2012

Bæredygtigt byggeri

Kommende EU-krav og stigende interesse for frivillige ordninger på bæredygtighedsområdet udfordrer byggebranchen, men åbner også op for store udviklingsmuligheder. Gribes disse muligheder rettidigt og håndteres innovativt, kan det føre til øget konkurrenceevne både nationalt og internationalt. Teknologisk Institut vil udvikle ny viden, som kan understøtte byggebranchen i at overholde, dokumentere og implementere fremtidige krav samt udvikle nye bæredygtige koncepter, teknologier og materialer.

Ny viden og serviceydelser

Med de kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet stilles byggeriets parter over for store udfordringer, men også over for store muligheder. Ved at være på forkant med forståelse, tolkning og ikke mindst implementering af bæredygtighed i byggeriet kan bæredygtighedsbegrebet gøres konkret, operationelt og værdiskabende. Derved forøges den danske byggebranches konkurrenceevne både nationalt og internationalt.

Med udgangspunkt i standarderne fra CEN/TC 350 og den deraf følgende opdeling af bæredygtighed på henholdsvis produkt- og bygningsniveau, er hensigten med aktiviteten at udvikle ny viden og teknologi, der kan understøtte byggeriets parter i at overholde, dokumentere og implementere fremtidige bæredygtighedskrav i såvel nybyggeri som ved renovering af eksisterende byggeri.

De nye tjenesteydelser omfatter rådgivning i forbindelse med overholdelse af bæredygtighedskrav og bæredygtighedscertificering samt udvikling af nye bæredygtige løsninger. Ydelserne tager afsæt i aktiviteterne inden for følgende fire områder:

Udvikling af ’ny teknologi til bæredygtige byggerier’. Målsætningen er at understøtte og rådgive danske producenter i udviklingen af byggematerialer, der nedsætter bygningers totale energiforbrug samtidig med, at de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter respekteres.

  • ’Bæredygtige renoveringsløsninger’ er løsninger, hvor både behov og resultater vurderes ud fra en bred definition omfattende miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. Aktiviteterne er målrettet renovering af eksisterende byggerier, hvor entreprenører, arkitekter og bygherrer har behov for værktøjer til vurdering af renoveringsbehov samt for nye teknologier og løsninger. Aktiviteten inkluderer løsninger til kortlægning og renovering af bygninger med problematiske stoffer som PCB, asbest og radon.
  • Udvikling af metoder til ’dokumentation af bæredygtige bygninger og materialer’. Med udgangspunkt i europæiske standarder og den danske certificeringsordning (DK-GBC) fokuseres der på rådgiverens, arkitektens, entreprenørernes og bygherrers behov for at få dokumenteret bæredygtighed i byggeriet, herunder også udvikling af værktøjer til sammenligning af løsningsforslag. Metoderne og værktøjer målrettes delområder og systemer, hvor eksisterende ordninger ikke er fyldestgørende. Endvidere vil vi gennem aktiv deltagelse ved implementering af bæredygtighedskrav i europæiske produktstandarder understøtte producenternes behov for at opfylde kommende krav til bæredygtighed i Byggevareforordningen (CPR).
  • Udvikling af ’Koncepter og marked’ med speciel fokus på systemløsninger med det formål at bringe bæredygtige principper i spil på områder, hvor der i dag hovedsageligt anvendes traditionelle løsninger.

Centrale aktiviteter

Bæredygtighedsområdet er komplekst og under stadig udvikling. Indsatsen kræver tilegnelse af specialiseret viden inden for både lovgivning, materialeteknologi, bygningsudførelse, økonomi og drift. Dette skal suppleres med tillhørende udviklingsaktiviteter og brugerorienteret videnformidling. Aktiviteten omfatter bæredygtighed i byggeriet fra skitse til færdig løsning, hvor eksempler på aktiviteter fremgår af nedenstående:

Ny teknologi til bæredygtige bygninger:

  • Videnhjemtagning vedrørende bæredygtigt byggeri fra internationale samarbejdspartnere og via innovationsnetværk.
  • Udvikling af nye bæredygtige byggematerialer der i en LCA-betragtning er konkurrencedygtig med eksisterende byggematerialer.
  • Implementering af smarte, aktive og energieffektive materialer samt integrerede og indlejrede produktløsninger i bygninger.
  • Udvikling af multifunktionelle og dynamiske konstruktioner, herunder optimering af termisk lagring og indlejring af installationer samt styring af indeklimaforhold som fx dagslys, blændingsforhold, temperatur og akustik.

