2012

Energieffektive og miljørigtige byggematerialer

Med bygningsklasse 2020 lægger Danmark sig i front i EU i forhold til krav til bygningers fremtidige energiforbrug. Derudover stiller EU nye krav til byggematerialers miljøpåvirkning. Det vil kræve radikale ændringer i fremtidens byggematerialer, og dermed stilles store krav til virksomhedernes produktudvikling. Teknologisk Institut vil understøtte udviklingen af fremtidens byggematerialer ved at opbygge viden og tilbyde mulighed for dokumentation og fremstilling af prototyper og pilotproduktion.

Ny viden og serviceydelser

Med bygningsklasse 2020 lægger Danmark sig i front i EU i forhold til formulering af krav til bygningers fremtidige energiforbrug til såvel nybyggeri som renovering. Byggematerialernes energieffektivitet er et af de centrale temaer om formuleringen af disse krav. Endvidere strammes såvel national som EU-lovgivning med hensyn til materialers miljøpåvirkning, og der er større og større fokus på bygningers indeklima, og dermed bliver også byggematerialernes miljøpåvirkning på såvel mennesker som det omgivende miljø et centralt tema. Aktiviteten tager således udgangspunkt i to centrale temaer for udvikling af ny viden relateret til fremtidens byggematerialer:

Tema 1

Energieffektive materialer, der kan opfylde fremtidens energikrav, som de er udtrykt i den frivillige bygningsklasse 2020, som forventes at blive mindstekrav i BR Bygningsreglement for nybyggeri i 2018/2020. Ambitionsniveauet er meget højt, og det vil kræve radikale ændringer af materialer og produkter. Det forventes, at produkternes totale energiregnskab tages i betragtning – fra fremstilling (Embodied Energy) over brugsfasen til bortskaffelse eller genanvendelse.

Tema 2

Miljørigtige materialer, der lever op til fremtidige og nuværende miljøkrav, eksempelvis udtrykt i EU-direktiverne (REACH og biociddirektivet (BPD)) samt indeklimakrav til bygningerne (eksempelvis Indoor Air Quality), hvor de valgte materialer har stor indflydelse.

Det er inden for disse to temaer, at aktiviteten definerer følgende fremtidige tjenesteydelser med henblik på at understøtte udvikling af fremtidens byggematerialer:

Up-to-date-laboratoriefaciliteter til fremstilling af prototyper og pilotproduktion.

  1. Aktiv deltagelse i produktudvikling i tæt samarbejde med virksomhederne.
  2. Dokumentation af de nye materialers tekniske egenskaber (ydeevneprøvning, herunder levetidsestimering, termiske egenskaber, mekaniske egenskaber, osv.).
  3. Dokumentation af miljøprofilen, herunder det totale energiregnskab (LCA) for de udviklede produkter.
  4. Vurdering og dokumentation af ’miljøbelastningen’ – afgasning, udvaskning, sundhedsskadelige stoffer osv. – med udgangspunkt i europæisk og national lovgivning (BPD, REACH, Indeklimastandarder osv.).
  5. Rådgivning ved valg af fremtidens byggematerialer med hensyn til energieffektivitet og miljøpåvirkning.

Centrale aktiviteter

I samarbejde med industri og videncentre skal hjemhentes international viden, opstilles grundlæggende modeller for materialeopførsel, laves laboratorieafprøvning, prototypefremstilling, fuldskalademonstration og formidling.

