirksomheder.

TEKNIQ forventer, at solceller, varmepumper og solvarme/solkøl vil være teknologier, som bliver anvendt som energiformer i de kommende år i dansk industri.

Der er stor fokus på energieffektiviserig i Danmark og VE teknologier har traditionelt et image i Danmark, derfor forventer TEKNIUQat omstillingen vil forl'be ganske hurtigt.

I forbindelse med det kommende skift i energiteknologi er der behov for løbende optimering af viden hos slutbruger, rådgivere og udførende.

For at sikre at det danske samfund får det optimale ud af de kommende investeringer skal der samtidigt hele tiden holdes fokus p[, hvordan den indsamlede viden kan benyttes som inspiration til nye produkter fra danske virksomheder.

Vedvarende energi og energieffektivisering

Af cma@lokalenergi.dk (Lokalenergi Handel A/S)

Lokalenergis rolle er at yde rådgivning om energieffektivisering og optimering af energiøkonomi. I den forbindelse oplever vi en markant stigende efterspørgsel efter viden om vedvarende energi - både i forbindelse med private virksomheder, husholdninger, foreninger og offentlige institutioner.

Det er ofte samspillet mellem de tekniske muligheder, rentabiliteten og de lovgivningsmæssige regler og incitamentsordninger der er interesse for. Derfor er det vigtigt at se på dette samspil og således det samlede incitament for at skifte til vedvarende energi. Muligheden for at benytte netto-afregningsmodellen har eksempelvis skabt stor interesse hos private husholdninger for at etablere solcelleanlæg.

Der er også stor interesse for at finde energieffektive opvarmningsmuligheder som baserer sig på VE-teknologi.

I relation til energieffektivisering i erhvervsvirksomheder oplever vi, at det har stor betydning at kunne sætte ord og tal på NEB - sidegevinsterne ved energitiltag. Værdisættelsen af NEB kan være en løftestang for de projekter der har en simpel tilbagebetalingstid på 4-7 år, når man alene ser på energibesparelserne - men som reelt har tilbagebetalingstider på 1-3 år når værdien af NEB tages med.

Hybridanlæg som overgang

Af Niels Pedersen (Bosch Thermotechnik)

Hybridanlæg i industrien vil i mange tilfælde være oplagte muligheder til at opnå energibesparelser her og nu med en fornuftig ROI. Man kan ikke forvente at investeringer i ren grøn energi er attraktivt med de skatte og afskrivningsforhold forhold som gælder. Samspil mellem forskellige hybridanlæg er komplekse og kræver høj kompetence. En videns database ville være oplagt - da hybridanlæg vil være en del af løsningen de næste 20-30 år. Hybridanlæg er den hurtige vej til reduktion af CO2 og energiforbrug. Mere fokus på hybridløsninger vil være oplagt da gas vil være en bærende del i lang tid fremover.

Besparelser i industrien

Af Erik Skjøth Sørensen (Daka)

Som procesvirksomhed, er det vigtigt hele tiden at holde fokus på reduktion af energiforbruget.
Nye procesmetoder og teknologier er vigtige, hvis vi skal nå frem til de ambitiøse mål, at være fossilfrie i 2050.
Et øget fokus på brug af overskudsvarme, ikke kun til varme, men også til proces.
Teknologisk Institut kan og bør, spille en vigtig rolle. Vi vil gerne være med, men fokus for virksomheden er den daglige drift, og at processen kører optimalt.
Støtte til teknologiske projekter, salg af energibesparelser er et vigtigt element, til at gøre investeringerne rentable.

Er Industrisamfundet fremtiden?

Af Kim_Behnke (Energinet.dk)

Udviklingen i de danske erhverv går i retning af at vi har mindre klassisk industri og mere service erhverv.

Store energiforbrugere er ikke længere tunge industrier men indkøbscentre. Skibsværfter og stålindustri er for længst væk fra Danmark. Det er der mange grunde til, hvilket pladsen her ikke er til at drøfte.

Men det er en kendsgerning at en stor del af den balance mellem BNP og energiforbrug, som Danmark har formået skyldes at energitunge industrier og processer i dag er flyttet ud af landet. Og selv med stolte erhverv som søfart er vi ikke "helt ærlige" i de danske opgørelser. BNP bidraget i kroner fra søfarten bliver med stolthed bogført, mens energiforbruget i CO2 enheder til samme erhverv ikke indregnes som dansk energiforbrug!

Industrisamfundet med tunge industrier kommer næppe tilbage i Danmark. Ikke kun på grund af omkostninger til lønninger, men i langt højere grad fordi energiforsyning i mange lande er med voldsom statsstøtte, og med betydelige statsafgifter i Danmark. Og med den fremtidsorienterede danske satsning på at blive 100 % VE-baseret, så er een ting sikkert - Energiforbrug bliver dyrer.