Bæredygtige renoveringsløsninger:

  • Etablering af renoveringspakker som tilgodeser miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter.
  • Udvikling af metoder til kapitalisering af de positive følgevirkninger på fx indeklima som renoveringer udført efter bæredygtighedsprincipper medfører.
  • Udvikling af arkitektoniske og tekniske løsninger i forbindelse med energirenovering, hvor arkitektur og teknologi giver en sammenhængende bæredygtig løsning.
  • Udvikling af metoder til håndtering af skadelige stoffer og gasser i byggeriet (eksempelvis indkapsling eller fjernelse af PCB, formaldehyd, bly og radon).

Dokumentation af bæredygtige bygninger og materialer:

  • Udvikling af metoder til dokumentation af delområder og systemer i den bæredygtige bygning, særligt med fokus på produkt, materialevalg, indeklima, brugeradfærd og æstetik samt totaløkonomiske vurderinger (Life Cycle Costing).
  • Udvikling af værktøjer til brug for sammenligning af løsningsforslag på delområder og systemer, hvor eksisterende ordninger ikke er fyldestgørende.
  • Udvikling af rådgivnings- og dokumentationspakker for materialeproducenters målrettet krav i CPR og relevante certificeringsordninger som fx DGNB, LEED og BREAM.

Koncepter og markedsudvikling:

  • Udvikling af nye systemløsninger, som implementerer bæredygtighed i industrialiseret byggeri.
  • Udvikling af platforme for forretningsudvikling baseret på bæredygtige produkter og systemløsninger.
  • Etablering af eksportløsninger baseret på FISH clustre (Future Industrialized Sustainable Construction & Urban Development).

Rationale for indsatsen

Baggrunden for aktiviteten er kommende EU-krav om bæredygtighed i byggeriet, der opdeler bæredygtighed i to niveauer, der begge tager udgangspunkt i livscyklusforløbet: Produktniveau og bygningsniveau.  Baggrunden for kommende krav på bygningsniveau kommer primært fra CEN/TC350, der har udarbejdet frivillige, horisontale standarder for bæredygtighedsaspekter ved større renoveringer af eksisterende bygninger samt ved nybyggeri. Disse udgør et vigtigt grundlag for udviklingen af egentlige europæiske produktstandarder. På bygningsniveau vægtes tre aspekter ligeligt: de miljømæssige, de sociale og de økonomiske aspekter. Bæredygtighed på produktniveau udmøntes primært i krav om udarbejdelse af miljøvaredeklarationer kaldet EPD (Environmental Product Declarations). Bæredygtighed på både bygnings- og produktniveau understøttes af Byggevareforordningen, som afløser Byggevaredirektivet og træder lovpligtigt i kraft i 2013. I forordningen indføres det 7. væsentlige krav i forbindelse med CE-mærkning, og det omhandler krav til bæredygtighed.

Hertil kommer, at nye frivillige certificeringsordninger for bæredygtighed i bygninger er under udvikling, hvor Danmark har valgt at implementere en dansk tilpasning af den tyske ordning, DGNB. Et væsentligt element i rationalet er også de store samfundsudfordringer med PCB, asbest, radon m.m. i eksisterende bygninger.

Bæredygtighed som begreb bliver dermed meget konkret og stiller krav til en helhedsorienteret tilgang baseret på Livs Cyklus Analyser (LCA). Byggebranchen efterspørger allerede nu konkrete initiativer og aktiviteter, der kan hjælpe dem med at implementere og dokumentere bæredygtige løsninger.

Danmark har på CE-mærkningsområdet været på forkant, og dette har givet nogle konkurrencemæssige fordele på det europæiske marked. Der er derfor også et stort potentiale for det danske erhvervsliv i at være ’FirstMover’ på implementering af krav til bæredygtighed. Dette vil styrke Danmarks grønne profil og give mulighed for eksport af bæredygtige produkter og knowhow.

Behovene for aktiviteten udspringer meget direkte af innovationsnetværket InnoBYG, der samler mere end 200 af virksomheder og videninstitutioner i byggebranchen, og der forventes et tæt samarbejde med netværket om formidling. Aktiviteten koordineres desuden med aktivitetsplanen Bygningsintegreret solenergi, bevilget i januar 2012.

