2012

Bæredygtig Transport

Den danske transportsektor står midt i en radikal omstilling fra udelukkende at bruge fossile brændstoffer til fremtidig anvendelse af flydende og gasformige biobrændstoffer og el. Fremtidens persontransport vil blive elektrificeret, medens den tunge transport vil bruge flydende eller gasformige biobrændstoffer. Til at understøtte denne omstilling vil Teknologisk Institut udvikle nye komponenter og løsninger inden for biobrændstoffer, elektrisk transport og hybride køretøjer.

Ny viden og serviceydelser

Den danske transportsektor står midt i en radikal omstilling fra udelukkende at anvende fossile brændstoffer til fremtidig anvendelse af flydende og gasformige biobrændstoffer og el. Mange undersøgelser peger på, at fremtidens persontransport vil blive baseret på el, medens den tunge transport vil blive baseret på flydende eller gasformige biobrændstoffer. Derfor vil Teknologisk Institut under denne aktivitet udvikle nye komponenter og løsninger inden for elektrisk transport, biobrændstoffer, motorteknik og hybride køretøjer:

Elektrisk transport:

  • Batteriintegration og -test med fokus på performance, slitage og pålidelighed.
  • Viden om elkøretøjer, opladningsfaciliteter og ladeinfrastruktur.
  • Test af køretøjers performance, sikkerhed og fysiske integration med Smart Grid (’vehicle to grid’), blandt andet for at sikre problemfri sammenkobling af komponenter fra forskellige leverandører.
  • Test af ladestandere for konformitet i henhold til gældende standarder.
  • Kurser for reparatører i elkøretøjers funktion, opbygning, sikkerhed, styrker og svagheder.

Biobrændstoffer:

  • Testmetoder, laboratorietest og flådetest til vurdering af biobrændstoffers samspil med motorer og emissionssystemer.
  • Grundlæggende analytisk forståelse af råvarekvalitetens indflydelse på brændstofegenskaber og motordrift, fx korrosiv virkning fra biobrændstoffer, der er produceret på alger.
  • Nye brændstoffer og andre tiltag til sikring af svovlreduktion samt disses konsekvenser for driften af tunge forbrændingsmotorer.
  • Formidling af viden mellem motorindustrien og producenter af biobrændstoffer.
  • Opgradering/rensning af grønne gasser i forhold til brug i seriefremstillede motorer.

Motorteknik:

  • Energieffektiv anvendelse af forbrændingsmotorer, herunder metoder til inspektion, test og driftsoptimering.
  • Vedligeholdelse og tilgængelige opgraderinger af ældre motorer fx til tog, offroad og stationære anlæg set i forhold til forbrug, emission eller overgang til grøn gas.
  • Viden om brændstofsystemer og tilhørende komponenter ved introduktion af nye brændstoffer såsom gas, biogas, syntesegas samt brændstoffer med afvigende viskositet og smøreegenskaber.
  • Havaritekniske problemer i motorer og komponenter i forbindelse med indførelse af nye biobrændstoffer.

Hybride køretøjer:

  • Viden om kriterier for valg af hybriddrift i forhold til ren el- og brændstofdrift.
  • Valg af drivlinjedesign og brændstoftype i forhold til driftsprofil.
  • Gennemførelse af transiente test.

Centrale aktiviteter

Elektrisk transport:

  • Udvikling af metoder til kvalitets- og konformitetstest af komponenter til elbiler samt elektrisk infrastruktur, fx induktive (berøringsfrie) ladestandere.
  • Hjemtagning af bemyndigelser, akkrediteringer m.m., som understøtter komponentleverandørernes behov for overensstemmelsesvurdering og dokumentation.
  • Standardiseringsarbejde og formidlingsaktiviteter målrettet underleverandørindustrien.
  • Opbygning af viden til gennemførelse af demonstrationsprojekter inden for lithiumteknologien i batterier i samarbejde med danske virksomheder.

Biobrændstoffer:

  • Udvikling af testmetoder, laboratorietest og flådetest til vurdering af alternative brændstoffers samspil med motorer og emissionssystemer.
  • Grundlæggende analytisk forståelse af råvarekvalitetens indflydelse på brændstofegenskaber og motordrift, fx algers korrosive virkning.
  • Svovlreduktion fra tunge forbrændingsmotorer.
  • Opbygning af viden om opgradering af grønne gasser til brug i seriefremstillede motorer.

Motorteknik:

  • Udvikling af metoder til inspektion, test og optimering af forbrændingsmotorer.
  • Opbygning af viden om brændstofsystemer og komponenter til nye brændstoffer såsom gas, biogas, syntesegas samt brændstoffer med afvigende viskositet og smøreegenskaber.
  • Udvikling af metoder til havaritekniske undersøgelser af motorer og komponenter i forbindelse med indførelse af nye biobrændstoffer.

Hybride køretøjer:

  • Opbygning af viden om simulering af drivlinjekomponenter, især med henblik på minimering af miljøbelastningen.
  • Overførsel af viden til nationale producenter af nichekøretøjer fra internationalt samarbejde vedrørende teststandarder og udvikling af testprocedurer.
  • Test i samarbejde med nationale og internationale køretøjsproducenter.

Rationale for indsatsen

Fremtidens persontransport vil forventeligt blive dækket af elektriske transportmidler, mens de tungere køretøjer til godstransport vil anvende flydende eller gasformige biobrændstoffer. Gabet mellem de to teknologiområder vil blive dækket af hybride køretøjer med kombineret el- og brændstofdrift, fx ved at kunne anvendes til intensiv persontransport eller lettere varetransport.

Ud over de miljø- og klimamæssige gevinster giver aktivitetsområdet mulighed for en stor eksport for dansk erhvervsliv. Alene på elbilområdet kan et stærkt dansk erhvervsliv ifølge Deloittes beregninger skabe 10.000 fuldtidsjob på mellemlang sigt (2020-2025) og 20.000 fuldtidsjob på lang sigt (dvs. 2030-2040).

Aktiviteten sammenkæder Teknologisk Instituts fagområder Elektrisk Transport, Biobrændstoffer, Motor- og drivlinjeteknik. Aktiviteten danner fundamentet for udviklingen af en bæredygtig transportsektor med en høj andel af vedvarende energi.

Aktiviteterne vil blive tæt koordineret med transportens Innovationsnetværk TINV og igangværende nationale og internationale projekter, blandt andet EU-projekterne Green eMotion og EasyBAT.

Mulige samarbejdspartnere

  • Danske erhvervsskoler: AarhusTech, EUC Nordvest.
  • Danske og udenlandske universiteter og videninstitutioner: BCU-Birmingham University, DTU-MEK, AAU.
  • Biobrændstofindustrien og olieraffinaderibranchen.
  • Producenter af nichekøretøjer og mobilt maskineri.
  • Komponentleverandører til bil-, batteri- og motorindustrien.
  • Den danske transportsektor, herunder offentlige og private flådeejere.

Kommentarer (57)

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

transport baseret på vedvarende energi

Af Soren Hermansen (Samsø Energiakademi)

Transport baseret på vedvarende energi er vejen frem (ikke for at være morsom)
Løsninger for batteriteknologi, systemopbygning, infrastruktur skal lede til innovative forslag til en fremtidig transportstruktur

transport baseret på vedvarende energi

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Søren Hermansen

Tak for din kommentar.

Udviklingen indenfor batteriteknologien går hurtigt og anvendelsesmulighederne udvides løbende. Introduktion af ny teknologi, såsom nye avancerede batterier, stiller ofte de involverede brugere og systemleverandører over for nye udfordringer. Her vil Teknologisk Institut opbygge den sidste nye viden til gavn for virksomheder indenfor området.

Venlig hilsen
David Tveit

Der er andre transportformer end den der foregår på gummihjul

Af Flemming Bak (MAN Diesel & Turbo & FLB Consult)

Der er andre transportformer end den der foregår på gummihjul - det synes jeg mangler i beskrivelsen.
On road sektoren har været kraftig reguleret især emissionsmæssigt i mange år - nu begynder fokus at flytte sig til disse sektorer, her er mulighederne for indflydelse og for ændringer vanskeligere, men vigtige.

Der er andre transportformer end den der foregår på gummihjul

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Flemming Bak

Tak for dit input til aktiviteten ”Bæredygtig Transport”. God ide at inkludere maritim transport i aktiviteten. Det vil vi overveje, hvor der er stor synergi med de eksisterende aktiviteter. Du har ret i, at reguleringen af emissioner fra skibstrafik er på et tidligere stadie i forhold til reglerne for landtransport. Det giver et godt udgangspunkt for at tilpasse teknologi fra landtransport til maritim transport.