Materialeudvikling:

Fremstilling af prototyper og pilotproduktion i tæt samarbejde med byggevareproducenterne omfatter eksempelvis:

  • Udvikling af nye højtisolerende vinduer.
  • Tynde og mere effektive isoleringsmaterialer baseret på fx aerogels, kulfibre og nanoteknologi.
  • Biobaserede materialer, herunder biolime, biomaling, isolering, plader, osv. baserede på fornybare ressourcer med tekniske egenskaber, der kan sammenlignes med eksisterende produkter.
  • Højtisolerende kompositmaterialer til eksempelvis facader og klimaskærm.
  • Geopolymere og andre alkaliaktiverede delmaterialer i beton.
  • Varmeisolerende og varmeakkumulerende byggematerialer.
  • Murværkskomponenter med integreret for- og bagmur.
  • Hygiejniske bygningsflader med reducerede infektionsrisici.
  • Selvrensende og luftrensende byggematerialer ved fotokatalytiske processer, der kan foregå ved almindelig dagslys.
  • Indlejring af ’smart energy’-materialer og -teknologi i komponenter til akkumulering af overskudsvarme og styring af varmetilskud.
  • Løsninger til bygningsintegreret vedvarende energi (VE) med fokus på æstetik og byggeteknisk udførelse, herunder også decentral varmelagring af VE (Smart Grid buffer).

Aktiviteten indebærer anvendelse af Teknologisk Instituts avancerede laboratorier samt rådgivning i produktudviklingsforløbet.

Dokumentation af de nye materialers ydeevne:

  • Prøvning af materialernes ydeevne efter gældende standarder (mekanisk holdbarhed, biologisk holdbarhed, indeklimapåvirkning, skimmelfølsomhed, termiske egenskaber, osv.).
  • Livscyklusanalyser – LCA – til dokumentation af det totale energiregnskab.
  • Udvikling af metoder til dokumentation af materialernes miljøbelastning.
  • Udvikling af metoder til vurdering af levetid (service life estimation).

Formidling:

Aktiv deltagelse i udarbejdelse, tolkning og implementering af standarder og regulativer på området.

Rationale for indsatsen

Sigtet med aktiviteten er at fremme innovation i byggebranchen og udnytte de fremtidige krav til reduktion af energiforbruget og reduktion af skadelige stoffer i bygninger aktivt. De primære krav er fra det kommende bygningsreglement BR20, REACH og biociddirektiver og kommende nye europæiske indeklimastandarder. Dette sikrer dansk byggeindustri markante internationale konkurrencemæssige fordele, hvis Danmark går forrest i udviklingen. Specielt for de danske SMV er det en kæmpe udfordring – 90% af byggebranchens virksomheder er SMV – eksempelvis branchens mange mindre vinduesproducenter, som næppe uden ekstern hjælp kan tage del i denne udvikling. Dette vil resultere i yderligere nedlægning af produktion i Danmark.

Energiforbruget i Danmark relateret til bygninger udgør ca. 40%. Når forbruget, der kan relateres til opvarmning, reduceres, vil betydningen af byggematerialernes totale energiforbrug fra fremskaffelse til bortskaffelse få større indflydelse på det totale energiforbrug. Eksempelvis vurderes det, at ca. 8% af de 40% kommer fra såkaldt Embodied Energy, dvs. den energi, der indgår ved fremstilling og til bortskaffelse. Denne forholdsvise andel vil blive endnu større i fremtiden, såfremt der ikke sker en udvikling af materialer og ændring af materialevalg.

Der peges endvidere i byggebranchen (eksempelvis Dansk Byggeri) på at udvikle decentrale løsninger på bygningsniveau, hvor bedre udnyttelse af materialer til isolering eller effekt som varmelager er nødvendig, og hvor bygningsintegreret VE samtidigt må forventes at være i fokus.

Målgruppen er byggematerialeproducenter, der vil kunne produktudvikle og afsætte nye materialer, der lever op til nye, skærpede energi- og miljøkrav, som er internationalt konkurrencedygtige. Det forventes, at innovation vil være helt afgørende, og at der opstår en række nye SMV de kommende år. Deres mulighed for at udvikle innovative løsninger forbedres med gennemførelsen af nærværende aktivitet. Hertil kommer, at aftagerne af byggematerialer vil få større valgmuligheder og med energi- og miljørigtige byggematerialer vil kunne opføre og drive energi- og miljørigtige bygninger med deraf følgende merværdi.