Målgruppen er hele byggebranchen fra producenter, leverandører over entreprenører, rådgivere og arkitekter til bygherrer og bygningsejere. Specielt SMV har behov for innovation i forbindelse med de nye krav til bæredygtighed i CPR.

Mulige samarbejdspartnere

Danske og europæiske myndigheder, herunder CEN, Miljø- og Energistyrelsen. Danske og internationale universiteter, brancheforeninger, certificeringsordninger, rådgivere og materialeproducenter.

Eksempler:

  • InnoBYG Innovationsnetværk (kunder og samarbejdspartnere, formidling).
  • Aalborg Universitet (systemløsninger, fleksible facader m.m.).
  • DTU Byg (energi i klimaskærmen).
  • Innovationscentrene i München, Shanghai og San Francisco (international videnhjemtagning og international samarbejdspartnere).
  • KU Life (Biobaserede materialer).
  • Aberdeen University, Skotland (overfladeteknologi med hensyn til forureningsbekæmpelse).
  • ECO Plus i Østrig (innovationsnetværk om træmaterialer og -konstruktioner).
  • Holzcluster Tirol i Østrig(innovationsnetværk om træmaterialer og -konstruktioner).
  • DK-GBC (certificeringsordninger).
  • IBU – Institut Bauen und Umwelt e.V (miljøvaredeklarationer).

Kommentarer (32)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Fremtidens byggeri skal være bæredygtigt

Af Niels Lønow (MT Højgaard)

Som stor bygge- og anlægsvirksomhed er MT Højgaard meget interesseret i at hjælpe kunderne til løsninger på opgaverne, der er økonomiske på den korte og den lange bane.

I den sammenhæng er TIs initiativer og fremadrettede tanker af stor betydning og vi har været og vil fortsat være interesseret i at deltage i spændende tiltag

Fremtidens bæredygtige byggeri

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Niels Lønow.
Tak for din støtte til forslaget Bæredygtigt Byggeri og for jeres interesse i at deltage i de nye aktiviteter. Vi vil invitere til dialog om konkretisering af forslaget og om MT Højgaards deltagelse.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtige produkter

Af SPoulsen (Dyrup)

Der er stor bevægelse indenfor malingsbranchen, hvor der ses på bæredygtighed, som en mulighed for i fremtiden at kunne dels producere men tillige markedsføre produkter, der lever op til forbrugernes fremtidige krav. På flere markeder ser vi allerede der udvikles EPD og uden en viden omkring et sådant tiltag, vil det være svært for branchen at gå i dialog omkring et sådant emne. Dette er bare et eksempel på, hvor vigtigt det er vi i Danmark tager alvorligt fat på netop dette emne omkring bæredygtighed og får det konkretiseret og gjort operationelt.

Bæredygtige produkter og EPD

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Søren Poulsen
Tak for din kommentar. Vi er opmærksomme på, at der mangler viden om EPD, og at der i det hele taget er meget forvirring om alt, hvad der gemmer sig under begrebet bæredygtigt byggeri. Det er ambitionen med den foreslåede aktivitet at få skabt og kommunikeret viden om de nye begreb og krav. Og EPD ser vi som noget af det første, der skal tages fat på.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtighed - en ny konkurrenceparameter

Af Michael H. Nielsen (Dansk Byggeri)

Med den kommende indførelse af byggevareforordningen mødes byggeerhvervet med krav om dokumentation af materialers miljøpåvirkning.

Parallelt med denne udvikling er der flere og flere ejendomsinvestorer og bygningsejere, der har fokus på bygningers bæredygtighed i hele en bygnings livscyklus og derfor benytter sig af nye certificeringsordninger for bygninger.

Initiativet er centralt i forhold til at gære bæredygtighed operationelt for materialeproducenter, rådgivere og entreprenører.