Venlig hilsen
David Tveit

Bio-methanol

Af Per Sune Koustrup (Nordic Green ApS)

Nordic greens kommentarer

SPØRGSMÅLET OM BIO-MASSE RESSOURCER
Danmarks energiforbrug er på 8 - 900 PJ, hvoraf transportsektoren udgør ca. 200 PJ. Vind-potentialet er på ca. 1200 PJ og biomasse potentialet på mellem 100 og 200 PJ. Det er tydeligt at biomassen ikke kan stå alene, men at man om muligt bør kombinere biomassen med vind, såfremt man ønsker at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler såsom kul, olie og naturgas.

HVORDAN DEN RIGELIGE VIND KOMBINERES MED DEN BEGRÆNSEDE BIOMASSE
I CEESA rapporten fra November 2011 fremgår det at man kan fordoble den begrænsede biomasse-ressource ved at tilføre brint (H2) til syngas (CO og H2). Herved er der alt rigeligt med biomasse ressorcer til transportsektoren.

WTW VIRKNINGSGRAD OG ANVENDELSER
Virkningsgraden fra mark til methanol er jf. GreenSynFuel rapporten fra foråret 2011 (som CEESA rapporten delvist bygger på) 70.8 %. Kulstof (C) virkningsgraden er på 84 %. Hertil kommer en varmevikningsgrad på 10.8 %. Samlet virkningsgrad på 81.6 %.

Virkningsgraden i distribution (med skib), opbevaring i terminaler, distribution til tankstationer og opbevaring på disse er meget høj. Ca. 99%. Dette er baseret på forudsætninger som beskrevet i EUs WTW Concawe-rapporter og er sammenlignelig med benzin og diesel.

Bio-methanol anvendes yderst effektivt i motorer til persontransport. Dette skyldtes især to ting.
1) Methanol er oktan 109, hvilket betyder at man kan øge kompressionsforholdet ganske betragteligt (kendt fra dieselmotorer) og
2) Fordampningsvarmen (heat of vaporation) er stor for methanol. Det giver en kølingseffekt i motoren, hvilket så igen gør at man kan øge kompressionsforholdet. Virkningsgrader på mere end 43 % og over 40 % i et bredt arbejdsfelt (RPM) er beskrevet for mere end 10 år siden og med yderst få og billigere modifikationer.

Til den tunge vejtransport (busser og lastbiler) og til skibstrafik kan man relativt simpelt og meget energieffektivt omdanne bio-methanol til DME. DME kan så bruges til at drive henholdsvis lastbiler, busser og den tunge skibstrafik. Nye emissionsregler i skibstrafikken gør at methanol vil være et reelt og meget let implementerbart alternativ i Nordsøen og Østersøen til 10 ppm svovl-holdig bunker fuel og LNG. At opbygge en LNG infrastruktur er en ret bekostelig affære og det samme er oprensning af bunker-fuel til 10 ppm svovl.

Flybrændstoffer vil på sigt blive produceret via dehydration af methanol (i dehydration af methanol øger man energidensiteten, hvilket vil sige energitætheden pr. L og pr. kg).

Bio-methanol er den simpleste, mest energieffektive og på sigt billigste måde at producere bio-"byggesten" til input til f.eks. bio-plastic på. Markedet for disse produkter er af eksperter vurderet til at være på mere end 100 mia. USD i 2020.

Endelig kan bio-methanol anvendes i brændselsceller fra f.eks. SerEnergy (HTPEMFC), IRD (DMFC) og Topsoe Fuel Cells (SOFC).

Bio-methanol kan, som det kan ses af ovenstående, bruges vidt og bredt.

DANSK POTENTIALE
Danske virksomheder er på forkant med udviklingen. Til listen over virksomheder der kan drage fordel af bio-methanol er Haldor Topsøe, Vestas, Siemens Windpower, Topsoe Fuel Cells, SerEnergy, IRD samt hele det danske landbrug, der kan levere halm, træflis, biogas mv. til biomethanol-fremstillingen. Det vurderes at antallet af mulige arbejdspladser i dette skal tælles i tusinder, mulighedvis titusinder. Der er en god geografisk- og branche-mæssig fordeling i virksomhederne der kan/vil drage nytte heraf. Der er både white-, blue- and green-collar jobs i dette.

CO2 REDULKTIONS POTENTIALE OG BÆREDYGTIGHED
Grundet de yderst energi-effektive produktionsmetoder kan man opnå yderst høje CO2 reduktioner. Dette på bæredygtig vis. Det vil sige uden LUC og ILUC og med bevaring af bio-diversitet. Endelig vil man via gasifikation kunne bevare gødningsværdien i resterne fra gasifikations-processen. Gødningsværdien går til sammenligning normalt tabt når man brænder biomasse af i f.eks. fyr og kraft-varme værker.

HURTIG OG EFFEKTIV IMPLEMENTERING
Nordic Green er ansvarlige for salget af bio-methanol fra verdens største producent af anden generations (2G) bio-brændstof i Norden og Baltikum. Fabrikken har en kapacitet der er 40 gange større end verdens pt. største producent af 2G bio-ethanol.

Med de bedste hilsener for fremtiden

Per Koustrup, Nordic green

Bio-methanol

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Per Koustrup

Tak for din kommentar.

Behovet for alternative biobrændstoffer vil stige i takt med at kravene øges til bioandelen i de anvendte brændstoffer. Vi arbejder på at en øget iblanding af forskellige biobrændstoffer, herunder bio-methanol, leder til en forbedret holdbarhed af forbrændingsmotoren og en lavere emission. Vi vil udvikle brændstoffer med en høj bio-andel, hvor gevinsten udover lavere emission også er reducerede omkostninger til efterbehandlingsudstyret på køretøjet.

Venlig hilsen
David Tveit

Der mangler eksplicit fokus

Af Lars Chr Larsen (Dinex A/S)

Der mangler eksplicit fokus på emission begrænsende teknologier. Dvs partiklefilter - katalystisk og kke katalystiske, SCR og kombinationsløsnger heraf. Uanset hvilket biobrændstof der anvendes vil efterbehandling være påkrævet. Biobrændstoffers påvirkning på bla partiklefiltre, den valgte regenereringsstrategi og SCR bør nuanceres yderligere da biobrændstoffer ofte, og efter min mening fejlagtigt, betragtes som samlet alternativ. De enkelte brændstoffers påvirkninger er meget forskellige.
Biobrændstoffer vil dog formodentlig aldrig blive det saliggørende alternativ som fremstillet når de afledte negative CO2 effekter medregnes. Brændstofeffektivitet og brændstofallokering mellem den lette og tunge sektor vil være mere relevant.
Hybridløsninger vil også kræve emissonstekniske løsninger.
Partikeludledningens (black Carbon) bidrag til global opvarming bør også betragtes som relevant

Der mangler eksplicit fokus

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Lars Chr. Larsen

Tak for din kommentar. Vi er ikke uenige i dit synspunkt om vigtigheden af fokus på emissionsbegrænsende teknologier.

Vores fokus på alternative brændstoffer skal ses i sammenhæng med en fokus på at nedbringe emissionerne. Vi har gennem forskning og udvikling i alternative brændstoffer set muligheder for at det emissionsbegrænsende udstyr kan gøres enklere, men det kan ikke elimineres.

Der vil sandsynligvis være emissionsbegrænsende udstyr på alle køretøjer med forbrændingsmotor i fremtiden, hvilket understreger vigtigheden af forskning og udvikling på området.

Venlig hilsen
David Tveit

Renewable Methanol

Af Lars Thomsen (Agro Industries A/S)

CEESA har i et 2050 scenarie forudset brug af 16,6 TWh renewable methanol i transportsektoren fremstillet dels ved forgasning af biomasse og dels ved elektrolyse. Tiden må være inde til gøre noget ved det.

Renewable Methanol

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Lars Thomsen

Tak for din kommentar. Vi er enige i at metanol er et meget velegnet alternativt brændstof til både benzin- og dieselmotorer. Sidstnævnte motortype vil dog kræve forskning på området på grund af lavt cetantal, men til gengæld forventer vi en større effektivitet end i benzinmotoren.

Der mangler eksplicit fokus på emissionsbegrænsende teknologier. Dvs partiklefilter - katalystisk og ikke-katalystiske, SCR og kombinationsløsninger heraf. Uanset hvilket biobrændstof, der anvendes vil efterbehandling være påkrævet. Biobrændstoffers påvirkning på bl.a. partiklefiltre, den valgte regenereringsstrategi og SCR bør nuanceres yderligere, da biobrændstoffer ofte, og efter min mening fejlagtigt, betragtes som samlet alternativ. De enkelte brændstoffers påvirkninger er meget forskellige.