Derfor bør hele erhverv-energiforbrug området ses i sammenhæng med udviklingen mod 100 % VE-baseret energiforsyning i 2050. Det kan forekomme langt ude i fremtiden. Men allerede i 2035 skal el og varme være VE-baseret og i 2030 er det slut med kul på kraftværkerne.

At en virksomhed afbrænder olie til sine processer og overskudsvarmen herfra anvendes til fx fjernvarme gør ikke fjernvarmen grøn - den bliver blot mere energieffektiv.

Derfor skal vi turde stille spørgsmålet: Hvad vil vi opnå; Højere energieffektivitet? Eller mere miljøvenlig energiforsyning? Eller begge dele?
Nogle gange kan disse hensyn modarbejde hinanden. Det kræver derfor sammenhængende energiplanlægning.

Vi får et samfund, som er elektrificeret. Med satsningen på vindkraft og kravet om at fossile brændsler skal udfases, skal mange processer skifte fra fossile brændsler som olie til el. Men skal en virksomhed beholde et olieanlæg og levere overskudsvarme til fjernvarmesystemet, eller skifte det hele ud med et effektivt elbaseret system måske uden varmeoverskud til fjernvarmeforsyningen?
Sådanne spørgsmål skal kunne drøftes åbent. Investeringer i energianlæg og energiforsyning skal holde i mange år, så der er ikke plads til mange fejlslutninger.

Vi har plukket de lavest hængende energieffektiviseringer for længst. Energipriser og reguleringen har stimulertet os til i Danmark at høste alt det nemme - og alligevel.

Særligt udnyttelse af varme fra processer til fjernvarme kalder på en styrket indsats, særligt med brug af varmepumpesystemer. Regelværk og afgiftssystemet skal også opdateres og i mellemtiden må de gode eksemplers magt bane vejen.

El er fremragende til rigtigt mange formål. Men med forsyning fra vindkraft kan der opstå problemer med at gøre forbruget tilsvarende fleksibelt. Mange virksomheder har elomkostninger som kun udgør 2-4 % af de variable omkostninger ved deres produktion. Her vil investeringer i omfattende styringssystemer og omlægning af produktion næppe være realistisk.

Derimod er der store potentialer i at lave automatisering af klima og ventilationsanlæg, styring af kølesystemer, styringer af lys i butikserhvervene (efter lukketid!) og lignende fleksibelt elforbrug. Det skal da være Smart Grid ready, så der ikke kun optimeres efter at slukke mest muligt, men i lige så høj grad bevare komforten gennem flytning af forbrug så der bruges vindkraft.

Men hvad bliver fremtidens erhverv for Danmark?

Serviceerhverv, højværdi produkter inden for alt fra computerspil og kulturtilbud til medicinalprodukter og design kan være bud på sådanne erhverv. Hvordan bruger de energi? Det bør analyseres. Senest har Realdania lavet en fremragende 2050 rapport "Der bli'r et yndigt land" med megen fokus på urbaniseringen af samfundet. Altså helt nye krav til energisystemerne.

Og hvilke energisystemer skal levere energi til os når det ikke blæser?

Hvis biomasse, affald, biogas osv. skal være store komponenter skal disse værdifulde bioressourcer anvendes med omtanke. Det kan ske i Polygeneration anlæg eller Bioraffinaderier, hvor der både produceres el, varme, biofuel eller bio råvarer til andre industrier. Det gælder om at få skabt kasskade processer, hvor el og varme kan være lavværdi produkter mens biofuel og bio råvarer til andre industrier (kosmetik, medicin, fødevarer osv.) er højværdi produkter, som er lagerbare.

Hele den udvikling er Danmark godt på vej med. Der ses på hele kæden fra akvatisk biomasse (tang og alger), affaldssystemer og optimal omsætning med lavest mulige ressourcetab.

Der er betydelige potentialer for at netop disse områder kan blive de nye "industri eventyr" for Danmark, når vindmøllerne ikke længere produceres i Danmark...

Kim Behnke, Energinet.dk

Er Industrisamfundet fremtiden?