Bæredygtighed som konkurrenceparameter

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Michael Nielsen
Tak for din støtte til forslaget om Bæredygtigt byggeri. Vi er opmærksomme på det centrale i ikke at gøre kommende krav til bæredygtighed til en omkostningsforøgende aktivitet, men derimod skabe grundlaget for at øge konkurrenceevenen for byggebranchens virksomheder. Specielt har vi fokus på at gøre bæredygtighed operationelt for de mange små virksomheder - i samarbejde med Dansk Byggeri.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Redskaber for at opnå bæredygtig kvalitet

Af Jacob Ursing CEO (Honeycore)

De seneste års "drivere" for bæredygtigt byggeri 1) Danske Green Building Council, 2) standardiserings gruppen CEN/TC 350, 3) EU regulering nr. 395/2011 samt 4) EU’s kommende energieffektiviserings direktiv viser, at det er myndigheder og IKKE virksomheder, der reelt driver branchens udvikling.

I forhold til implementeringen virker det som om at bl.a. tekniske handelshinder for overskuelig fremtid vil medføre, at myndighedernes redskaber for ”bæredygtig kvalitet” bl.a. EDP og DGNB, vil blive brugt på frivillig basis.

I en konservativ branche med mange særinteresser bliver det en øvelse der kræver, at bygninger og bygningsdeles bæredygtighed, vil kunne sammenlignes på en så overskuelig og brugbar måde som muligt af alle aktører i byggeriets komplekse værdikæde.

TI’s udvikling af værktøjer til brug for sammenligning af løsningsforslag er derfor vigtige for at sikre, ikke minst arkitekter, at ”bæredygtigheds kvalitet” ikke bliver for tungt at indtænke i skitse- og projekteringsfasen.

Honeycore, der som agentur for grønne byggematerialer, ligger i starten af værdikæden, ser meget positivt på TI’s nuværende opbygning af kompetencer for udførelse af LCA’er og EPD'er med softwaret GABI.

Vi tror, at TI vil opleve en stigende efterspørgsel fra os og andre byggemateriale producenter på disse ydelser. Vi ser også gerne en udvikling af platforme for sammenligning af EPD paramtre for såvel byggevarer og byggningsdele, som hele bygninger.

Bæredygtig kvalitet

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Jacob Ursing
Din kommentar om EPD og dokumentation af bæredygtigheds er meget central. Vi ser det som en vigtig del af aktiviteten at udvikle og implementere simple og brugervenlige værktøjer og medvirke til at skabeet godt og simplet grundlag for sammenligning af materialers og bygningers bæredytighed. Både for materialeproducenter og andre led i værdikæden.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtig beton og cement

Af Jesper Sand Damtoft (Aalborg Portland)

Beton og cement fremstillet i Danmark er bæredygtige bygningmaterialer, da det er fremstillet på grundlag af rigeligt forekommende danske råmaterialer. Endvidere har betons termiske egenskaber en nøglerolle i fremstilling af fremtidens 0 eller plus-energi huse. Forskning i bæredygtige betonløsninger baseret på Danske delmaterialer er derfor essentielt. Dette gælder særligt i en tid, hvor danske energirelaterede afgifter besværliggør konkurrenceevnen overfor traditionelle produkter importeret fra nabolandene. Der er derfor stort behov for at dokumentere livscyklusegenskaberne af danske, innovative produkter sammenlignet med impoorterede, traditionelle produkter.

Bæredygtig beton og cement

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Jesper Sand Damtoft
Tak for din kommentar om vigtigheden af at forske i bæredygtige betonløsninger. Vi er opmærksomme på vigtigheden i at give fokus til dansk producerede byggematerialer, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Aaborg Portland om dette. Dokumentation af livscyklusegenskaberne af materialer og bygninger er en vigtig del af den foreslåede aktivitet. Det er en stor udfordring at udvikle værktøjer, der kan sammenligne forskellige produkter, og det er en stor udfordring at kunne stille krav til bæredygtighed, men vi har ambitionen om at lykkes med det.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtighed og miljøskadelige stoffer

Af Martin Nerum Olsen (G. Tscherning A/S)

Bæredygtighed drejer sig også om at se på materialer i hele deres levetid fra produktion til indbygning/brug og til bortskaffelse.

Her er det vigtigt at man ser på hvilke miljøskadelige/-fremmede stoffer der i bygningsmassen her-og-nu og hvilke man man er igang med at bygge ind den eksisterende bygningsmasse.

Viden avler ansvar - altså at når vi får ny viden om bygningsmaterialer og deres egenskaber (gode som dålige)skal vi være ansvarlige og sørge for at håndtere denne nye viden på korrekt vis.