Biobrændstoffer vil dog formodentlig aldrig blive det saliggørende alternativ som fremstillet, når de afledte negative CO2-effekter medregnes. Brændstofeffektivitet og brændstofallokering mellem den lette og tunge sektor vil være mere relevant.

Hybridløsninger vil også kræve emissonstekniske løsninger.
Partikeludledningens (black Carbon) bidrag til global opvarming bør også betragtes som relevant

Venlig hilsen
David Tveit

Integreret transport - både el og bio

Af Kim_Behnke (Energinet.dk)

Transport er mange ting.

Et VE-baseret samfund vil skulle finde løsninger på transport med fly, skibe, tog, personbiler, busser, lastbiler mv.

Danmark har ikke nogen væsentlig egenproduktion af hverken fly, skibe eller biler. Vi er i stor stil afhængig af, hvad andre landes virksomheder tilbyder.

Et par eksempler.

Det blev besluttet at Danmark fortsat skulle satse på dieseltog og man købte IC4 tog i Italien. Næsten alle togfabrikker fremstiller eltog, så den danske diesel-beslutning betød færre leverandører og ikke mulighed for standard produkter. Det har kostet det danske samfund dyrt. De fleste andre lande gik efter eltog, og vi blev ladt tilbage uden ordentlige muligheder.

Det blev besluttet i flere omgange at gøre elbiler (og brint biler) afgiftsfrie i Danmark, foreløbigt indtil 2015. Men de udenlandske bilfabrikker satser i langt større omfang på hybrid-biler. Ikke mange steder er afstandene så korte som i Danmark og dermed elbil velegnede. Så bilfabrikkerne sætter nu hybrid-biler til salg. De er selvfølgelig dyrer at fremstille som meget anden ny teknologi. Med danske afgifter og beslutning om at hybrid-biler er omfattet af fuld registreringsafgift plus moms, så bliver de energivenlige biler så kostbare at der ikke sælges nogen i Danmark. Vi står tilbage og har satset på 100% elbiler, og de kommer kun langsomt.

To eksempler på konsekvenserne af at gå enegang. I det første tilfælde satsede vi ikke på el, men diesel - i det andet seksempel satsede vi på el men ikke hybrid-biler og begge gange gik udviklingen og de miljøvenlige alternativer uden om Danmark.

Derfor må transportløsninger ses i international sammenhæng. Der er ingen dansk fremstilling af skibe, biler, fly eller toge at tage hensyn til (længere). Altså må danske løsninger tilpasse sig udviklingen i andre lande - selvom det støder vores selvfølelse og tro på at vi se "de bedste".

Fremtidens transport kan blive udfordret på en række områder. Herunder enkelte bidrag til at gøre debatten mere divertificeret. Uanset hvad der vil ske vil det kræve markante ændringer i afgiftssystemer og anden regulering og det må vi så håbe/forvente der vil blive taget politisk hånd om.

Jeg vil nævne en række eksempler, hvor gas indgår som brændsel. Både naturgas og fremover stigende andel af biogas eller VE-gas. Betyder det at biofuel som biodiesel og bioethanol er uinteressant? Og hvad med elbiler?

Vi skal bruge det hele!

Vi skal bruge biodiesel til alle de nuværende kørertøjer og så fx gas til nye lastbiler. Vi skal bruge ethanol for at reducere fossilt benzin til den eksisterende bilpark, og så købe nye elbiler osv. Altså en flerstrenget udvikling. Men gas er klart det oversete brændsel - derfor de mange eksempeler.

# Skibe i langfart
Skærpede krav til miljøforhold for skibe gør at de traditionelle brændsler skal udfases. Det har Danmark fint støttet. Men hvad skal der skiftes til?
I mange lande og hos rederierne er der fokus på LNG (flydende naturgas) som et nyt brændsel. Det er klart mindre miljøbelastende end fueloil. Men det er fortsat et fossilt brændsel og har lav energieffektivitet på grund af energiforbrug når gassen gøres flydende og igen luftformig.

Hvad gør Danmark? Ikke meget.

Der ville med de danske havne ud til trafikken gennem vores Bælter mod Østersøen være store potentialer i at lave "tankstationer" for skibene, så de kan købe LNG her. Men det sker næppe, da det strider mod dansk energi- og klimapolitik. Hvad gør skibene? De tanker bare i andre lande på ruten.

# Skibe i nærtrafik
Også danske færger og lignende skal jo bruge andet brændsel fremover. Her har vi mulighed for at udvikle helt grønne løsninger. Der kan anvendes opgraderet biogas eller VE-gas fra termisk forgasning som metan-brændsel til færgerne. Et anlæg kan jo være i Rønne frem for i Ystad (hvor svenskerne er meget aktive inden for biogas til transport). Et anlæg i Odden, som kan forsyne både Ebeltoft og Aarhus ruterne osv. Det kræver imidlertid støre koordinerede initiativer for at lykkedes.

# Tung transport
Lastbiler er jo et vigtigt erhverv i Danmark og motorvejene er flydt godt op. De skal skifte til andet end fossilt baseret diesel. Skal løsningen være at fortynde dieselolien med nogle procent rapsolie eller DAKA-olie fra kremering af dyr? Eller skal vi satse på at lastbilerne skifter til gas, der gradvis kan blive VE-gas og i starten naturgas? Sådanne initiativer buldre frem i nabolande som Sverige og Tyskland.

På den største Nordiske Biogakonference i København i uge 17 lykkedes det at få Ministeren til at få interesse på området. Der skal rigtigt mange initiativer til før tankstationer bygges om til gas og transportvirksomhederne køber nye lastbiler med gasmotorer.

# Togtransport
Ingen tvivl om at togene skal elektrificeres - bedre sent end aldrig - men ud fra en samlet energibetragtning er der ikke meget energi de anvender, faktisk mindre end 2 % af det danske energiforbrug til transport.

# Busser - nær og fjern
Busser er flåder af kørertøjer, som kan benytte el i bymidterne og gas i rutebiler. Netop busser er meget velegnede til at omstillee mod VE-brændsler. Omstillingen betyder at bustransport bliver dyrer i nogle år. Men sådan er det at gå foran.

# Personbiler
Vi er på vej mod en infrastruktur for ladestandere og betalingssystemer i Danmark. Heldigvis har vi brugt tiden fornuftigt til at få skabt hønen, nu skal der lægges æg.
Desværre lægger bilfabrikkerne flere hybrid-æg end el-æg, og det er en udfordring. Ikke for ladeinfrastrukturen og betalingssystemerne, for de er de samme - men for udbredelsen. En elbil er afgiftsfri (kun moms) og derfor er slutprisen overkommelig. Men en hybrid-bil skal betale fuld registreringsafgift og moms af en i forvejen dyr bil. Mange fabrikker fravælger aktivt det danske marked og forventer kun at sælge nogle få til særlige kunder. En Opel Ampera - kåret som årets bil i Danmark og Europa koster over 650.000 kr. - så fravælges de miljøvenlige løsning og kunderne køber en diesel eller benzin bil.

Derfor skal der være VE-løsninger til rådighed for hele den nuværende bilpark og de mange klassiske forbrændingsmotorer, som fortsat vli blive solgt i Danmark. Da forbrændingsmotorerne samtidig bliver mere effektive er det ikke kun skidt.
Fremstilling af biofuel som biodiesel eller bioethanol kan med fordel ske i Danmark. Dels slipper vi for supertankere med ethanol fra fx Brasilien, dels kan vi være sikre på at der anvendes 2. eller 3. generation bioressourcer til fremstillingen. 2. generation er fx halm og stængler fra majs. 3. generation er fx husholdningsaffald.

Produktion af disse biofuels på store Polygeneration anlæg, der også kan levere el og varme er oplagte vækstmuligheder for Danmark. Og så må indsatsen inden for akvatisk biomasse (tang og alger) ikke glemmes, da de kan bidrage med værdifulde nye bioressourcer.

Men uanset hvor CO2 neutrale biofuels er, rent matematisk, så er de jo fortsat med til at forurene det nære bymiljø. Her er elbiler og hybrid-biler klart at foretrække, da de fornår transport helt uden lokal miljøbelastning. I takt med at vi får mere vindkraft vil der for CO2 balancen være klare fordele ved at flytte vindkraft el fra den kvoteregulerede sektor over til elbiler i den ikke-kvoteregulerede sektor.