Aktiviteten tager afsæt i ekspertviden om byggematerialer opnået gennem mange års prøvning, rådgivning og videnudvikling, hvoraf Innovationskonsortiet for ’Energibesparende lette byggematerialer’, Højteknologifondsprojektet om anvendelse af faseskiftende materialer i beton, og innovationsnetværket Innobyg bidrager med de væsentligste landvindinger.

Mulige samarbejdspartnere

Danske og europæiske myndigheder, herunder EU’s direktorater, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, internationale og danske universiteter, Dansk Industri, brancheforeninger og SMV fra byggevareproducent over leverandør til slutbruger.

Eksempler:

AaU (dokumentation af energiegenskaber).

Byg DTU (byggematerialers påvirkning af menneskers sundhed).

Kemi DTU (miljøskadelige stoffer).

iNano (nanomaterialer i byggematerialer).

Aberdeen University (selvrensende overflader).

Ingeniørhøjskolen i Aarhus (formidling og erfaringsoverførsel).

Aarhus Universitet (avanceret materialeteknologi).

EMPA (avanceret materialeteknologi).

Fraunhofer (byggematerialers påvirkning af menneskers sundhed).

KU – Life (biobaserede materialer).

Kommentarer (33)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Vinduer

Af Johny H.Jensen (VinduesIndustrien)

Brancheforeningen for de danske vinduesproducenter finder, at der er tale om relevante og meget vigtige udviklings- og forskningstiltag, der kan understøtte virksomhedernes fremtidige behov for viden og innovation. Det er simpelthen helt afgørende, hvis virksomhederne skal have en chance for at indfrie ambitionsniveauet med Bygningsklasse 2020.

Johny H.Jensen
Direktør
VinduesIndustrien

Vinduer

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Johnny Jensen
Tak for din kommentar. Vi deler dit synspunkt om, at vinduesbranchen har en særlig udfordring for at kunne leve op til BR20. Vi ser frem til godt samarbejde med de danske vinduesproducenter om at løse denne udfordring.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtig og energieffektiv udvikling

Af Michael H. Nielsen (Dansk Byggeri)

Dette initiativ tager fat på helt centrale udfordringer for byggeerhvervet. Dels at sikre fortsat udvikling af energieffektive byggematerialer og komponenter. Dels at konkretisere og operationalisere arbejdet med bæredygtighed.

Initiativet vil med sine to hovedfokus være centrale for at realisere målet om at Danmarks energiforsyning i fremtiden skal være baseret på fossilfrie energikilder samtidig med at det håndtere omstillingen til en mere bæredygtig byggesektor, med dokumentation af byggematerialers miljøpåvirkning i hele en bygnings levetid.

Den danske byggematerialeindustri har en række styrkepositioner og innovation i forhold til såvel energieffektivitet som bæredygtighed vil være centralt for udviklingen af branchen herunder branchens muligheder på eksportmarkeder

Bæredygtighed og energieffektiv udvikling

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Michael Nielsen
Tak for din kommentar og støtte til forslaget. Det er et vigtigt synspunkt, at den danske byggematerialeindustri har en række styrkeposisitoner, som skal udnyttes. Vi vil være opmærksomme på at aktiviteterne støtter op om og forbedrer disse positioner, så der skabes mulighed for eksport og vækst i branchen.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Vækst indenfor energieffektive byggematerialer

Af Jacob Ursing CEO (Honeycore)

En nylig rapport fra svenske Boverket (Bygg- och fastighetssektorns miljöpåverkan) viser at byggesektorens udslip af klimagasser fra produktion af byggematerialer og transporter allerede i dag er større end udslippene fra opvarmning af bygninger. Efterhånden som energieffektivisering af bygningers opvarmning og drift skrider frem over hele Europa åbner der sig derfor et nyt område for grøn vækst - nemlig energieffektive byggematerialer.

