2012

Det bedre, mere effektive og stille samfund

Danmarks øgede befolkning og trafik giver mere støj. Støj giver stress, forhøjet blodtryk og 200-500 dødfald/år. Vores livskvalitet og effektivitet reduceres også af dårlig lyd i det offentlige rum, boliger, konterer og institutioner.

QuietLAB oprettes for at identificere støjkilder med de største samfundsmæssige omkostninger og prioritere de mest rentable indsatser.

QuietLAB skal også fremme innovation i støjbekæmpelse og være rådgivningscenter for borgere, industri, og offentlige instanser.

Ny viden og serviceydelser

Der mangler en oversigt og kvantificering af de samlede støjgener, som befolkningen oplever, i første omgang i Danmark. Vi ved, at høje støjniveauer fremkalder stress og forhøjet blodtryk, og det er forsøgt at sætte tal på antallet af dødsfald på grund af vejtrafikstøj (200-500 dødfald/år ifølge Rambøll/Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2010).

Viden om støjgener søges samlet i et QuietLAB, der skal tilvejebringe ny viden med:

  • En oversigt over alle støjgener, som danskerne oplever som f.eks. støj fra virksomheder, skydebaner, vejtrafik, tog, motorsport, vindmøller, naboer, diskoteker, støj fra gaden (bymiljøer med råb og larm fra forbipasserende) og naboens energianlæg (varmepumper, husstandsmøller).
  • En oversigt over de samfundsmæssige omkostninger af disse støjgenerer mht. sygdom og død, effektivitet og livskvalitet, samt de økonomiske omkostninger herved.
  • En prioriteret liste af de mest rentable og effektive indsatser mod støj.
  • En bedre forståelse af den menneskelige reaktion på støj og dårlig lyd.
  • Forskning i nye støjdæmpningsteknologier, herunder materialer og aktiv lyd dæmpning.
  • Udvikling af metoder, værktøjer og specifikke ydelser til støj og genereduktion.

Nye serviceydelser skal tilbydes på følgende områder:

  • Kvantitative værtøjer til vurdering af støjgener og deres virkning på mennesket.
  • Forbedrede og mere tilgængelige modeller for ingeniører og arkitekter til beregning af lydisolering og rumakustik, heraf rådgivning, målinger og kursusaktivitet.
  • Modeller til beregning af udbredelse af strukturlyd (nabostøj).
  • Udvikling af nye støjdæmpende materialer og metoder, herunder aktiv støjdæmpning.
  • SmartPhone cloud baserede løsninger for at skabe overblik ved hjælp af mange målepunkter i forbindelse med vejstøj, støj fra koncerter og andre udendørs begivenheder.
  • Værktøjer, der hjælper myndigheder til lettere at behandling af borgerhenvendelser.
  • Tilbyde producenter/myndigheder cloud baserede undersøgelser og analyser af støjreducerende/lydforbedrende tiltag.

Centrale aktiviteter

Videnhjemtagning: Der skal foretages litteraturstudie af støjgener og virkning på mennesker. Hjemtagning af viden fra store internationale støjgene-undersøgelser.

Videnopbygning: Kortlægning af danske støjgener, overblik – samt tilkoblede samfundsmæssige omkostninger, økonomiske og helbredsmæssige. Viden om korrelationer mellem mest rentable og effektive indsatser mod støj til brug for beslutningsstøtte og prioriteringer. Viden om nye støjdæmpningsteknologier og aktiv lyd dæmpning.

Videnforsøg: Med afsæt i mere psykologiske/antropologiske synsvinkler, bør begreberne støj/støjgener kontra ønsket lyd defineres og behandles i forskellige miljøer og kontekster. Etablering af database for nationale støjstudier til løbende opsamling af viden – samt datagrundlag for f.eks. forskningen at udnytte – samt til planlægning og nyudvikling af såvel infrastruktur som produkter.

Videnspredning: Formidling ved at være en aktiv deltager i den offentlige debat, holde kurser og foredrag, skrive artikler og weblogs, samt promovere ”cases”, der vises konkrete resultater til både borger, industri, og samfund.

Skabelse af database og datamodeller for støjgener, der løbende skaber mere og mere viden – og som kan trækkes i.

Rationale for indsatsen

Millionvis af mennesker over hele verden generes af støj og dårlig akustik. På støjforureningsområdet er vi i 2012, indenfor visse områder, på nogenlunde samme stade, som vi var på luftforureningsområdet for 50-100 år siden. Den stadig tættere udbygning af bl.a. vejnettet gør det sværere og sværere at finde et sted uden støjforurening. Mange mennesker generes i og ved deres bolig af transportstøj (biler, tog, fly), andres fritidsinteresser (f.eks. motor- og skydebaner), naboens motoriserede haveredskaber eller musikanlæg eller af dårlig akustik i hjemmet. Ligeledes er der stadig mange, der generes af støj på arbejdspladsen, om end det ikke mere er skadeligt for hørelsen.