#Urbanisering
Flere og flere mennesker vil bo i byerne - også i Danmark. Derfor kan det forventes at behovet for transport stiger her. Letbaner (oven på jorden) og endnu bedre Metro (under jorden) er velafprøvede metoder til at transporterer mange mennesker effektivt - i resten af verdenen. Så Danmark må på banen! Disse systemer er naturligvis drevet med el.

Transport er i Danmark en kæmpe udfordring for VE-omstillingen særligt fordi så stor en den af afgiftsystemet er afhængig af at vi køber og bruger fossile transportenheder.

Kim Behnke, Energinet.dk

Integreret transport - både el og bio

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Kim Behnke
Tak for dine meget relevante og uddybende kommentarer, som vi er meget enige i.
Fremtidens transportløsninger bliver udfordret, da stigende krav til energieffektivisering, indførelse af vedvarende energi og miljøvenlig transport nødvendiggør udvikling af nye løsninger for drivmidler, biobrændstoffer, emissionsbegrænsende udstyr, køretøjstyper og logistik. Vi er helt enige i at plug-in hybrid biler bliver en vigtig del af løsningen. Det er bl.a. derfor vi har inkluderet både elektrisk transport og biobrændstoffer i samme aktivitet for at opnå en stor grad af synergi mellem disse to områder.
På det maritime område vil vi arbejde med energieffektive og miljøvenlige løsninger, der relativt let kan implementeres i den eksisterende flåde, som f.eks. LNG og på sigt LGG (Liquefied Green Gas).
Venlig hilsen
David Tveit

Drivende faktorer til indf'ørelse af VE

Af Anton Freiesleben (Scania Danmark A/S)

Min kommentar går mere på adfærdsregulerende tanker end teknologisk udvikling; Kunne man stimulere befolkningen til at efterspørge transport baseret på vedvarende energi, skulle vi nok få sat fart på udviklingen. Dette kunne gøres ved at få dagligvarebranchen i tale og skærpe markedsføringen af CO2-reduktion eller ved at skabe økonomiske incentives. Ofte kræves teknisk velunderbyggede argumenter for at få disse faktorer i spil hvilket TI kan påtage sig. F.eks. vil mange dagligevare kunne distribueres med over 50% CO2 reduktion for en merpris på ganske få øre per varenummer. Tilsvarende kunne der arbejdes videre mod endnu mere energirigtige privatbilisme-løsninger - men noget der skaber radikale ændringer; Hvad med en bil a la VW L1 på biodiesel eller etanol der f.eks. kører 70 km/l til at tage det daglige læs. Anvendes et sådant køretøj f.eks. til min. 80% af kørselsbehovet kunne Staten give lov til at købe en supplerende luksusbil med meget lav afgift som tilgengæld kun måtte anvendes begrænset. Kunne man tænke sig at jeg kunne erstatte min ellers dejlige Audi A4 med 1 stk VW L1 ethanol til anvendelse 35.000 km/år + 1 stk Porsche 911 som så kun må køre 3.000 km/år?
Energirenovering af bygningsmassen kunne finansieres i sammenarbejde med energiselskaberne således at man med meget beskeden ændring i energipriser kunne få glæde af energiregulering uden selv at skulle igang med at løse finansieringsopgaven. Udfordringen men ovenstående er bl.a. at der ikke rigtig er nogen som kæmper for sådanne vinkler?

Drivende faktorer til indf'ørelse af VE

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Anton Freiesleben
Tak for dine kommentarer.
Adfærdsregulerende tiltag er yderst vigtige og ofte meget udfordrende. Hvis man kan skabe en merværdi for slutbrugeren samtidig med man indfører vedvarende energi og effektiviseringer vil man kunne få alle med. Det er derfor vigtigt at man kombinerer adfærd og teknologi.
Venlig hilsen
David Tveit

Forsyningssikkerhed og konkurrenceevne

Af Ove Holm (Dansk Transport og Logistik (DTL))

Det er meget vigtigt, at vi i Danmark tager fat på udfordringerne med fortsat at kunne transportere person og gods. Og dertil skal skaffes energi og det på en konkurrencedygtig måde, så det danske samfund kan stå distancen i den europæiske og globale konkurrence.
Det kræver gode tekniske løsninger, som igen kræver tæt internationalt samarbejde med fx køretøjsproducenterne og deres leverandører.

En særlig rolle for Teknologisk Instituts rolle i forhold til "Bæredygtig Transport" vil være at formidle viden til fx beslutningstagerne på både det politiske niveau, hos myndighederne og i transportbranchen om, hvornår der skal satses på nye teknologier. Hvornår skal der investeres i gasdrevne lastbiler, og hvornår skal et distributionssystem til gas stå klart? Hvilke teknologier er relevante og hvornår til de forskellige typer af transportmidler og transporttyper? Det vil være afgørende med en god timing, hverken for tidligt eller for sent.

Mvh.
Ove Holm
DTL

Forsyningssikkerhed og konkurrenceevne

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Ove Holm
Tak for din kommentar.
I forbindelse med vores deltagelse i blandt andet TINV (Transportens Innovations Netværk) har vi en betydende rolle i forhold til formidling af nye teknologier til både organisationer, beslutningstagere og brugere. Vi arbejder f.eks. målrettet på bedre beslutningsværktøjer til flådeejere, som i dag ikke føler sig tilstrækkeligt påklædt til at klare skiftet fra de konventionelle køretøjer og brændstoffer til de nye og mere fremtidssikre løsninger såsom el og gas/biogas.
Indførelse af gas i tunge køretøjer, såsom lastbiler og busser er meget aktuelt og vil blive en del af aktiviteten. Med den forestående danske satsning på biogas i den netop indgåede energiaftale bliver dette yderligere underbygget og vil være en vej til en mere grøn transportsektor i Danmark til fordel for komponent- og systemleverandører samt flådeejere.
Venlg hilsen
David Tveit

Vigtigt at understøtte elektrificeringen af transportsektoren

Af Morten Brønnum Andersen (Dansk Elbil Alliance)

Tak for muligheden for, via Bedreinnovation.dk at komme med kommentarer til udvælgelse af GTS’ernes fokusområder de kommende år.

Dansk Elbil Alliance – som er en selvstændig brancheorganisation under Dansk Energi – støtter op om et øget fokus på bæredygtig transport i almindelighed samt elektrificering af transportsektoren i særdeleshed. Alliancen arbejder for at skabe en stærk fælles platform og være talerør for kommercielle aktører inden for bæredygtig transport. Vi arbejder for at fremme en massiv udbredelse af eldrevne køretøjer i Danmark, og her vil muligheden for et øget aktivitetsniveau indenfor bæredygtig transport hos Teknologisk Institut være et velkomment tiltag, som vil give mulighed for at videreføre, bidrage til og yderligere underbygge eksisterende og kommende tiltag til fremme af el- og plug-in hybridbiler.

Energistyrelsens energistatistik viser, at vi bruger stadig mere (fossil) energi til transport. Og tal fra Danmarks Statistik viser, at der bliver stadig flere (konventionelle) biler på vejene. Hvor der i 1990 var 1,6 mio. personbiler i Danmark, så er der ved indgangen til 2012 knap 2,2 mio. Samtidig har Energistyrelsen i år udgivet rapporten Alternative drivmidler i transportsektoren 2.0. Rapporten viser, at elbiler er samfundsøkonomisk attraktive frem mod 2020, at elbilen udleder mindst CO2, og at den har den absolut højeste energieffektivitet. Imidlertid går omstillingen i retning af en elektrificering af transporten langsommere end ønsket.

Ved at tildele midler til forskning i elektrificering af transporten vil vejen til markedet bliver kortere end den ellers ville have været. I Danmark har vi gjort os – og gør os – mange internationalt set unikke erfaringer med elbilen. Det være sig forsøg som Prøv1elbil, Testenelbil, Edison-projektet på Bornholm, NEVIC center for interoperabilitet, det europæiske Green eMotion mv. En forstærket indsats fra Teknologisk Institut på områder såsom batteriintegration og test, intelligent opladning, Vehicle to Grid og overensstemmelsestest vil være et velkomment bidrag, som på positiv vis kan underbygge og sætte fart på den ønskede elektrificering af transporten. Ved at tildele flere midler til området for bæredygtig transport forventer vi, at Danmark kan blive et endnu mere attraktivt marked for producenter af elbiler, plug-in hybrider, ladeinfrastruktur og tilknyttede smart-grid relaterede produkter og serviceydelser. Teknologisk Institut er en særdeles interessant samarbejdspartner for Dansk Elbil Alliance ifm. projekter indenfor området for elektromobilitet.