Det kommercielt interessante er, at i takt med, at vi begynder at se byggematerialer som en del af vores energi- og klimasystem (alene til nybyggeri, ombygning og vedligehold af bygninger bruges der i Danmark årligt ca. 10 mio. tons materialer) vil nye teknologier, som giver svar på, hvordan byggematerialer produceres mere energieffektivt, bl.a. ved øget brug af affald som ressource, finde store markeder både i Danmark og for eksport.

Honeycore er leder af et EU finansieret konsortium for udvikling af byggeplader af ”aske cement” i samarbejde med bl.a. TI’s betoncenter. Vi er meget glade for samarbejdet, fordi betoncentret er et stærkt navn i Europa indenfor grøn beton og bidrager til udviklingen med unik, engageret og kommercielt brugbar kompetence.

Vækst og energieffektive byggematerialer

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Jacob Ursing
Tak for din kommentar og din ros af igangværende samarbejde. Det er godt at høre fra en lille og innovativ produktionsvirksomhed som Honeycore, at der er kommercielt potentiale i udvikling af nye energeieffektive byggematerialer. Vi vil følge dit råd og sikre et fokus på øget brug af affald som ressource for nye byggematerialer og have øje for eksportmulighederne.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Cement og beton - en dansk styrkeposition

Af Jesper Sand Damtoft (Aalborg Portland)

Cement og beton er en dansk styrkeposition. Dette gælder både produktionsudstyr (FLSmidth), udvikling af fremtidens cementtyper (Aalborg Portland) samt rådgivning inden for holdbare og bæredygtige betonkonstruktioner (de store rådgivere). Denne position bør forsvares og videreudvikles. Ikke mindst i en tid, hvor stigende energiafgifter påvirker konkurrenceevnen af danske produkter over for de traditionelle varer, der importeres fra nabolandene. Målrettet forskning og udvikling, der kan bevare og udbygge danske arbejdspladser vil derfor være påkrævet. Denne forskning bør målrettes efter de styrkepositioner, der allerede eksisterer i Danmark.

Cement og beton

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Jesper Sand Damtoft
Tak for din kommentar om at have fokus på nuværende danske styrkepositioner. Vi deler dit synspunkt og vil i samarbejde med Aalborg Portland og andre producenter udvikle ny viden og teknologi, der undersøtter og videreudvikler dissse styrkepostioner. Men samtidig mener vi også, at der er danske arbejdspladser i at skabe udvikling og innovation indenfor nye byggematerialer bla. baseret på biobaserede ressourcer, anvendelse af restprodukter, kompositter og andet.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Den største hindring for

Af Jesper Sand Damtoft (Aalborg Portland)

Den største hindring for ibrugtagning af de ny cementprodukter, der udvikles i Danmark i disse år er manglende dokumentation og nedbrydning af de mange barrierer, der er i byggeriets værdikæde. Derfor ser vi gerne en fokusering på at udnytte denne styrkeposition.

Venlig hilsen
Jesper Sand Damtoft

Materialernes potentiale

Af Lone Wiggers (Arkitektfirmaet C.F.Møller)

Dette projekt udmærker sig ved at ramme præcist ned i arkitekternes behov, idet vi oplever mange bygherrer der ønsker mere dokumentation for miljøprofilering, toxitet og generelle indeklimaegenskaber og levetider for materialerne i byggeriet.

Vi har således stærkt behov for en forskningsbaseret (uvildig) materialedatabase, der nemt tilgængeligt kan afdække materialernes sammensætning, levetid og miljøprofil.

Endvidere betinger arbejdet med den danske versionering af miljøcertificeringen DGNB at der er adgang til dokumentation om materialernes miljøpåvrkning og i denne sammenhæng også, nye innovative materialer, der måtte komme til verden.

Arkitekterne kan ydermere bruges som "frie agenter" til afprøvning af de nye materialer i både forsøgsbyggeri, arkitektkonkurrencer, samt i energirenoveringsopgaver.