Eksempler på dette er asbest, PCB, Blyholdig maling samt nu klorerede paraffiner. Alle gode bygningsmaterialer med gode egenskaber som desværre har vist sig at have en uheldig miljømæssig påvirkning og disse stoffer skal saneres ud af den eksisterende bygningsmasse, hvis de er til risiko.

Så derfor er dette initiativ kærkomment - især set ud fra et renoverings- og nedrivningsmæssigt synspunkt.

Bæredygtighed og miljøskadelige stoffer

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Martin Nerum Olsen
Tak for din kommentar om renovering, nedrivning og miljøskadelige stoffer. Der er meget fokus på nybyggeri, men vi er enige med dig i, at renoveringsområdet og miljøs- og sundhedsskadelige stoffer er en væsentlig del af udfordringerne indenfor bæredygtighed. Det vil derfor indgå som en del af aktiviteterne. Vi håber, at Tscherning vil indgå i samarbejde om det, og ser meget gerne en konkretisering af behovene fra Tscherning og andre aktører.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtig arkitektur.

Af Lone Wiggers (Arkitektfirmaet C.F.Møller)

Dette projekt er relevant af indlysende grunde også for arkitekter, der endvidere, som gruppe, kan bidrage til de beskrevne aktiviteter.

Initiativet med at koble DK-GBC-initiativerne(DGNB-certificeringerne) med CEN/TC350- initiativet fra EU er både relevant og vigtigt at få klarlagt og sammenfalf /overlap af vidensbehov i denne sammenhæng eskal kortlægges.

Både ny teknologi til nybyggeriet, bæredygtige renoveringsløsninger, materialedokumentation samt udvikling af koncept-løsninger til byggekomponent- og byggematerialeindustrien må nødvendigvis ske sideløbende, for at alle interessenter og aktører i byggeriet kan følges ad og befrugte hinanden i udviklingen.

Bæredygtig arkitektur

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Lone Wieggers
Tak for din støtte til forslaget. Vi ser arkitekterne som vigtige aktører ift. at sikre bæredygtighed i byggeriet. Og vi vil gerne invitere CF Møller og andre arkitektformaer til at deltage i samarbejde om fremtidens bæredygtige byggeri.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtighed som et holistisk begreb

Af Per Thomas Dahl (Branchefællesskabet Danske Byggematerialer)

Branchefællesskabet Danske Byggematerialer kan fremadrettet ikke undgå at fokusere på bæredygtigt byggeri og bæredygtige byggematerialer. Vil man være en del af fremtidens materialeproducenter skal dette tages seriøst.

Bæredygtighed er et holistisk begreb som skal brydes ned og forstås ud hos alle byggeriets interessenter. TI kan spille en væsentlig rolle i at fortolke dette budskab, hvilket kan tilsikre implementering.

Bæredygtighed som holistisk begreb

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Per Thomas Dahl
Vi deler din opfattelse af bæredygtighed som holistisk begreb, og en af de store udfordringer er at få nedbrudt og konkretiseret det, så alle byggeriets parter kan forstå det og bruge det til at styrke forreningen. Vi ser frem til et godt samarbejde med Danske Byggematerialer om denne store udfordring.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Ikke kun certifikater

Af EKJ rådgivende ingeniører as (EKJ rådgivende ingeniører as)

Det ville være konstruktivt, hvis der ikke udelukkende er fokus på udvikling af de "dyre" certificerbare løsninger. Mange bygherrer har ikke midlerne til rådighed, og derfor bør vi sidde inde med "husmandsmodeller" som alternativ, hvilket godt nok ikke giver anledning til certifikater men alligevel udvikler byggeriet i en mere bæredygtig retning.

Vi har også lagt mærke til, at den danske MVD-ordning (www.mvd.dk) ikke er nævnt blandt mulige samarbejdspartnere. Det så vi ellers gerne.

Vi øsnker øget fokus på den højaktuelle problematik angående beton forurenet med PCB. Der kunne identificeres projekter og efter "bearbejdning" af bygherre kunne disse stilles "til rådighed" for udvikling/afprøvning af nye løsninger.