Mvh
Morten Brønnum Andersen
Dansk Elbil Alliance

Vigtigt at understøtte elektrificeringen af transportsektoren

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Morten Brønnum Andersen
Tak for din opbakning til bæredygtig transport aktiviteten hos Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut har over en årerække opbygget bred kompetence og et stærkt laboratoriemiljø (både stationært og mobilt) indenfor området for elektromobilitet. Udviklingen indenfor batteriteknologi går hurtigt, og i takt med at der kommer nye løsninger med høj energitæthed og mere konkurrencedygtige priser, vil anvendelsesmulighederne udvides. Introduktion af ny teknologi såsom avancerede batterier kræver et kompetenceløft hos de involverede virksomheder og det er et af de områder hvor vi som institut kan støtte industrien med vores kompetencer indenfor området og de tilknyttede laboratoriefaciliteter.
Udvikling og test af Smart Grid Ready komponenter og produkter er afgørende for at vi kan få en effektiv og sikker implementering af fremtidens intelligente energisystem med en stor grad af vind og sol. Teknologisk Institut satser derfor på udvikling og test af nye Smart Grid komponenter inden for hovedområderne: Bygninger, industri og transport
Venlig hilsen
David Tveit

Flådeanalyse og indfasningsstrategi

Af Torben Jensen (DONG Energy)

Hej David Tveit,

Jeg vil gerne støtte op om, at bæredygtig transport fremadrettet prioriteres højt. Som flere af kommentarerne jo også understøtter og uddyber.

Vi har i DONG Energy drevet og udviklet mere end 120 klimapartnerskaber siden 2007. Klimapartnere tæller større industrivirksomheder, mellemstore og mindre virksomheder og offentlige institutioner og kommuner.

For at være klimapartner skal man tage et aktivt klimaansvar ved at:
- have en ambitiøs klimastrategi og vision
- ville være energioptimerende
- bidrage til at fremme VE i Danmark
- kommunikere sin klimaindsats

Der er således tale om en klub, der rummer nogle af landets mest klimaambitiøse virksomheder og offentlige aktører.

Flådeanalyseværktøjer og indfasningsstrategier, der dækker transportområdet bredt, er efterspurgt både blandt virksomheder og kommuner. Værktøjer af den karakter kræver ikke al verden teknisk set at få udviklet - og kan udbygges og vedligeholdes løbende - og vil potentielt kunne have en reel betydning for at danske virksomheder og kommuner overkommer nogle af deres barrierer og påbegynder et strategisk og målrettet arbejde hen mod indfasning af bæredygtig transport til lands, til vands og i luften. Derfor vil min opfordring være: skynd jer at få udviklet et let anvendeligt mobility-redskab til brug for danske virksomheder og kommuners indfasning af bæredygtig transport. De venter på det!

Venlig hilsen

Torben Jensen
DONG Energy
Climate Solutions Development

Flådeanalyse og indfasningsstrategi

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Torben Jensen
Tak for din kommentar.
Vi ser et klart et behov for bedre beslutningsværktøjer til flådeejere som i dag ikke føler sig tilstrækkeligt påklædt til at klare skiftet fra de konventionelle køretøjer og brændstoffer til de nye og mere fremtidssikre løsninger såsom el og gas/biogas. Opfordringen til hurtigst muligt at få udviklet et let anvendeligt mobility redskab som så bl.a. kan udrulles igennem jeres partnerskaber vil vi klart overveje at følge op på.
Venlig hilsen
David Tveit

Endnu en støtte til udvikling indenfor transportsektoren

Af srglob (AARHUS TECH)

Styrkelse af udvikling og innovation indenfor transportsektoren, specielt med fokus på el/hybrid køretøjer, alternative brændstoffer og energieffektivitet, giver Danmark muligheden for at skabe nye arbejdspladser og muligheden for at bevæge sig ind på et hidtil (for Danmark) næsten urørt marked.At det samtidig vil berige os med et bedre miljø, gør jo bare styrkelsen endnu vigtigere. Teknologisk Institut er og vil fremover være en yderst interessant samarbejdspartner for AARHUS TECH.

Med venlig hilsen

Søren Rousing Glob
Center for autoteknologi
AARHUS TECH

Endnu en støtte til udvikling indenfor transportsektoren

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Søren Rousing Glob
Tak for din kommentar.
Teknologisk Institut er stærkt involveret i udvikling indenfor områderne el/hybrid køretøjer, alternative brændstoffer og energieffektivitet. Denne viden håber vi kan være værdifuld for de studerende på AARHUS TECH. Vi vil gerne samarbejde med AARHUS TECH og dermed være med til at øge antallet af jobs i autobranchen, hvor vi ser et øget behov for videnopbygning omkring de nye teknologier.
Venlig hilsen
David Tveit

Elektrisk Transport

Af ChoosEV (ChoosEV)

Elektrificering er som det er de fleste bekendt en særdeles farbar vej når det kommer til både individuel og kollektiv persontransport. Elbilen har mange fordele - den støjer og møjer ikke, det er en af de produkter som kun bliver bedre miljømæssigt i takt med tiden (og andelen af VE stiger i energimix), og derudover har elbilen den helt klare fordel at den frigør os på sigt af olien.

Danmark er allerede godt på vej - med en lang række udbydere som vil sikre at Danmark i løbet af 2012 står med de bedste betingelser for udrulningen af elektriske køretøjer, herunder landsdækkende infrastruktur.

Desværre kommer indførelsen af elbilen ikke af sig selv. Der er masser af modstand, ikke mindst fra en bilindustri som står overfor den største omlægninge af deres forretningsmodel nogensinde. Så hvordan kommer det til at ske?

Det er rigtig fint at have fokus på en række nye teknologier, og jeres initiativ bliver hilst meget velkomment - Men initiativerne skal for at opnå størst mulig positiv effekt meget gerne linkes til hvordan man sikre at resultaterne også politisk, økonomisk og ressourcemæssigt sikre et bæredygtigt resultant for såvel de som benytter køretøjet, som de som fremstiller det. Derved sikres brugbare resultater, der kan sikre at danskerne og danske virksomheder implementerer den lavthængende frugt der hedder elbilen!

Derudover er det helt væsentligt at vi i Danmark sætter fokus på at opladningen af elbilen sker intelligent. Kun derved sikre vi det største mulige positive effekt at indførslen af elbilen i Danmark. Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at sætte yderligere fokus på den intellinge opladning af elbilen, ikke mindst i lyset af elbilens fordele i forhold til smart grid, og en bedre balancering af specielt den energi der kommer fra vind i Danmark.

Elektrisk Transport

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

På Instituttet har vi rettet fokus ind på de beslutningsværktøjer, vi oplever mangler hos flådeejere som overvejer at skifte deres konventionelle flådemix ud med et mere grønt mix. Værktøjerne er blevet efterspurgt flere steder her på siden og det kunne være interessant at høre om ChoosEV også oplever manglen på beslutningsværktøjer som en flaskehals for udbredelsen af elbiler i Danmark?
Venlig hilsen
David Tveit

Kollektiv bustrafik og bæredygtighed

Af Movia (Trafikselskabet Movia)

Med trafik der kører indenfor et relativt afgrænset geografisk område, ser vi især en fremtid med mange store elbusser og en del hybridkøretøjer af forskellig art. Indtil dette bliver tilgængelig, regner vi med, at der formodentlig vil være en periode, hvor biobrændstoffer vil blive mere fremtræden. Hos Movia ser vi derfor også en stor nødvendighed i, at der bliver forsket i de af ideoplæggets nævnte brændstof- og teknologiske muligheder.

Movia har stort fokus på at reducere de forurenings- og støjmæssige gener ved bustrafikken, og her vil brugen af nye brændstoffer og ny teknologi vil være uomtvistelig i at opnå målsætningerne.

Kollektiv bustrafik og bæredygtighed

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

De danske trafikselskaber står overfor en markant omlægning af den kollektive transport, som vil kræve øget anvendelse af el, hybridisering og biobrændstoffer. Fremtidige udbud skal udvikles, så de tager hensyn til fremtidens håndtering af klima, miljø og støjforhold samtidig med at økonomisk effektiv drift sikres. På Teknologisk Institut har vi fokus på udvikling af services, som kan støtte op omkring branchens udvikling, hvoraf kan nævnes fokusområder som avancerede batterier, hybridisering og biobrændstoffer.
Venlig hilsen
David Tveit

Standardisering er vigtig, men ikke nok.