Materialer og arkitekter

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Lone Wiggers
Tak for din kommentar om arkitekters behov og byggematerialers potentiale. Din ide om en forskningsbaseret og uvildig materialedatabase er interessant, og den vil vi overveje. Og tak for tilbuddet om at bruge arkitekterne som "frie agenter" til afprøvning af nye materialer. Det er et godt tilbud, som vi meget gerne vil tage imod.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Højere performance af byggematerialer

Af Per Thomas Dahl (Branchefællesskabet Danske Byggematerialer)

Alle varer skal performe mere end de har gjort tidligere. Og samtidig skal de helst være billigere også. Oftest med fokus på bæredygtighed og energi. Danske Byggematerialer skal fremadrettet klare sig på denne cocktail. Dette kræver nytænkning, viden og afprøvning.

Det gælder for såvel store international materialeproducenter, som for små og mellemstore materialeproducenter, som muligvis ikke har eget laboratorie eller testmiljø, at de skal have medspil og modspil baseret på viden. TI spiller en væsentlig rolle i dette.

Højere performance af byggematerialer

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Per Thomas Dahl
Tak for din kommentar og støtte til forslaget. Det er interessant, at du ser Teknologisk Institut som både de små og store virksomheders testmiljø eller "huslaboratorie". Vi vil gerne høre mere om fra Danske Byggematerialer, hvordan dette kan operationaliseres.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Platform for test af bæredygtige byggematerialer

Af Trine Richter (Business Center Bornholm)

Der er et meget stort potentiale - ikke mindst for danske virksomheder - i grønne materialer og teknologier, både økonomisk og miljømæssigt.

På Bornholm etableres Green Solution House, et viden- og konferencecenter, som platform for test af bæredygtige materialer. Med dette projekt viser vi verden, at vi kan skabe en bæredygtig arkitektur, der bidrager til sine omgivelser uden at gå på kompromis med den æstetiske kvalitet, som dansk arkitektur også er kendt for. Målsætning for Green Solution House er at skabe en innovativ platform for udvikling af bæredygtighed på det allerhøjeste internationale niveau. Bygningen skal løbende være en showcase på de nyeste muligheder og derigennem bidrage til både lokal og global udvikling og videndeling. Helt konkret er ambitionen at realisere visionære løsninger inden for biodiversitet, genanvendelige materialer, energioptimering samt vandrensning og affaldshåndtering. Green Solution House forventes færdigt i 2013.
Vi vil fra Green Solution House være meget interesseret i at deltage i Teknologisk Instituts projekt om energieffektive og miljørigtige byggematerialer.

Bæredygtige byggematerialer og Bornholm

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Trine Richter
Tak for din kommentar om spændende udviklingsplaner på Bornholm. Og tak for interessen fra Green Solution House om at være deltager i projektet om energieffektive og mijørigtige byggematerialer. Det er I meget velkomne til. Og omvendt håber vi, at vi har mulighed for at kunne afprøve nye materialer og løsninger i Green Solution House.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Integration af ventilationskanaler i byggekomponenter

Af EKJ rådgivende ingeniører as (EKJ rådgivende ingeniører as)

Vi øsnker et fokus på udvikling af byggekomponenter med integrerede ventilationsskakter til implementering i etageboliger ved renovering, hvor der indarbejdes balanceret mekanisk ventilation. Ofte er det ikke muligt at installere disse typer af ventilationsskakter, så det fremstår pænt.

Ventilationskanaler i byggekomponenter

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Til EKJ rådgivende ingeniører
Tak for konkret ønske om udvikling af byggekomponenter med integrerede ventilationsskakter. Det er en spændende udfordring, som vi vil overveje at integrere i aktivitetsplanen.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Byggevareforordningen

Af Charlotte Micheelsen (Energistyrelsen)

Byggevareforordningen indebærer, at en lang række lande i de kommende år vil begynde at opstille bæredygtighedskrav i deres byggebestemmelser. Det er her vigtigt, at danske produ-center har mulighed for at få faglig sparring omkring udvikling af deres nye produkter og kunne få dokumenteret produkternes egenskaber på grundlag, der giver acces til hele det eu-ropæiske marked.