Certifikater og PCB

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Til EKJ Rådgivende Ingeniører
Tak for gode input om certifikater og PCB. Målet med den foreslåede aktivitet er ikke at udvikle nye certificeringsløsninger men at udrede, formidle og være med til at påvirke ordninger på markedet og hjælpe byggevirksomheder med at vælge de rigtige løsninger og blive i stand til at opnå certifikater efter eget ønske. Det ligger os meget på sinde, at ordninger, værktøjer osv. er simple og uden for store omkostninger.
Tak for rådet om at inddrage MVD-ordningen som samarbejdspartner. Det vil vi naturligvis gerne.
Vi har foreslået aktiviteter vedrørende renoveringsmetoder til PCB forurenede bygninger. Jeres forslag om også at kigge på beton fourenet med PCB vil vi gerne inkludere, og det vil gøre stor gavn, hvis I som foreslået kunne stille projekter til rådighed for afprøvning af nye løsninger.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Energistyrelsen finder at

Af Charlotte Micheelsen (Energistyrelsen)

Energistyrelsen finder at bæredygtigt byggeri er et område, hvor det er meget relevant at oparbejde større viden, da det kan medvirke til at forbedre det danske byggeri og sikre at byggebranchen er på forkant med udviklingen og dermed øge branchens konkurrencedygtighed.

Svar Energistyrelsen

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Charlotte Micheelsen
Tak for kommentar om vigtigheden af større viden. Vi ser frem til et fremtidigt godt samarbejde med Energistyrelsen om bæredygtighed i byggebranchen.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtige løsninger

Af Søren Juhl Hansen (Teknos A/S)

Bæredygtige løsninger og derved brugen af bæredygtigte materialer vil være et fokusområder for byygerirelaterede virksomheder. Producenter af overfladebehandlingssystemer vil med deres løsninger skulle tilbyde miljørigtige løsninger for at supportere brugen af bæredygtige materialer som fx træ, og derfor er alle projekter der støtter op omkring og udvikler danske kompetancer på dette område af allerstørste betydningen for Dansk Industri's mulighed for at gøre dette område til et vækstområde.

Bæredygtighed og overfladebehandlingssystemer

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Søren Juhl Hansen
Tak for kommentaren om vigtigheden af miljørigtige løsninger indenfor overflade behandlingssystemer. Vi er enige i, at det er en vigtig del af bæredygtighed. Se desuden forslaget "Energieffektive og miljørigtige byggematerialer", som har fokus på udvikling af nye byggematerialer.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtigt byggeri

Af Tommy Bisgaard (Kalk- og Teglværksforeningen)

Alle producenter af byggematerialer – ja, hele byggesektoren – må indstille sig på, at der bliver stillet stadig større krav til bæredygtighed – se f.eks. Construction Product Regulation (CPR). Bæredygtighed vil være stærkt i fokus i forhold til alt, der har med byggeri og bygninger at gøre, uanset om det handler om fremskaffelse og bearbejdning af byggematerialer, indeklima, drift og vedligeholdelse af bygninger eller den afsluttende nedrivning og bortskaffelse. Der tegner sig en helt ny dagsorden og et helt nyt marked for byggesektoren. Det nye marked er dels kendetegnet ved forbrugere, som er meget beviste om bæredygtighed, dels af politikere, som vil regulere den nuværende måde at fremstille byggematerialer samt bygge på.

Bæredygtigt byggeri

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Tommy Bisgaard
Tak for din kommentar om vigtigheden af bæredygtigt byggeri. Du er en af de personer i Danmark, der ved mest om krav og standardisering indenfor bæredygtigt byggeri, og vores forslag er skrevet med stor inspiration fra dig. Vi ser frem til fremtidigt godt samarbejde.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtige konstruktioner

Af Poul Erik Hjorth (Betonelement-Foreningen)

Danmark har på mange "miljøområder" udviklingsmæssigt været i front. Et godt eksempel er den oprindelige vandmiljøplan - som set fra Betonelement-Foreningens synsvinkel har ført til udvikling af præfabrikerede gylletanke og tanke til renseanlæg - og sådanne tanke produceres nu i hele Europa, baseret på de danske patenter og udførelsesmetoder.
En gentagelse af samme succeshistorie ligger ikke lige for, men Betonelement-Foreningen finder det vigtigt, at Danmark er det sted, hvor andre lande naturligt vil søge informationer fra, når emnerne er bæredygtighed i alle enkeltdele og i særdeleshed de dele, der omfatter miljøaspekter.
Betonelement-Foreningen ser gerne, at Teknologisk Instituts projekt Bæredygtigt byggeri kan blive omdrejningspunkt for den samlede danske byggebranches indsats på området.