Af Claus Amtrup Andersen (EURISCO)

Standardisering er nødvendig for at understøtte udbredelsen af infrastrukturen for el- og hybridbiler. Det gælder både de dedikerede ladestik, men lige så vigtigt den datakommunikation der skal være imellem køretøj, elsystem og brugeren.

Mit arbejde indenfor standardiseringsarbejdet for IEC/ISO og for de europæiske mandater M/468 og M/490 via CENELEC, har givet en dyb indsigt i de problemstillinger og muligheder der ligger indenfor dette område - hvilket jeg synes man fra dansk side af skal udnytte gennem initiativerne for bedreinnovation.dk

Standarder er ikke nok - der skal også arbejdes med opbygning af konformancetest og nationale demonstrationsprojekter, hvis man ønsker at udnytte de kommercielle fordele der kan ligge i at eksportere ydelser og komponenter i henhold til kommende internationale standarder indenfor E-mobility.

De store europiske lande bruger massive investeringer indenfor E-mobility, hvilket kan understøtte deres bilindustri og fremtidige uafhængighed af olie - hvilket Danmark har de bedste forudsætninger for at blive en del af, hvis vi satser målrettet og hurtigt på de områder hvor vi har de bedste forudsætninger.

Danmark har mange specialister indenfor mobilindustrien, som kender til telekommunikationsstandarder og metoder for test. Dette kombineret med de nye standarder og ikke mindst produktudvikling og test der ligger for komponenter til både offentlig og privat ladeinfrastruktur, med brugeren i centrum - kan være et af de områder hvor man fra dansk side skulle satse målrettet.

En satsning på en koordineret national plan fra standardiseringsarbejdet indenfor elsystem, E-mobility og telekommunikation, via demonstrationsprojekter med opbygning af centre for konformancetest/produktmodning - til egentlig udrulning af national infrastruktur og eksport af ydelser og produkter, vil være ønskeligt for Bedreinnovation.dk

Claus Amtrup Andersen, EURISCO

Standardisering er vigtig, men ikke nok.

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Claus
Tak for din kommentar.
Den store ekspertise som Eurisco besidder indenfor både det nationale og internationale standardiseringsarbejde er et stort aktiv i forbindelse med de kommende aktiviteter, som vil blive udrullet bl.a. som en konsekvens af Smart Grid-netværkets anbefalinger. Vi vil på Instituttet, i et samarbejde med de ypperste eksperter på området, sikre udviklingen af services såsom konformitetstest for ladestandere og vi vil støtte op omkring igangsættelsen af en række demoprojekter indenfor området.
Venlig hilsen
David Tveit

Kommercialisering af forskning er et centralt element for SMV'er

Af Jens Christian Lodberg Høj (Insero E-Mobility)

Som klynge indenfor elektrisk transport, arbejder vi dagligt med danske og internationale virksomheder, som alle leder efter muligheder for at komme ind på markedet for elektrisk transport, da det er at betragte som fremtidens transportform.

Her er det vigtigt at danske virksomheder kan bringe sig i front baseret på innovativ tilgang til anvendelsen af nye materialer, kundeindsigter og standarder og her ser vi at GTS'erne og ikke mindst Teknologisk Institut spiller en vigtig rolle i ikke blot at få tilgodeset de danske interesser der findes i forbindelse med standardisering, men også ved at spille en aktiv rolle med at bringe den nye teknologi ud til SMV'erne, hvilket på det seneste er sket gennem bl.a. tiltag som Innovationsnetværk, Videnkuponer og Innovationsagenter.

Som nævnt i teksten står dansk industri og kigger på markedsmuligheder for 10.000 medarbejdere over de næste 7,5 år, hvilket vil være en massiv vækst for nogle af de eksisterende virksomheder, men for at kunne lykkedes med dette er det vigtigt med en stærk, teknisk faglig partner indenfor forskningsområdet, hvorfor vi på det kraftigste vil være fortaler for at bæredygtig transport prioriteres højt fremadrettet af de danske GTS'ere.

Om ikke andet så for vækstens skyld.

Med venlig hilsen
Jens Christian Lodberg Høj
Project Manager
Insero E-Mobility

Kommercialisering af forskning er et centralt element for SMV'er

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Jens Christian
Tak for din kommentar.
Insero E-Mobility har de seneste år positioneret sig som en af de helt centrale aktører indenfor elektromobilitet i Danmark og vi er på Teknologisk Institut glade for det samarbejde, vi har indenfor området. Kun hvis vi samarbejder på tværs af virksomheder, institutioner, universiteter og ikke mindst stærke danske klynger kan vi udnytte det store potentiale, der er for nye teknologiske arbejdspladser indenfor området for elektromobilitet.
Venlig hilsen
David Tveit

Bedre dansk Innovation

Af Agerskov (privat)

Bedre dansk innovation.
Som det fremgår af de fleste indlæg, er der ikke megen støtte til Dansk innovation i transportsektoren. Der fokuseres hovedsageligt på udenlandske forretningskoncepter, og hvordan vi kan drage lidt nytte af det, som villige forsøgskaniner, der selv betaler.
Der kan være en lille bonuseffekt ved, at vi måske får små specialområder i produktionen.
Ville det ikke være bedre, om Janteloven blev sat ud af kraft, og vi støttede Dansk Innovation, så vi kan vise verden, hvordan det kan gøres bedre.
Hele vores uddannelsessystem får mere og mere fokus på at udvikle den innovative kultur, vi skal leve af i fremtiden. Det nytter bare ingenting når dem, som så har løsningerne, bliver bremset af politikere, der kun vil iværksætte traditionelle dyre systemer.

Batteribilen er ikke nogen ny opfindelse, selvom den moderne af slagsen naturligvis har udviklet sig, og målt på energi til fremdrivning, er der ingen forskel på hvilken motor, der sidder i karosseriet. Trængslen i byerne bliver heller ikke anderledes.

En Elbil, RUF- http://www.ruf.dk - der kan køre direkte på strøm, oplade batterier undervejs, og bruge < 1/3 energi, samt udrydde begrebet trængsel i byerne mm., findes på Ingeniørhøjskolen i Ballerup som prototype. Blot ca. 50 mio. kr. til en testbane/produktionsmodel kan gøre det så tydeligt, at ingen kan være i tvivl om at systemet virker.
Transportministeriet har hidtil ikke villet give tilsagn om et sted, der kunne etableres en kommerciel strækning, hvorfor der naturligvis ikke indfinder sig investorer.
Et eksempel er Ring 3 til under ½ pris og dobbelt kapacitet og hastighed af en Letbane.
Hele Storkøbenhavn kan etableres med bl.a. 320 km monorails og 5000 Maxiruf køretøjer for mindre end omkostningen ved Metrocityringen.

Dansk industri vil kunne opleve et nyt eventyr større end vindmølleindustrien ved at få skubbet til en RUF- implementering. Opfinderen har længe haft en kontrakt med Indisk transportminister om en bane i Kalkotta , der anslås at være ca. 1 mia. kr. værd i licens. Eneste betingelse er en kørende bane i Danmark. Hvad nøler vi for?

Med venlig hilsen
John Christiansen

Bedre dansk innovation

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære John
Tak for din kommentar.
På Teknologisk Institut har vi fulgt debatten omkring RUF’en i de mange år, den har stået på. Flere versioner findes og en del af dem er testet forskellige steder i verden. Hvis det skulle lykkedes at få politisk rygstød til en satsning i Danmark og de nødvendige investorer melder sig vil Instituttet naturligvis stå klar i kulissen med relevante kompetencer indenfor en række fagområder såsom elektrisk traktion, robotteknologi, ITS og antropologi.
Venlig hilsen
David Tveit

Forbrændingmotorer

Af Jesper Schramm (DTU)

Der er et behov for offentlige/halvoffentlige institutioner til at understøtte industri og myndigheder omkring forskning og rådgivning indenfor bæredygtig transport. Ikke mindst i disse år, hvor Danmarks politiske mål er banebrydende set i internationalt lys. Specielt indenfor forbrændingsmotorområdet er der meget få aktører. Som den ene af de to større aktører i Danmark er vi i DTU Mekanik derfor glade for TI's aktiviteter, der er et nødvendigt grundlag for en ikke alt for eensidig udvikling i retning af elektriske køretøjer på vejene. I de kommende 50 år er der utvivlsomt brug for at effektivisere forbrændingsmotorerne, hvis CO2 udslippet skal reduceres i denne periode.