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne muliggør, at lande kan stille krav til energi-forbedringer på komponentniveau også her er sparring ved udvikling og efterfølgende doku-mentation af egenskaber meget væsentlig således at den danske produktion og eksport af energiteknologi kan videreudvikles.

Byggevareforordningen

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Charlotte Micheelsen
Tak for din kommentar om behovene afledt af Byggevareforordningen og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Vi deler dit synspunk om, at dette vil være de største drivere for innovation af byggeprodukter. Det er interessant, at direktivet muliggør, at lande kan stille krav på komponentniveau, og vi vil gerne samarbejde med Energistyrelsen om udmøntning af sådanne krav.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Energieffektivitet

Af Søren Juhl Hansen (Teknos A/S)

Med de fremtidig krav til energihøjeffektive vinduer vil en række af de anførte delprojekter være af stor interesse for de industrier der direkte eller indirekte er en del af vinduesindustrien.
Disse projekter er bl.a.
- Udvikling af nye højtisolerende vindue
- Tynde og mere effektive isoleringsmaterialer baseret på fx aerogels, kulfibre og nanoteknologi
- Biobaserede materialer, herunder biolime, biomaling, isolering, plader, osv. baserede på fornybare ressourcer med tekniske egenskaber, der kan sammenlignes med eksisterende produkter
- Højtisolerende kompositmaterialer til eksempelvis facader og klimaskærm
-Selvrensende og luftrensende byggematerialer ved fotokatalytiske processer, der kan foregå ved almindelig dagslys

Energieffektivitet

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Søren Juhl Hansen
Tak for en meget konkret kommentar om hvilke af de foreslåede udviklingsprojekter, Teknos ser som værende af interesse. Vi skal have dette for øje, når vi konkretiserer aktivitetsplanerne. Og vil vil meget gerne have hjælp til at få præciseret behov og potentialer af disse aktiviteter fra Teknos og andre interessenter.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Energieffektive og miljørigtige byggematerialer

Af Tommy Bisgaard (Kalk- og Teglværksforeningen)

Tegl og mørtel har spillet en meget stor rolle i Danmark i mange år og Danmark er det land, der fremstiller flest frostsikre mursten pr. indbygger. Murværk og tegltagsten er byggeprodukter, der egner sig rigtigt meget til fremtidens klimatiske udfordringer. Dette gælder også udvikling af fremtidens tegl- og mørtelprodukter samt rådgivning inden for holdbare og bæredygtige konstruktioner i tegl.Denne position bør forsvares og videreudvikles. Ikke mindst i en tid, hvor stigende energiafgifter påvirker konkurrenceevnen af danske produkter over for de traditionelle varer, der importeres fra nabolandene. Målrettet forskning og udvikling bør målrettes efter de styrkepositioner, der allerede eksisterer i Danmark.

Tegl og mørtel

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Tommy Bisgaard
Tak for din kommentar om behovet for udvikling af tegl og mørtelprodukter for at undersøtte en eksisterende dansk styrkepositon. Vi er opmærksomme på de udfordringer, som tegl- og mørtelbranchen står overfor og for vigtigheden af forskning og udvikling af dette byggemateriale. Danske styrekpostioner skal vedligeholdes og styrkes. Men samtdig skal vi også sikre innnovation af nye byggematerialer som modifikation og kombinationer af de traditionelle og materialer baseret på restprodukter og bioprodukter.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Energieffektive og miljørigtige byggematerialer

Af Poul Erik Hjorth (Betonelement-Foreningen)

At Danmark går foran med skærpede krav til energiforbruget for nybyggeriet har på mange områder ført til nytænkning og udvikling inden for byggematerialeindustrien. På betonelementområdet er der fx udviklet højtisolerede sandwich-facader ligesom termoaktive huldæk nu er et naturligt komponentvalg.
Betonelement-Foreningen kan på alle måder anbefale, at Teknologisk Instituts projekt nyder fremme, i særdeleshed fordi projektet vil kunne medvirke til at udviklingen ikke kun foregår på/i den enkelte byggevare, men også i grænsefladen/sammenbygningen mellem byggevarerne. Med andre ord, at TI danner samarbejdsplatform for en udvikling, hvor alle byggebranchens leverandører/interessenter spiller sammen.