Bæredygtige konstruktioner

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Poul Erik Hjorth
Tak for støtten til at forslaget Bæredygtigt Byggeri kan blive omdrejningspunkt for den samlede danske byggebranche. Din vision om,at Danmark skal blive videnførende indenfor bæredygtigt byggeri er godt. Det vil vi tage til os som et mål for aktiviteten.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtige produkter af beton

Af esm@ibf.dk (IBF)

Beton er et bæredygtigt materiale, og det er vigtigt for producenterne at kunne dokumentere dette. Det er derfor af stor betydning, at der bliver udviklet værktøjer og beregningsprincipper til udarbejdelse af miljøvaredeklarationer, der kan hjælpe både producenter, rådgivere og slutbrugere i daglidagen til at vælge de rigtige og mest bæredygtige materialer, samt at kunne dokumentere konsekvenserne for miljøet af materialernes sammensætning. Teknologisk Institut vil i tæt samarbejde med betonindustrien kunne udarbejde sådanne værktøjer.

Miljøvaredeklarationer

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Til IBF
Tak for kommentar om behov for værktøjer til at dokumentere bæredygtighed og udarbejde miljøvaredeklarationer. Vi er enige i, at miljøvaredeklarationer har høj prioritet hvad angår bæredygtighed. Vi er allerede gået i gang med arbejdet og har indkøbt et software kaldet GABI til at understøtte dokumentationen. Dette vil kunne anvendes til at dokumentere bæredygtighed for betonprodukter og alle andre byggevareprodukter.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtighed omsat til virkelighed

Af Sidse Buch (BAT-kartellet)

Bæredygtighed i byggeriet er i vækst i hele den vestlige verden, og det er vigtigt at understøtte de danske virksomheder i at blive konkurrencedygtige på området.

Bæredygtighedsområdet er imidlertid komplekst at sætte sig ind i, hvilket kan virke helt uoverskueligt for de mange små og mellemstore virksomheder, som opererer inden for byggeriet.

Gennem TI's bæredygtighedsinitiativ er der sandsynlighed for at få gjort området mere håndterbart og få viden omsat til konkret anvendelse i virksomhederne, hvilket BAT-kartellet er stor fortaler for. Vi støtter således helhjertet TI's indsats på dette område.

At indtænke bæredygtighed i hele livscyklussen fra skitse til færdig løsning er rigtig. Det kunne yderligere være nyttigt at indtænke den efterfølgende drift, eventuelt at gå endnu videre, til også at tænke på genanvendelse f.eks. hvad angår byggeaffald.

Bæredygtighed omsat til virkelighed

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Sidse Buch
Tak for kommentaren om bæredygtighed i praksis. Og tak for det gode råd om også at indtænke drift og genanvendelse. Det fremgår måske ikke tydeligt af beskrivelsen, men vi har faktisk tænkt os at inkludere alle faser i bygningers livscyklus, herunder drift og genanvendelse.
Med venlig hilsen Mette Glavind

Bæredygtighed som totaløkonomi og værdiskabelse

Af Henrik Bang (Bygherreforeningen)

I snæver forstand handler bæredygtige bygninger om miljøpåvirkning internt og eksternt. Men det er godt at se at der satses mere helhedsorienteret på renoveringspakker (til eksisterende bygninger), hvor man inddrager økonomien (i form af totaløkonomiske overvejelser) og sociale aspekter (i form af metoder til at kapitalisere den værdiskabelse som følger af forbedret indeklima, bedre brugerudnyttelse osv.) Bygherrerne har brug for bedre værktøjer til at opstille overbevisende business cases for investeringer i bæredygtige bygninger. Systemløsninger og industrialisering (samt øget internationalisering) kan bidrage til at forbedre økonomien i projekterne.

Bæredygtighed som totaløkonomi og værdiskabelse

Af Mette Glavind (Teknologisk Institut)

Kære Henrik Bang
Tak for din kommentar. Vi har noteret os, hvad bygherrernes behov er, og vil forsøge på bedste vis at få det integreret i arbejdsplanerne. Vi ser frem til et godt samarbejde med Bygherreforeningen om udviklingen af de nævnte værktøjer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012