Med venlig hilsen

Jesper Schramm
DTU Mekanik

Forbrændingmotorer

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Jesper Schramm,
Tak for din kommentar.
Teknologisk Institut arbejder med udvikling af alternative biobrændstoffer og samtidig optimering af forbrændingsmotorer med lavere emissioner og forbedret energieffektivitet til følge. Instituttet ser samspillet med DTU Mekanik som meget positivt og vil gerne fortsætte dette samarbejde fremadrettet til fordel for danske producenter og leverandører af biobrændstoffer, emissionsbegrænsende og effektivtetsforbedrende udstyr.
Venlig hilsen
David Tveit

Biogas til tung trafik

Af Christian Ege (Det Økologiske Råd)

Jeg har set på siden og de mange kommentarer. Jeg finder det lidt forvirrende, når der tales om biobrændstoffer - her tænker de fleste på de flydende (bioetanol og -diesel), men jeg tror der fra TIs side også tænkes på biogas. Der er meget stor forskel på disse, bl.a. er miljøfordelene ved biogas langt større end ved de flydende biobrændstoffer - specielt biodiesel vil ofte have et større CO2-udlip end diesel, når også de indirekte effekter regnes med i form af arealforbrug (ILUC). Jeg mener derfor man skal behandle biogas og flydende biobrændstoffer hver for sig. Jeg bemærkede også, at Lars Chr. Larsen, Dinex skriver at selv om man bruger biobrændstoffer, skal man stadig bruge efterbehandlingsudstyr som partikelfiltre - men det gælder jo netop ikke for biogas.
Der er store perspektiver i at satse på biogas til især tung transport, hvor eldrift ikke er realistisk foreløbig. Samtidig kan man nøjes med relativt få gas-tankstationer, hvis man holder sig til tung trafik. Og så er miljøfordelen som sagt langt større. Biogas, hvor der medgår gylle, har en dobbelt miljøeffekt - dels reduktion af fordampning af metan og lattergas fra gyllen, dels erstatning af fossile brændsler. Derfor viser beregninger, at biogas er en af de billigste alternativer målt som kr pr. t CO2-reduktion. Samtidig er der store perspektiver i at inddrage andre råvarer end gylle i biogasproduktion, herunder organisk husholdnings- og erhvervsaffald, kløver, grøngødning og lucerne fra jordbrug (ikke majs, som ville give arealeffekter der ligner dem fra de flydende biobrændstoffer).
Der er da også flere projekter undervejs - med støtte fra Trafikstyrelsen - om biogas til lastbiler og busser.
Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Biogas til tung trafik

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Christian Ege
Tak for din kommentar.
Du har helt ret, det er vigtigt at skelne mellem de flydende biobrændstoffer (typisk biodiesel og bioethanol) og de gasformige biobrændstoffer (typisk biogas og grøn syntesegas). Teknologisk Institut er også helt enig i at det er oplagt at indføre biogas i den tunge transportsektor (primært busser og lastbiler) i stedet for el, da teknologien er til rådighed og har været anvendt i Sverige og Tyskland gennem mange år. Man vil med fordel kunne igangsætte demonstrationsprojekter, der i dag kan være baseret på ren naturgas og senere når andelen af opgraderet biogas i vores naturgasnet efterhånden bliver større og større bliver baseret på ren biogas eller syntesegas. Ved at opgradere biogassen til naturgaskvalitet og lede den ind i naturgasnettet vil man samtidig kunne opnå at biogassen kan være en buffer for den fluktuerende el-produktion fra vindmøllerne.
Venlig hilsen
David Tveit

Fokusering af projektbeskrivelsen for Bæredygtig Transport

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Fra Teknologisk Institut vil vi gerne i dialog med jer som tegner målgruppen for ovenstående projektbeskrivelse for bedre at kunne fokusere og finpudse indsatsen. Vi har opdelt målgruppen i to grupperinger, henholdsvis en som dækker ”Elektrisk transport og avancerede batterier” samt en der dækker ”Biobrændstoffer, motorteknik, hybride drivlinjer”:

Elektrisk Transport og avancerede batterier:
• Elbils- producenter, komponentleverandører, importører, forhandlere og serviceværksteder
• Producenter af elektriske køretøjer til nicheformål såsom intern transport, have & park, elcykler, elscootere mm.
• Udbydere af ladeinfrastruktur for elbiler og nichetransport
• Aktører som investerer i avancerede batterier såsom producenter af elektriske køretøjer, elektrisk værktøj og robotter. Energiselskaber, vindmølleproducenter, leasingselskaber og andre som transporterer, anvender og/eller udlejer batterier
• Aktører indenfor området for avanceret anvendelse af avancerede batterier såsom intelligent ladning og V2G (Vehicle to Grid)
• Flådeejere og leasingselskaber
• Redningstjenester og forsikringsselskaber

Biobrændstoffer, motorteknik, hybride drivlinjer:
• Producenter og distributører af flydende og gasformige biobrændstoffer samt olieraffinaderier
• Energiselskaber og leverandører af energiløsninger
• Producenter af køretøjer og komponenter til køretøjer
• Producenter af fartøjer og motorer til fartøjer
• Forbrændingsmotorproducenter
• Filtersystemleverandører
• Flådeejere, kommuner og leasingselskaber
• Vognmænd, busvognmænd og trafikselskaber
• Forsikringsselskaber
Venlig hilsen
David Tveit

Eleltrisk og methan (bio/naturgas) transport

Af Keld Johansen (Haldor topsøe A/S)

Li-ion batterier for elbiler giver idag begrænset rækkevidde selv for persontransport (optimistisk max ca 160 km). Energikapaciteten for Li-Ion batterier forudses ved udvikling kunne fordobles i i løbet af nogle år( dvs optimistisk max 320 km). Med mindre endnu bedre batterisystemer som f.eks Li-luft batteriet udvikles vil el biler umuligt kunne få samme kørselsdistance som dagens benzin og diesel biler . Defor må hybrid- og plug-in hybridpesonbiler få en stor rolle i Europa. Hybrid teknologi også at få stor udbredelse for den tunge trafik

Metan som biogas/naturgas er et meget miljøvenligt brændstof til køretøjer både for personbiler lastbiler og busser p.g.a. af det lave CO2 bidrag. Gasmoterne forudses også at blive udviklet til at være mer brændstofbesparende f.eks lean burn gas motorer. Problemet med gasmotorer er at metan i udstødningen skal begrænses (CO2 bidrag ca faktor 24) skal begrænses med forebdrede katalysatorer.
Når metan som brændstof har så lavt CO2 bidrag vil det være naturligt at lave (plugin) hybrid køretøjer der anvender metan som drivmiddel ved siden af El. Derved vil CO2 bidraget blive meget lavt pr km og kørselsdistancen kan blive god.

Det leder også frem til at vores naturgasreserver er for "kemisk gode" bare til at fyre af til opvarmning i vores huse, men bør bruges til transport når olien bliver begrænst. Derimod bør biomassen fyres direkte af i kraftværkerne så højeste energiudnyttelse opnås og ikke udsættes for energikrævende konverteringsprocesser.

Elektrisk og methan (bio/naturgas) transport

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Keld Johansen
Forskning og udvikling indenfor batteriers energikapacitet vil sandsynligvis blive forbedret væsentligt i de kommende år, men samtidig er det også nødvendigt med fokus på udbygning af ladefaciliteter og intelligent ladning i forhold til spidsbelastninger på elnettet.
Udover metan som biogas/naturgas mener vi også, at æterbaserede brændstoffer har en stor fremtid i forbrændingsmotorer i køretøjer – især fordi tunge køretøjer på længere ture med relativ konstant hastighed med fordel kan anvende forbrændingsmotor i stedet for hybriddrift. De æterbaserede brændstoffer har en stor fordel, da emissionen fra motoren er meget lav sammenlignet med diesel. Netop på dette område med nye alternative brændstoffer mener vi, at dansk industri jo er med helt fremme.
Venlig hilsen
David Tveit

Bidrag til nemmere omstilling af den kolektiv trafiks busflåder

Af Kristiana (Midttrafik)

Det kan tit være nemmere at omstille store flåder af køretøjer, der anvender store mængder brændstof, som fx busflåder i den kollektive transport, til vedvarende energi, end det er for personbiler og andre transportformer.

Elektriske og hybridbusser i bybilledet bidrager ikke kun med mindre forurening, men også med lavere CO2 emissioner.
Biogas og biodiesel kan bruges i landevejsbusserne, for at mindske CO2 udslippet af de store busser der kører 20 timer i døgnet på landets veje.

Det er relevant at hjælpe transportbestillere (kommuner og regioner), samt trafikselskaber med redskaber der kan gøre det nemmere at implementere vedvarende energiløsninger i den kollektive transport, samt at sammenligne og evaluere dem mod hinanden ved udbud.