Energieffektive og mijørigtige byggematerialer

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Poul Erik Hjorth
Tak for din støtte til forslaget. Dit synspunkt om innovation og udvikling i grænseflade/kombinationer mellem byggevarer er interessant, og du har ret i, at det netop er ved utraditionelle kombinationer af materialer, at der opstår nye byggematerialer og komponenter. Vi vil være opmærksomme på dette og mener også, at vi kan skabe den ønskede samarbejdsplatform, da Teknologisk Institut huser specialister indenfor de primære byggematerialer samt specialister indenfor materialer anvendt i andre industrier.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Miljø- og energirigtigt byggeri

Af Sidse Buch (BAT-kartellet)

Med Danmark som EU-frontløber i forhold til kravstilling til bygningers energiforbrug er det vitalt for de danske virksomheder med støtte til at leve op til kravene.

Desuden bliver dokumentation af byggematerialers miljøpåvirkning løbende mere aktuelt i takt med udviklingen den danske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, DGNB Denmark. Brugen af certificeringsordninger er desuden meget udbredt i andre lande, og som området udvikler sig, vil deltagelse i fremtidige internationale opgaver kræve massiv viden om miljøcertificering og livscyklusanalyser blandt entreprenører, ingeniør- og arkitektvirksomheder

BAT-kartellet støtter således TI's indsats på området og ser den som helt afgørende for udviklingen af konkurrenceevnen på byggematerialeområdet.

Miljø- og energirigtigt byggeri

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Sidse Buch
Tak for din kommentar om vigtigheden af opbygning af viden indenfor byggematerialers energi- og miljøpåvirkning. Det er en god pointe, at deltagelse i internationale opgaver vil styrke behovet for viden om energi- og miljøforhold og dokumentation af byggematerialer. Mange af de nye, kommende krav på området er EU-krav, men vi vil være opmærksomme på, at der kan være nationale krav og certificeringsordninger i andre lande, som det er vigtigt, at de danske byggematerialeproducenter får viden om og kan dokumentere.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Nye byggematerialer i brug

Af Rikkews (E. Pihl & Søn)

Det er meget vigtig og værdiskabende forskning TI tager op her. Hvis vi skal leve op til nye standarder for både indeklima og energiforbrug uden at gå på kompromis med arkitektoniske og funktionelle aspekter af vores bygninger.
Flere af aktiviteterne er yderst relevante, deriblandt (men ikke begrænset til) tyndere og mere effektive isoleringsmaterialer, forbedringer af VE-teknologier, livscyklusanalyser og genbrugsmaterialer. Forslaget omkring en forskningsbaseret materialedatabase er ligeledes kærkomment.

Jeg synes, det er vigtigt at huske, at produkternes levetid, bæredygtighed og effektivitet ikke er det eneste, der bør afprøves og dokumenteres.
Som udførende entreprenør har vi efterhånden selv gjort os en del erfaringer omkring fx tætning af lavenergibygninger samt nye isoleringsmaterialer som eksempelvis vakuumisolering. Det er vigtigt at inkludere dette aspekt i forskningen, da super effektive byggematerialer og gode intentioner let går tabt, hvis ikke de udførende har nok kendskab til hvorledes dette skal anvendes. En super effektiv dampspærre er trods alt ikke tættere end håndværkeren har gjort den.
Nye energikrav, nye indeklimakrav og nye byggematerialer kræver ofte nye udførelsesmetoder.