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Kim Behnke
Tak for dine kommentarer, som vi er meget enige i. Det er bl.a. derfor vi ser energieffektivisering, indførelse af vedvarende energi og Smart Grid i industrien som et samlet tiltag. Vi er også enig i at vi skal se industrien bredt, dvs bl.a. inkludere serviceindustrien, shopping centre, datacentre mv., hvor der er store effektiviseringsmuligheder, men også store barrierer omkring adfærd og forsyningssikkerhed. Fremtidens elektrificerede energisystem giver procesindustrien mulighed for at indføre nye elektriske processer, der i dag er baseret på olie eller naturgas. Der er fortsat en række energitunge virksomheder i Danmark, der har brug for oplysning og information om mulighederne ved at konvertere til disse nye elbaserede processer og kombinere dette med indførelse af vedvarende energi og Smart Grid.
Det er opløftende at konstatere, at der fra branchen er stor opbakning til initiativet og der fortsat er store udfordringer og muligheder for den danske industrisektor. Det er vigtig at vi har stor fokus på dette område, således vi kan bevare vores konkurrenceevne og vi kan udvikle og teste energieffektive komponenter og systemer på hjemmebanen inden vi går på eksportmarkederne. EcoDesign er et meget vigtig værktøj til at få disse komponenter udbredt internationalt. Det er endvidere rart at kunne konstatere at aktiviteten falder godt i tråd med Energinet.dk's prioriteringer på området samt at målene og de beskrevne tiltag i den netop indgåede brede energiaftale i Folketinget passer fint til aktivitetens indhold.
Venlig hilsen
David Tveit

Energibesparelser - Varmegenvinding

Af NPS (Vølund Varmeteknik A/S)

Bedre udnyttelse af energien i industrien, har gennem mange år været nedprioriteret på grund af afgifter.
Hvis virksomheder ønsker at udnytte varmegenvindingen, som et middel til at nå målet om energireduktion, er det ofte ikke økonomisk interessant, da tilbagebetalingstiden bliver for lang.
Der er efter min mening store muligheder for at spare på energien i industrien, men det skal kunne betale sig for de enkelte virksomheder.

Energibesparelser - Varmegenvinding

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære NPS, Vølund Varmeteknik A/S

Tak for din kommentar.

Teknologisk Institut vil gerne arbejde målrettet med tekniske løsninger, som sikrer dansk konkurrenceevne i fremtiden, og som desuden sikrer, at vi bruger vores energiressourcer mest optimalt, også i industrien. Vores afgiftsstruktur har altid været debatteret og industriens afgifter har stor indflydelse på vores konkurrenceevne – ingen tvivl om det. Men denne drøftelse vil skulle ske i andet regi.

I denne aktivitet rettes fokus på udviklingen af nye tekniske løsninger, som ud over energioptimering også sikrer bedre produktkvalitet, og fremtidssikrer den danske produktion af højværdiprodukter (heriblandt energikomponenter og systemer).

Et af de centrale punkter her er kombinationen af energieffektivisering, vedvarende energi, Smart Grid og de nye krav, som ECO design-direktivet vil stille til energiforbrugende produkter fremover. Og mange af de energibesparende tiltag, der fremover kan og skal gøres i industrien, vil være økonomisk rentable - selv med den afgiftsstruktur, vi har i dag.

Venlig hilsen
David Tveit

Udvikling af varmepumpeteknologien

Af Lars Abel (Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark)

Det er vigtigt fortsat at udvikle varmepumpeteknologien, således at vi kan overbevise poltikere og myndigheder om, at varmepumper har et endnu større potentiale, som på trods af handlingsplanen fra 2008 ikke får lov til at blive udnyttet i den udstrækning de fortjener. Det forudsætter naturligvis, at såvel producenter/leverandører som installatører lever op til de håøje kvalitetskrav, som forbrugerne naturligt stiller til VE-energiforsyningen. Samtidigbør der ske en udvikling af store varmepumper til industrien og fjernvarmesystemet.

Udvikling af varmepumpeteknologien

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Lars Abel,

Tak for din kommentar.

Vi er meget enige i, at store varmepumper til anvendelse i industrien og i fjernvarmesystemer er yderst relevante emner. Disse vil være en central del af aktiviteten. Industrien står overfor store udfordringer i forbindelse med energieffektivisering, indførelse af vedvarende energi og Smart Grid. Derfor vil bl.a. udviklingen af nye varmepumpeteknologier til anvendelse i højtemperatursystemer være afgørende for virksomhedernes succes på området i fremtiden.

De mindre (individuelle) varmepumper vil hovedsagligt være omfattet af aktiviteten "Energirenovering 2020" (http://www.bedreinnovation.dk/aktivitet/energirenovering-2020-energieffe...) , hvor fokus bl.a. rettes mod udviklingen af pakkeløsninger til energirenovering.

Venlig hilsen
David Tveit

Samspil mellem flere parter er vejen frem

Af Dorte Lindholm (ELFORSK)

Der er utrolige mange energibesparelser i industrien og et stort vækst potentiale for Danmark. Derfor er det meget relevant at vi får et samspil mellem videns organisationer, industrien og selskaber m.fl., så vi sammen finder frem til de nye løsninger og teknologier og får dem implementeret.