Der er stor behov for projekter der kan hjælpe de offentlige med erfaringer og viden på området, da der hersker større forvirring blandt dem der tager beslutninger. De kan på grund af manglende erfaring og viden være svært at rådgive beslutningstagerne på en faktabsaeret grundlag.
Derfor er initiativer der mindsker denne usikkerhed meget velkomne i branchen.

Bidrag til nemmere omstilling af den kolektiv trafiks busflåder

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Kristiana
Tak for din kommentar.
Vi er helt enige om at der ligger et stort potentiale i en omstilling af flåder og ikke mindst store flåder af busser, som hver især forbrænder flere hundrede liter diesel dagligt. Vi ønsker med vores forskellige services, være sig rettet mod elektromobilitet, anvendelse af biobrændstoffer eller hybridisering, at støtte op omkring denne form for omstilling og har, som du, også konstateret, at mangel på kompetent rådgivning og grundlæggende beslutningsværktøjer i forbindelse med omlægning af flåder af køretøjer mod et mere grønt mix, er en mangelvare. Vi har noteret os de mange kommentarer her på siden som har efterspurgt en fokusering på disse beslutningsværktøjer og vil tage det med i det videre forløb.
Med venlig hilsen
David Tveit

Skraldebil med elektrisk kraftudtag

Af Banke (Banke Accessory Drives)

Banke Accessory Drives er en selvstændig teknologileverandør, der udvikler og markedsfører elektriske kraftudtag til lastbiler. Vores kunder er producenter og opbyggere af tunge energikrævende arbejdskøretøjer, som dagrenovationsbiler, kranbiler og gadefejemaskiner. Vores styrke er udvikling og industrialisering af løsninger inden for mekatronik og effektelektronik. Med avancerede batterier som energilager for vores elektriske kraftudtag ser vi positivt på den oprustning Teknologisk Institut er i gang med på batteriområdet, både hvad angår deres laboratorier og kompetencer. Tilgangen til ekspertise indenfor batteriintegration og -test med fokus på performance, slitage og pålidelighed er væsentlig for vores virksomhed ligesom arbejdet med batteridegradering har vores interesse.

Skraldebil med elektrisk kraftudtag

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Parallelt med vores aktiviteter rettet mod de avancerede batterier ligger vi også op til en opskalering af vores aktiviteter på området for hybride køretøjer. Vil en øget indsats indenfor dette område også støtte op omkring jeres forretning med elektriske kraftudtag til lastbiler?
Venlig hilsen
David Tveit

Elektrificering af persontransporten

Af Torben Andersen (Better Place )

Danmark har en unik mulighed inden for elektrificering af persontransporten og en førerstilling vi skal udnytte. Gør vi det rigtigt, så kan vi slå to fluer med et smæk og lade elbilerne være nøglen til at nå vores store politiske ambitioner, som netop er blevet udmøntet i det seneste energiforlig. Oplæggets dele om elektrisk transport ser fornuftigt ud i forhold til at fastholde et fokus på denne proces i Danmark og der er udpeget flere oplagte fokusområder, som forhåbentlig kan udmøntes i mere konkrete initiativer.

Det er oplagt med et fokus på integration af de elektriske køretøjer som balanceredskab for netselskaberne i et fremtidigt smart grid og samtænkningen med internationale standarder og projekter som fx Green eMotion er vigtige, så vi fastholder løsninger der er internationalt kompatible. Når det er sagt er der en stor værdi i at fastholder et momentum, der kan drive markedet fremad herhjemme og fastholde det politiske fokus på området. Jeg er enig med flere andre indlæg i at koblingen til den politiske sfære er afgørende og med fordel kan bruges til at sætte fokus på det elektriske transportområde med konkrete, forskningsbaserede anbefalinger.  Potentialet er stort, men vi er stadig i en fase, hvor der kræves mere til at indfri det end initiativer fra private virksomheder – her kunne man håbe, at dette initiativ kunne være blandt bidragyderne til at få sat fokus på konkrete problemstillinger i elektrificeringen af vores persontransportsektor og give bud på hvordan de kan løses.

Mvh.
Torben Andersen, Better Place Danmark

Elektrificering af persontransporten

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Torben
Tak for din kommentar.
Et af vores forslag til konkrete tiltag går på en øgning af Instituttets arbejde med avancerede batterier og herunder forskningsindsatser rettet mod integrationsaspekter, sikkerhed og ikke mindst værktøjer til analyse og test af performance, slitage og pålidelighed. Hvor relevant vurderer du at en national ”neutral body” indsats på området for avancerede batterier er for en virksomhed som Better Place?
Venlig hilsen
David Tveit

Elektrificering af persontransporten

Af Torben Andersen (Better Place )

Kære David.

Det lyder som en spændende ide, der vil tilføje værdi for en virksomhed som vores.

Mvh
Torben Andersen

Sejlads, batteriteknologi. motorteknologi og SmartGrid

Af henrythoms (solbaaden.dk)

Der er et stort potentiale i co2neutral sejlads forstået som omstilling og udvikling af både og skibe med elektriske drivlinier kombineret med vedvarende energikilder on board eller på land.
Det forudsætter intensiveret forskning og udvikling indenfor
- elmotor-teknologi
- propel-teknologi
- batterisystemer
- battery management
- boat-to-grid i form af lade/afladestationer og maritime hubs.

Ved tage udgangspunkt i erfaringer fra Tyskland, Østrig og Schweiz med mere konventionel anvendelse af elmotorer og blybaserede batterier på både, - og kombinere med dansk viden og teknologi indenfor SmartGrid, batteriteknologi, propel- og skrogoptimering vil der kunne udvikles bådtyper og boat-to-grid systemer med væsentlige potentialer for både den maritime verden og vores energisystemer.

Sejlads, batteriteknologi. motorteknologi og SmartGrid

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Henry
Tak for din kommentar. Fra Instituttet ser vi med stor interesse på de muligheder, som elektrisk drift har i det maritime miljø. Det er vigtigt at sikre synergierne med de tiltag, der rettes mod landtransporten, hvor volumen er markant større for så om muligt at få tilpasset løsningerne til den maritime anvendelse. Vi skal sikre at muligheden for at skabe danske jobs, bl.a. på danske skibsværfter, ikke forpasses. Som du nævner har vi gode muligheder for at opgradere kendte internationale skibsløsninger med dansk ekspertise og derigennem skabe unikke og grønne produkter til den maritime sektor, bl.a. rettet mod de indre farvande og turisme. I vores forslag til forskningsaktiviteter rettet mod elektrisk transport har vi fokus på henholdsvis anvendelsen af avancerede batterier og intelligent opkobling mod el-nettet, begge tiltag som er relevante i forbindelse med udvikling af elektrisk både og infrastruktur til samme. Ser du nogle områder rettet mod det maritime segment, som vi burde have mere fokus på?
Med venlig hilsen
David Tveit

Sejlads, batteriteknologi. motorteknologi og SmartGrid

Af henrythoms (solbaaden.dk)

Kære David.
Tak for spændende og relevant svar. I har jo helt klart fokus på noget af det allervæsentligste. Supplerende kunne der ønskes et fokus på de faktorer, der reducerer energibehovet ved fremdriften, primært akvadynamik og propelteknologi.
Desuden kan der for mig at se være perspektiv i at udforske og optimere nogle af de relaterede teknologier, f. eks. hvordan man får den mest energieffektive opvarmning af et el-/soldrevet skib: vand-til-luft varmepumper eller ??

Venligst
Henry Thomsen

Sejlads, batteriteknologi. motorteknologi og SmartGrid

Af David Tveit (Teknologisk Institut)

Kære Henry
På Teknologisk Institut har vi stærke kompetencer og avancerede laboratorier indenfor varmepumpeteknologi ligesom vi i vores Center for Køle- og Varmepumpeteknik administrerer en frivillig systemgodkendelsesordning, som skal sikre forbrugerne et fornuftigt grundlag at vælge deres varmepumpe ud fra. I vores arbejde med elektrisk sejlads og koblingerne mod et fremtidigt intelligent elnet vil integrering af energieffektive varmepumper derfor falde helt naturligt. Varmepumperne har allerede indtaget en central rolle i arbejdet med Smart Grid på linje med elektrisk transport, house automation, intelligent styring af solcelleanlæg og andre Smart Grid-løsninger som er på vej.
Venlig hilsen
David Tveit

Log ind for at kommentere

Send denne side til en ven

Tidligere år

Se hvilke aktiviteter, der blev sat i gang i perioden 2009-2012