Udførelse og nye byggematerialer

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Rikkews
Tak for din kommentar og din støtte til forslaget. Også tak fordi du gør opmærksom på vigtigheden af at tænke udførelsen med i forskningen og udviklingen. Det er vi helt enige i, og vi vil prøve bedst muligt at sikre, at dette aspekt bliver indkluderet. En god måde er ofte at lave både laboratorieafprøvning og fuldskalafprøvning, sidstnævnte helst med deltagelse af entreprenører. Og her kan E. Pihl & Søn måske være samarbejdspartner !?
Med venlig hilsen Mette Glavind

Vurdering af byggematerialer er mere komplekst end som så

Af Susanne Kuehn (Rockwool A/S)

Der er et stort behov for klarhed omkring materialers miljøbelastning og hvorledes bæredygtighed på bygningsniveau relaterer sig til materialevalg.
- De forskellige certificeringsordninger, herunder DGNB, som nu introduceres i Danmark, dokumenterer, at bygningens væsentligste miljøbelastning ligger i driftsfasen. Det er derfor vigtigt at fokusere på materialernes 'performance' og 'durability' over en lang årrække.
- En anden central problemstilling i projektet bør være klarhed omkring bæredygtighedsbegrebet. Det har tre søjler og de nye europæiske standarder kan forhåbentlig være med til at luge ud i den begrænsede anvendelse af bæredygtighedsbegrebet, som ofte ses.
I den forbindelse er det vigtigt også at fokusere på den sociale og økonomiske dimension, når man vurderer byggematerialer - et eksempel er, hvordan reagerer de i forhold til brand? En sikker bygning, som kan holde i mange år, bør være i fokus, når vi diskuterer bæredygtighed.
- Der ligger tilsyneladende en underliggende antagelse i beskrivelsen af projektet at 'traditionelle' byggematerialer i modsætning til nye ikke er baseret på høj grad af genanvendelse. Der bør afklares, og vil formentlig i mange tilfælde blive modbevist. I den forstand ville en LCA baseret vurdering af materialer være et stort fremskridt. I den forbindelse kunne en industriel synbiose tankegang være nyttig.
- Endelig kunne projektet forhåbentlig anlægge en kritisk vinkel på de afledte miljøkonsekvenser af nye materialer. eksempeler kunne være nanoteknologi og genanvendelsesmulighed i kompositmaterialer

Byggematerialer og bæredygtighed

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Susanne Kuehn
Tak for din kommentar og gode råd om fokus for aktiviteten. Den helhedsorienterede bæredygtighedstankegang med de tre søjler og vurdering af drift af bygninger har vi valgt at inkludere i forslaget "Bæredygtigt Byggeri". Nærværende forslag har sit fokus på udvikling af byggematerialer ud fra kommende krav, herunder krav til performance i bygninger.
Det er ikke rigtigt, at der er en underliggende antagelse af, at traditionelle byggematerialer ikke er baseret på genanvendelse. Vi er enige i, at materialeudvikling bør evalueres jvf. LCA.
Tak for rådet om at inkludere afledede miljøkonsekvenser fra eksempelvis nanopartikler og muligheden for også at genanvende nye kompositmaterialer.
Med venlig hilsen

Mette Glavind

Resourceanvendelse og Bæredygtighed

Af Søren Aggerholm (Statens Byggeforskningsinstitut)

I de senere årtier har fokus i Danmark primært været på reduktion af energiforbruget i byggeriet. Det er nu med stor hastighed ved at blive udviddet til at omfatte væsentligt bredere og mere generelle mål om resourceforbrug og bæredygtighed, herunder kommende implementering af europæiske mål og regler på området. I den forbindelse vil der utvivlsom komme en ny og anderledes fokuseret syn på udvikling af byggematerialernes egenskaber i retning af resourceeffektivitet og bæredygtighed.

Ressourceanvendelse og bæredygtighed

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Søren Aggerholm
Tak for din kommentar. Vi er glade for, at en af byggebranchens kompetente forskere er enige i vores vurdering af behovet for materialeudvikling. Vi ser frem til at arbejde sammen med SBI og andre om dette.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012