Energibesparelser - Varmegenvinding

Af Fridolin Müller Holm (Viegand & Maagøe)

Hos mange af vores energiintensive kunder oplever at der er store mængder af lavtemperatur overskudsvarme og proceskølebehov som der ikke umiddelbart kan udnyttes som varmekilde i den nuværende produktionsform. Derfor kan jeg klart tilslutte mig at der er et behov for udvikling af teknologier f.eks. varmepumper der kan løfte temperaturniveauet på overskudsvarme eller som kan løse decideret køleopgaver og efterfølgende levere energien tilbage til processen ved et højere temperaturniveau.

Opbygningen af mange procesanlæg er forbundet med en hvis rutine, hvilket gør det svært at introducere ny teknologier eller metoder. Jeg mener at flere virksomheder vil kunne få stor gavn af en form for ”Best Practice” inden for en række områder som de kan støttes sig til og blive inspireret af i forbindelse med optimering eller opbygning af procesanlæg.

Det at virksomhederne i større grad tør udfordre deres produktion og brug af energi, vil også hjælpe energiselskaberne på vej mod at realisere deres energispareforpligtelser.

Energibesparelser - Varmegenvinding

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Fridolin Müller Holm
Tak for din kommentar.
Vi er helt enige i at varmepumper bør anvendes i langt højere grad i industrien end tilfældet er i dag. Mulighederne for samtidig kulde- og varmeproduktion udnyttes ligeledes sjældent. En vigtig ting at være opmærksom på ved indførelse af varmepumper i industrien er de fremtidige behov for fleksibelt elforbrug i forbindelse med Smart Grid teknologier.
Venlig hilsen
David Tveit

Integration af industrielle processer i det Smarte elnet

Af Bo Nørregaard Jørgensen (Syddansk Universitet)

Succesfuld integration af industrielle processer i det Smarte elnet er afhængig af, at forbrugsside dynamisk og fleksibelt kan tilpasse sig den aktuelle forsyningssituation. Derfor er det nødvendigt at igangsætte initiativer der fokuser på hvordan elektricitetsforbruget i produktionsindustrien bedst tilpasses en fluktuerende el-produktion. Specielt er der indenfor procesindustrien behov for at klarlægge potentialet for Load-shifting (dvs. flytte elforbrug fra højlast til lavlast perioder) og Load-sculpting (dvs. intelligent styring af energiforbruget, således at energiforbruget til hvert tidspunkt kun er det absolutte nødvendige) for de mest energiintensive produktionsprocesser, samt identificere nødvendige teknologier der muliggør en sådan omstilling af produktionen.

Venlig hilsen
Bo Nørregaard Jørgensen

Energieffektivisering og vedvarende energi i industrien

Af Svend Erik Nissen (Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning)

Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning vil gerne være med i et sådant projekt, fordi det tager fat om en af nøglerne til vækst i vores nationaløkonomi: Energieffektivisering og -optimering via frigørelse af fossile brændstoffer.
I arbejdet med Cradle to Cradle-konceptet er jeres fokus et væsentligt punkt. Vi har mange gange stødt på behov for mere viden på området, så vi ser frem til at kunne være en medspiller i netværket mellem vidensinstitutioner, formidlingsinstitutioner, forskning og virksomheder.

Elektriske motorer

Af Niels Gade (Danfoss Power Electronics A/S)

Projektet er yderst relevant. Ved betragtning af energi effektivisering i industrien vil det også være relevant at se på optimeringsmuligheder i forhold til den store andel af elektrisk energi, som driver elektriske motorer.

Termisk energilagring

Af Niels Gade (Danfoss Power Electronics A/S)

Køletekniske løsninger hvor man udnytter termisk energilagring er i forhold til energieffektivisering et yderst relevant område.

Termisk energilagring

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Niels Gade,

Tak for dine kommentarer til vort forslag vedr. ”Energieffektivisering og Vedvarende energi i industrien”. I forbindelse med udrulningen af vedvarende energi i industrien bliver nye lagringsteknologier helt afgørende for udrulningens succes, og dit forslag vedr. termisk energilagring er helt oplagt at indskrive i arbejdsplanen med særlig fokus på de køletekniske løsninger, som kan medvirke til at løse vores udfordringer. Endvidere noterer vi os også dit forslag vedr. elektriske motorer, som naturligvis også er et oplagt sted at fokusere i forbindelse med energioptimering – og også her har industrien en række udfordringer f.eks. i forhold til ECO design, hvor kravene skærpes de kommende år.

Venlig hilsen
David Tveit

Energieffektivisering - også i Kina

Af Barbara (Innovation Centre Denmark - Shanghai)

Også i Kina er der fokus på at bygge mere energieffektivt. Så sent som i sidste uge er vi blevet kontaktet af et universitet fra Chongqing: Chongqing er centralt fra udpeget til at blive pilot på 'low-carbon city' og har henvendt sig for at høre om muligt samarbejde med danske forskere og SMVer. Så det er et spændende område som sagtens kan danne grobund for eksport. mvh

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012