Det må derfor forventes, at der inden for en overskuelig årrække kommer stor efterspørgsel efter - og bevidsthed om - stilhed og god akustik i hjemmet, på gaden, på arbejdet, i daginstitutionen, i toget, i flyet og andre steder, hvor vi bruger megen tid. Stilhed vil med andre ord blive en eftertragtet ressource/luksus.

Da vi ikke alle kan flytte til rolige omgivelser, (som der bliver færre af) må vi skabe roen i de omgivelser, vi befinder os i. Dette bør også ses som en mulighed for industri og samfund at arbejde sammen om at skabe en bedre samfunds- infrastruktur.

For både forskningen og industrien vil en aktivitetsplan om ”stilhed som ressource” have en række potentialer. Viden om støjgener og miljøer kunne blive til f.eks. at indbygge aktiv og intelligent støjdæmpning i høreapparater, hovedtelefoner og ørepropper. Udvikling af små og nærmest usynlige ”øreapparater”, der for normalthørende kunne filtrere og forbedre akustikken ved hjælp af avanceret signalbehandling og med trådløs interface til en smartphone. Med et tryk på smartphone kunne man skifte musikken fra denne ud med stilhed, når der var behov for dette eller skifte kantinens ulidelige akustik ud med høj taleforståelighed, så man kunne høre og forstå kollegaen på den anden side af bordet. Udvikling af kombinerede øreapparater og aktive højttalersystemer, der i lejligheden kunne fjerne det meste af støjen fra naboens surround-anlæg og skænderier med fruen eller overboens trinlyd.

Indsatsen kan være til gavn for forskellige virksomheder, f.eks.:

  • Virksomheder, der udvikler og fremstiller byggematerialer.
  • Virksomheder, der ønsker at fremstille støjsvage maskiner f.eks. varmepumper.
  • Virksomheder inden for byggeri, infrastruktur, anlæg og andre store ’støjmiljøer’.
  • Rådgivnings- og konsulentvirksomheder, også som eksportvare til nye markeder som Kina.
  • Myndigheder, der kan benytte resultatet af vores undersøgelser og forespørge andre undersøgelser.

Projektet bygger videre på viden og erfaringen fra vejstøjsprojekter sammen med Vejdirektoratet, støjkortlægning af Danmark, Sound Quality Research Unit innovationskonsortium og tidligere projekter og forskning i Danmark inden for støj og støjegener, inklusiv deltagelse i international standardisering heromkring.

Mulige samarbejdspartnere

De stærke danske forskningsmiljøer inden for støj og gene – DTU, Aalborg Universitet og SBI – er centrale aktører for den foreslåede aktivitetsplan. Dertil de store nationale organer med interesse i støj og støjvirkninger Vejdirektoratet, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Kommentarer (2)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Godt initiativ!

Af Lis Thodberg (Rudersdal Kommune)

Kunne man forestille sig projektet udviklet med en informationsindsats om, hvordan man som borger/virksomhed/offentlig institution bør tage ansvar for ikke at støje unødigt? En slags støjkodeks? En pli for støj? En samling af tips og tricks til hvordan støj undgås/reduceres? Vi har energiguides, klimaguides etc, hvad med en guide i at undgå at støj opstår .. Bør støj ikke her også omfatte lavfrekvent støj?
En anden ting: Det ville være helt suverænt hvis projektet kunne bidrage til (igen) at sætte fokus på støj og støjende adfærd på arbejdspladser med storrumskontorer.

Støj kodeks

Af carstent (DELTA)

Tak for dit indlæg. Det rammer mange gode punkter som netop er egnet til "centralisering" i webtjeneste der samler og systematiserer denne viden.

Der findes brudstykker af mange af de emner du efterlyser, men det kan nogle gange være svært at få et samlet overblik over hvad er relevant, især set fra en bruger perspektiv.

Og der er jo forskellige brugere i hele støjverden, der har behov for forskellige oplysninger og vejledninger. F.eks. borger, medarbejder, boligejer,nabo til industri, industri ejer, rådgiver, myndighed, og konsulent.

Selvfølgelig er lavfrekvent støj med som en del af hele støjbilledet. Selvom Danmark har nok en af verdens mest udviklede støjbekæmpelses traditioner og regulativer er en del af formålet med projektet at udbygge denne viden og gøre den langt mere tilgængelig.

Carsten Thomsen
DELTA

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012